Forlænget rejsetid: Alle tog aflyst mellem Odense og Fredericia

Et akut sporarbejde gør, at DSB indsætter togbusser mellem Odense og Fredericia fra 9:30 til omkirng klokken 14 i dag.

Ingen Intercity-tog mellem Odense og Fredericia tirsdag formiddag. (Foto: René Strandbygaard)

DSB indsætter her til formiddag togbusser på Vestfyn i stedet for Intercity- og Intercity-lyntog. 

Det skyldes akut sporarbejde, der giver en signalfejl, oplyser DSB i en mail til DR Fyn.

- Vi starter arbejdet ca. klokken 9:30 og forventer, at det vil vare omkring fire timer, lyder det i en meddellese fra DSB, som fortætter:

  - Vi har bestilt togbusser, der kommer til at køre mellem Odense, Middelfart og Fredericia og retur.

Ekstra togbusser

DSB oplyser derudover, at der er indsat ekstra busser, som kører ad motorvejen mellem Odense og Middelfart, Odense og Fredericia og tilsvarende i den modsatte retning.

De ekstra busser supplerer de togbusser, der allerede kører på strækningen, hvor de erstatter regionaltogene under Banedanmarks igangværende sporarbejde på Vestfyn.

Kører efter særlig plan

Rejser du til og fra Esbjerg, Sønderborg eller Flensborg skal du med togbus mellem Odense og Middelfart.

For de øvrige tog skal du med togbus mellem Fredericia og Odense.

Togbusserne, der kører i stedet for regionaltogene, kører efter den køreplan, der gælder i forbindelse med det store sporarbejde.

Passagererne må regne med længere rejsetid fra 9:30 til omkring klokken 14.

Få mere information på DSBs hjemmeside.

Facebook
Twitter