Forsker: Hvis landsbyerne skal overleve, så drop 'det gode liv' og sats på erhverv

I dag mødes borgere, foreninger og eksperter til et topmøde om landsbyernes overlevelse.

Flere landsbyer har svært ved at holde på borgerne, men nogle få, små bysamfund har god erfaring med at løse det på deres egen måde. Arkivfoto. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Mere end en million af os bor i landsbyer.

Vi kender deres charme, vores naboer og kampen for overlevelse: For hvordan bevarer vi skolen, købmanden og fællesskabet?

Seks danske landsbyer har deres bud på, hvordan de redder sig selv fra at uddø. Men de glemmer den vigtigste del i ligningen, mener en landdistriktsforsker.

Derfor er der topmøde

Der bliver også et topmøde i Vestervig i Nordvestjylland. Arkivfoto. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I dag er der indkaldt til topmøde - ikke i hovedstaden, men i kulturhuset i Vissenbjerg på Fyn.

For mens befolkningstallet stiger på landsplan, er der mange små byer, som skrumper.

Landsby Topmødet er arrangeret af Landdistrikternes Fællesråd, som håber, at landsbyerne kan lære af hinanden og den nyeste forskning.

- Der er nogle steder, hvor der er tilbagegang og fraflytning. Andre steder flytter folk til, hvor der er ildsjæle og lokale organiseringer, som virkelig sprudler afsted, forklarer Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Dét gør landsbyerne selv

På skolen i Ebberup handler eleverne ind hos den lokale købmand, når de har hjemkundskab. Arkivfoto. (Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

I 2017 blev der nedsat et udvalg, der skulle skabe levedygtige landsbyer. Udvalget overdrog sidste år 17 anbefalinger til den daværende VLAK-regering og fremhævede seks landsbyer i rapporten.

Topmødet i dag tager udgangspunkt i rapportens konklusioner og de seks gode eksempler:

Vallekilde på Sjælland bruger digitale medier til at skabe møderum og aftaler mellem byens borgere, så de let kan mødes til fredagsbar og julemarked.

Knebel på Djursland er en af 24 landsbyer på Mols, som gennem projektgrupper skaber fællesskab og tiltrækker ressourcestærke borgere.

Horslunde på Lolland skaber en positiv spiral, hvor byens pæne huse udgør en ramme, som tiltrækker håndværkere og iværksættere til byen.

Nordby på Fanø tiltrækker tilflyttere til øen med attraktive institutionstilbud, kultur, historie og et aktivt foreningsliv.

Sdr. Rubjerg i Nordjylland satser på, at grønne beplantninger er nok til at ændre det triste førstehåndsindtryk af hovedvejen mellem Løkken og Hjørring.

Ebberup på Fyn går all in på samarbejdet mellem skole, idrætsforening og dagligvarebutikken. Ved købmanden og hallen hænger der en stor skærm med alle dagens aktiviteter i byen.

Dét mener forskeren

Landsbyerne skal overveje, hvilke erhverv de skal leve af i fremtiden, lyder det fra forsker. Arkivfoto. (Foto: christian Als © Scanpix)

Men der er noget, landsbyerne glemmer igen og igen, mener landdistriktsforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet.

- Det handler ikke kun om en skole og en købmand. Fremtiden afhænger af, at de sikrer deres egen udvikling, siger hun og beskriver, at landsbyerne baserer sig på 'det gode liv' og fritidslivet.

- Jeg er bekymret. Jeg tror ikke, det holder længere. Man skal ind i noget mere grundlæggende. Det kræver en anden måde at se verden på og gøre det på en anden måde.

Hun mener i stedet, at landsbyerne skal stille sig selv spørgsmålet: 'Hvad vil vi leve af i morgen?'

- De skal være sikre på, at de har noget at leve af. Den offentlige sektor kan ikke blive ved med at tilgodese de basale services, så hvis ikke kommunen kan levere, så må de selv finde ud af det.

Hun håber, at borgerne bliver bedre til at tage sagen i egen hånd og trække erhvervsvirksomheder til netop deres by. For dér ligger løsningen, hvis de skal overleve i det lange løb, mener hun.

Hanne Tanvig deltager også i dagens topmøde.