Forskere vil lave om køers biologi: Ko-bøvser udleder hver dag 700 liter metan pr. ko

20 procent af de samlede drivhusgasser i Danmark kommer fra landbruget.

Du kender det måske.

Lidt luft i maven, der bevæger sig op igennem spiserøret og ud gennem munden.

Bøvs.

Dejligt og befriende.

Sådan er det også for en ko. Problemet er bare, at hver bøvs udleder metangas.

Hver dag bøvser én ko op til 700 liter metan ud i atmosfæren. Det sker, når mikroorganismer i koens mave nedbryder foderet.

Den klimabelastning svarer til en køretur på 93 kilometer i en dieselbil – for hver ko, hver eneste dag.

Lige nøjagtig dét arbejder forskere på AU Foulum, der er en del af Aarhus Universitet, på højtryk for at gøre noget ved.

- Gåden er, at du har en suppe af gode mikroorganismer, der gør, at koen kan omsætte fibre i græs, og så har du nogle dårlige, der laver metan. Men hvordan slår du de dårlige oven i hovedet uden at slå de gode oven i hovedet? Det er udfordringen, siger Peter Lund, der er professor på AU Foulum.

Klimaneutral i 2050

Arbejdet, det er nødvendigt.

I hvert fald hvis man skal leve op til målet om, at vi i Danmark skal skære 30 procent af den samlede CO2-udledning i 2030 og i 2050 være helt klimaneutrale.

20 procent af de samlede drivhusgasser i Danmark kommer fra landbruget. Det er stort set det samme tal, der kommer fra transportsektoren - altså biler, busser og skibe.

I biler kan man mindske udledningen ved at skifte en dieselmotor ud med en elmotor.

Men hos en ko er det mere kompliceret.

Peter Lund og hans kollegaer på AU Foulum har derfor rigtig travlt.

- 2030 er i morgen, når man laver om i biologi, og 2050 er i overmorgen. Det er ikke nemt at lave om på, hvad der sker inde i sådan en ko, siger han.

Derfor prøver de at give køerne forskellige fodertyper tilsat kemikalier, der reducerer metan.

Klimakøer

Men indtil man har fået knækket køernes klimakode, er noget af løsningen at få koen til at give så meget mælk som muligt.

I Gislev på Fyn er landmanden Klaus Jørgensen ikke i tvivl om, hvordan man gør det.

- En ko, der ikke har det godt, producerer måske 4.000 liter mælk, mens en ko, der er i topform, producerer omkring det dobbelte. Jo bedre mine køer har det her i stalden, jo mere mælk producerer de, og jo længere lever de et lykkeligt liv, forklarer han.

Han har i øjeblikket 150 malkekøer, og når de har det godt, er chancen også større for, at de lever længere.

Hvis Klaus Jørgensen kan få en ko til at leve bare et år længere, skal der færre små kalve til at afløse de gamle køer.

- Jo færre kalve vi nu skal opdrætte, jo mindre dyr har vi, der egentlig ikke laver noget. En kalv laver jo ikke noget før den dag, den laver sin første liter mælk, siger han.

Skulle Peter Lund og AU Foulum finde en løsning, der samtidig betyder, at det bliver dyrere at være landmand, er Klaus Jørgensen villig til at tage det med.

- Jeg tror, der er en balance på jorden. Lige pludselig er der også en forbruger, som vil sige: 'Jamen, der er faktisk en mælk her, der påvirker klimaet ti procent mindre. Den vil jeg også godt give x antal ører ekstra for.' Det kommer til at hænge sammen, siger landmanden.

Facebook
Twitter