Frivillige skal køre akutbiler med blå blink: 'Hvis vi vil have noget, må vi klare det selv'

Der er brug for frivillige for at sikre hurtig hjælp ved hjertestop på Langeland.

Jan Nilsson er frivillig akuthjælper i Bagenkop på Langeland. Hjertestarterforeningen på Langeland har netop anskaffet sig to akutbiler, som frivillige kan bruge, når alarmen går. (Foto: Unknown © DR)

Jan Nilsson har hundredvis af udrykninger og flere genoplivninger på sit CV.

- Det fås ikke bedre. Det er stort, siger han.

Han er en af de 130 akutfrivillige på Langeland, som rykker ud ved 112-opkald og hjælper, indtil ambulancen når frem.

Udrykningstiderne til spidserne af øen er nemlig så lange, at der er stor sandsynlighed for, at den første, som kommer dig til hjælp, er en frivillig akuthjælper, hvis du bliver ramt af et hjertestop på Langeland.

Men inden længe kan de frivillige akuthjælpere komme endnu hurtigere frem.

Langeland Hjertestarterforening har nemlig rejst penge til at skaffe to akutbiler, hvor frivillige skal sidde bag rattet.

- Hvis vi kan få en akuthjælper frem til alle hjertestop i enderne af øen, hvor ambulancerne er længst om at komme frem, så tror vi, at vi kan øge overlevelsen endnu mere, siger Henrik Schakow, der er formand for Langeland Hjertestarterforening og tovholderen på at få tilladelser og økonomi til at hænge sammen.

Langeland var de første til at få deres akuthjælperordning tilkoblet alarmcentralen, så de frivillige akuthjælpere kan rykke ud ved 112-opkald. Og med de nye akutbiler er de igen i front.

Langelænderne er de borgere i Region Syddanmark, som må vente længst tid på en ambulance, og for et års tid siden besluttede Langeland Hjertestarterforening, at man ville udvide akuthjælperordningen. Derfor gik de i gang med at rejse penge til to akutbiler, som de frivillige kan bruge.

Laura Saskisian Jangaard er læge på hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital og har skrevet ph.d. om ordningen på Langeland.

Og hun er positiv over de nye biler. Hun fortæller at responstiden kan være op til 40 minutter, og når det gælder overlevelse og førlighed, er tid en afgørende faktor.

- Efter 10-12 minutter har man stort set ingen chance for at overleve et hjertestop, medmindre der er nogle, som kommer og giver hjertelungeredning og giver stød med en hjertestarter. Så det giver god mening at placere ekstra udrykningskøretøjer i Nord- og Sydlangeland, fordi responstiderne er så lange, siger hun.

Sikkerhed før hastighed

I øjeblikket er der en ambulance og en akutbil med en paramediciner i Rudkøbing. Men med den krogede landevej tager det lang tid at komme til spidserne af øen – eller bilerne kan være afsted til en anden alarm.

Derfor bliver det en kæmpe hjælp at kunne køre i en bil med førstehjælpsudstyr og slå de blå blink til, mener Jan Nilsson.

Normalt kører han ud i sin private bil, og her har han prøvet at blive fanget bag et par turister, der kørte med 30-40 kilometer i timen.

- Det gik godt nok langsomt. Man bliver lidt frustreret, når man ved, at der er en i den anden ende, som har brug for hjælp. Og der kan man ikke rigtig gøre noget, når man er i en almindelig bil.

Før akutbilerne kan komme på vejen med udrykning, skal de sidste tilladelser på plads fra Færdselsstyrelsen og Region Syddanmark. Netop for at sikre, at kørslen sker på forsvarlig vis.

Derfor er Jan Nilsson sammen med andre erfarne og udvalgte akuthjælpere i denne weekend på et tre dages kursus for at blive trænet i at køre med blå blink.

Og det er nødvendigt, siger Henrik Schakow, som også er ambulanceredder. Hjælperne skal nemlig lære ikke at blive fristet til træde lidt for hårdt på speederen, når man er kaldt ud til en alarm, så de hverken sætter deres eget og andres liv på spil.

- De skal hverken køre 100 eller 200 kilometer i timen. Det handler om at komme frem i en glidende fart og ikke holde tilbage for en mejetærsker, lastbil eller turist, der kører og kigger på møller, siger han.

Opgave for de frivillige eller regionen?

Hvor vi normalt forventer hjælp fra ambulancefolk, når vi ringer 112, så er virkeligheden en anden på Langeland.

Derfor er Jan Nilsson også klar til at gøre det, han kalder sin pligt. Nemlig at hjælpe andre, hvis de har brug for førstehjælp.

- Vi har lært, at hvis vi skal have noget, så må vi klare det selv. Sådan er det her på Langeland, siger Jan Nilsson.

Bente Gertz (S) er formand for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, og hun er glad for de frivillige. For med relativt få udrykninger i området og en udfordrende geografi for den langstrakte ø er det svært at sikre en tilfredsstillende responstid.

- Der er ikke basis for, at vi har tre ambulancer stående på Langeland. Man har prøvet at lave beregninger på, hvad det ville koste, hvis alle i vores region skulle have en responstid på 15 minutter. Det er et trecifret millionbeløb. Det kan vi bare ikke. Så mange penge har vi ikke i samfundet, siger hun.

Læge og ph.d. Laura Saskisian Jangaard påpeger, at man skal sørge for at klæde de frivillige godt på til at håndtere de traumer, der kan følge efter et udkald, og at de frivillige skal være klædt på til at køre en bil med udrykning.

Men når det gælder overlevelse, så ér de frivillige en afgørende faktor, når det gælder behandling af hjertestop uden for hospitalet.

- Vi har brug for de frivillige. Hvis det kun stod til, at ambulancen skulle nå frem og give behandling, så ville overlevelsen ved hjertestop i Danmark være meget ringe, siger hun.

Tanken med de nye akutbiler er ikke at erstatte ambulancerne, og Jan Nilsson mener heller ikke, det ville løse alle problemer, hvis der var en ambulance i Bagenkop.

- Ambulancen ville måske være på opgave i Odense, og så vil der alligevel ikke være nogen hernede. Så det hjælper ikke at have en på hvert gadehjørne.