Fyns Politi laver afstemning om straffesag på twitter: 'Det er ikke et job for politiet'

Fyns Politi er gået over grænsen med tweet, mener ekspert. Nu er det trukket tilbage.

Fyns Politi har trukket tweet tilbage efter kritik af afstemning om vanvidsbilisme. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

Politiet har ofte fået ros for sin evne til at kommunikere og har haft flere historier, som er gået viralt.

Men nu har Fyns Politi nået grænsen for, hvad man som politi bør lægge på sociale medier. Det mener to eksperter, efter at politiet har lavet et opslag med en afstemning vedrørende en sag om vanvidsbilisme.

- Fyns Politi har taget kækhed ned fra krydderihylden. Den har fået fuld skrue, og det stritter i forhold til, hvordan vi normalt kender politiets kommunikationsstrategi, siger Filip Wallberg, der er lektor på Syddansk Universitet og ekspert i, hvordan medier bruger sociale medier til at komme ud med deres budskaber.

Søndag lagde Fyns Politi en afstemning ud på sin Twitterprofil efter anholdelse af en vanvidsbilist, der kørte i den forkerte retning på Fynske Motorvej i spirituspåvirket tilstand.

Her bad politiet efterfølgende borgerne om at deltage i en afstemning om, hvorvidt det var fornuftigt at anklagemyndigheden ville gå efter at få beslaglagt bilen, eller om bilen i stedet skal udleveres til ejeren, som er den varetægtsfængsledes arbejdsgiver.

Og den type kommunikation er problematisk, mener juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

- At spørge hvad man synes om beslaglæggelse - det er forfejlet og ikke et job for politiet at bede om meninger. Det kan man lade andre at gøre i opinionsundersøgelser, siger Sten Schaumburg-Müller.

Filip Wallberg er ikke i tvivl om, at politiets kommunikationsstrategi er blevet ændret. Men han er ikke imponeret over måden, det er gjort på.

- Det er fint, at politiet forsøger at gøre sig mere jordnær og tilgængelig. Men man skal passe på, hvordan man gør det simpelt og jordnært.

Han mener, politiet laver det, han kalder ’engagementhunting’ - jagt på engagement - og det hører sig ikke til for en myndighed som politiet.

- Det virker, som om man ønsker engagement, kommentarer og likes, der driver indhold frem. Men det at ville have engagement omkring sin profil for at nå langt ud er ikke politiets opgave, siger Filip Wallberg, som også personligt mener, politiet er gået over grænsen.

- Jeg får lettere kvalme af det her - og det mener jeg fysisk - for jeg synes, det er manglende omtanke på de mennesker, der håndhæver loven. Jeg synes, det burde stoppe med det samme, siger han.

Ekspert: Vi skal ikke have folkepoliti

Det oprindelige tweet har vakt stor debat på Twitter, hvor både borgere og meningsdannere diskuterer politiets rolle på sociale medier.

Musikeren Michael Simpson har delt det oprindelige opslag, hvor han undrer sig over, at politiet laver den type afstemning.

Og De Radikales retsordfører, Kristian Heegaard, er også ude med kritik af politiets tweet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller undrer sig også over skredet i den måde, som politiet kommunikerer og advarer om, at vi er nået grænsen for, hvad politiet bør skrive.

- Hvad er så det næste? Er det, når vedkommende kommer i retten? Skal vi så stemme om, hvor mange år, han skal have i fængsel, spørger han.

Han mener, politiet skal passe på ikke at lave en folkedomstol.

- Det er en misforståelse af, hvad en politimyndighed er, siger han og forklarer:

- Vi skal jo ikke have en folkedomstol eller et folkepoliti på den måde, at man kan stemme om, hvem politiet nu skal gå efter, og hvad politiet skal gøre. Det går ikke. Vi skal have en saglig forvaltning.

Fyns Politi har søndag aften trukket tweetet tilbage og lavet et nyt med en beklagelse af det første tweet med afstemning.

Politidirektør Arne Gram ved Fyns Politi ønsker ikke at stille op til interview, men Fyns Politi har i stedet sendt en skriftlig udtalelse, hvor man beklager tweetet.

- Tweetet var en fejl, og vi vil gerne beklage det. Det er blevet indskærpet over for de medarbejdere, der tweeter, så vi undgår at noget lignende sker igen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk