Fynske og jyske borgmestre kræver opdelt genåbning: Sjælland må vente

Vestdanske borgmestre vil have mulighed for at åbne for aktiviteter, der ikke kan åbnes i Østdanmark.

Flere politikere vil have åbnet mere op for samfundet i områder, hvor coronasmitten er lav. (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Skal det være muligt at gå til fitness i Assens, mens de motionshungrende på Amager må vente?

Flere jyske og fynske borgmestre opfordrer i hvert fald til, at Folketingets partier diskuterer muligheden for en opdelt genåbning af landet, når de onsdag forhandler om en udvidelse af genåbningsplanen.

Seks ud af otte

adspurgte
borgmestre i Syd- og Sønderjylland er tilhængere af en regional åbning.

De bakkes op af ordførere fra Venstre, DF, Det Konservative Folkeparti og SF på

Christiansborg
.

Bag ønsket står prognoser fra Statens Serum Institut, der tyder på, at borgerne i

Region
Nordjylland,
Region
Syddanmark og til dels
Region
Midtjylland i højere grad kan opføre sig som før coronaepidemien – uden at det får antallet af indlagte til at stige.

Blandt dem, der ønsker mere genåbning, er Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).

- Det virker, som om man laver en one-size-fits-all, og det er ikke

fair
i forhold til Jylland og Fyn, der har meget lav smitterisiko, hvis nogen overhovedet. Det virker forkert, siger han.

Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) vil også have mulighed for at åbne mere, end det måske er muligt i

Hovedstadsområdet
og på Sjælland.

- I områder som vores, synes jeg godt, at man allerede kunne gå til fase 3 og måske tillade forsamlinger på 30 eller 50. Der er også dele af kulturområdet og for eksempel

svømmehaller
, hvor man kunne overveje at åbne, siger han.

Hvorfor ikke åbne biografer og fitnesscentre?

Blandt borgerne i

provinsen
er der også ønske om øget genåbning i de dele af landet, der er sundhedsforsvarligt klar til det.

Irene Jørgensen fra Odense glæder sig til at kunne komme i biografen og på museum igen.

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke er begyndt at åbne regionsvist for længst, når der er mulighed for det. Så man kan få gang i så meget som muligt, siger hun.

- Hvorfor skal vi være solidariske med de andre landsdele, hvis vi kan

gavne
vores forretninger og os, der savner
kulturtilbud
. Hvis vi bare husker at spritte af og holde god afstand, så lad os komme afsted.

- Nu, hvor der er så få smittede i mange landsdele, så kan jeg ikke se, at der er nogen stor risiko for at være her, nu hvor folk har lært at spritte af, siger indehaveren af Blue Fitness, David Klerke. (Foto: Agnes Dalhoff)

I fitnesscentret Blue Fitness i Søndersø på Nordfyn undrer indehaver David Klerke sig over, hvorfor man ikke kan få lov at åbne op på Fyn, når smittetrykket er lavere her end i for eksempel København.

- Når jeg se på, hvem der ellers har fået lov at åbne i det her land, så virker det for mig meget ulogisk, hvorfor vi ikke skulle få lov, siger han og fortsætter:

- Vi kan sagtens styre antallet af mennesker inde i centeret, og vi kan sagtens styre, at folk ikke må bruge for eksempel cardio-maskinerne, hvor man ånder tungt ud.

Politikere bakker op om differentieret genåbning

Christiansborg
breder tankerne om en differentieret genåbning sig, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Venstres indenrigsordfører Anni Matthiesen siger:

- Det ville være

fair
, hvis områder med meget lavt smittetryk fik lov til at åbne mere.

Og Jens Henrik Thulesen Dahl, der er kommunalordfører for Dansk Folkeparti, har helt konkrete bud på, hvor og hvad man kunne åbne for.

- Der kan være steder som vestkysten, hvor der er lavt smittetryk og god plads, så man kan lade tyske turister leje sommerhuse, uden at det er til nogen risiko, mens der i nogle af de store byer er mere grund til at være påpasselig, siger han.

'Danmark er for lille til det'

Selv om sagen altså får politisk medvind fra nogle partier, er Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, ikke sikker på, at det er en god idé.

- Jeg tror, at Danmark er for lille til det. Der kunne komme et mikroudbrud i Odense, Aarhus eller Vejle, og skulle man så til at lukke de områder ned igen?

I det politiske aftalepapir om genåbning af Danmark, står der, at partierne er enige om, ”at idet der p.t. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, så er der ved hver faseovergang grundlag for at drøfte, om åbningen kan differentieres mellem landsdelene, bl.a. ift. den offentlige sektor.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) eller få Statsministeriet til at oplyse, om emnet bliver en del af forhandlingerne, der begynder i dag.

Heller ikke Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, har ønsket at udtale sig om emnet.

DR
har tidligere foretaget en rundspørge blandt 24 borgmestre rundt i landet, som er uenige om, hvorvidt det er en god ide at lave en geografisk opdelt genåbning af landet.

Facebook
Twitter