- Der skal være fred i Mellemøsten, før der kan blive fred imellem de to museer på Ærø.

Ordene er tidligere kulturminister Bertel Haarders, og de faldt, da det senest var på tale at fusionere Ærø Museum i Ærøskøbing med Marstal Søfartsmuseum.

Og nu er den gal igen.

Ærø Museum har nemlig meddelt Ærø Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, at man ikke har penge til at fortsætte som selvstændigt museum længere end til slutningen af 2023.

Museet selv, øens borgmester, Slots- og Kulturstyrelsen og eksperter mener alle, at det vil være oplagt at fusionere med øens andet statsanerkendte museum - kun 12 kilometer væk.

Men hvis man tror, det er en formssag, gør man regning uden vært. Marstallerne siger nemlig klart nej.

- Det betragter jeg som fuldstændig udelukket, siger John Christensen, en af de frivillige på Marstal Søfartsmuseum.

Undren i København

Modstanden undrer Hans Dam Christensen, som er professor i kulturformidling på Københavns Universitet.

Han mener, det oplagte ville være en fusion mellem de to museer på en ø, hvor der bor omkring 6.000 mennesker.

- Umiddelbart lyder det lidt mærkeligt, at de ikke kan hjælpe hinanden, taget i betragtning at der er to museer på Ærø. Alene det at have to så små statsanerkendte museer i så lille en kommune er tankevækkende, siger han.

Han anerkender, at der er tale om to museer med to forskellige profiler: Det ene er et museum for nyere kulturhistorie, og det andet er et museum med fokus på maritim historie.

- Men man har altså set museumssammenlægninger, hvor forskellige profiler er blevet slået sammen administrativt, uden at det er gået ud over den specifikke profil for det enkelte museum.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kan se det store problem. Man kan jo sagtens bevare navnet Marstal Søfartsmuseum, siger Hans Dam Christensen.

- Men jeg er jo også fra København, skynder han sig at tilføje.

Marstal som modsætning til Ærøskøbing

Lidt tættere på, nemlig i den sydfynske by Svendborg, sidder historiker Nils Valdersdorf Jensen.

Han er afdelingsleder og museumsinspektør på Svendborg Museums afdeling for nyere tid og søfart og kender også Ærø indgående. Han kan godt forstå, at man som udenforstående undrer sig.

- Det gør jeg da også selv. Men man skal huske, at man netop har det perspektiv udefra, og at man ikke er øbo, siger han.

For som lokal marstaller giver det mere mening, mener historikeren og forklarer:

- Det, vi ser nu, knytter an til et historisk modsætningsforhold mellem Marstal og Ærøskøbing, som er flere hundrede år gammelt. Det er nogle fortællinger, der stikker dybt på øen.

Nils Valdersdorf Jensen forklarer, at Ærøskøbing historisk set er øens købstad og havde som sådan nærmest monopol på handel på Ærø i 1600- og 1700-tallet.

- Men det var marstallerne stort set ligeglade med, og de opbyggede deres by som en slags modsætning til Ærøskøbing.

- Begge byer er søfartsbyer, men Marstals fortælling om at være det er enormt ren, og det er det, deres identitet i dag er bygget op om, siger han.

Den store færgekrig

Historikeren nævner den såkaldte færgekrig som et andet eksempel på modsætningen. For da Ærø Kommune for ti år siden flyttede færgen fra Marstal til Ærøskøbing, vakte det mildt sagt ramaskrig.

- Udefra betragtet virker det ikke økonomisk rationelt, at hver en by på Ærø skulle have deres egen færge. Og det er det samme med den her museumssag, siger han og fortsætter:

- Der er enormt mange følelser i det her. Det er ikke bare en økonomisk kalkule, det handler faktisk om, hvad byernes fortællinger er om sig selv. Og fortællingen i Marstal er efterhånden enormt meget hægtet op på Marstal Søfartsmuseum.

Det får man hurtigt syn for ved at gå en tur på havnen i Marstal, hvor søfartsmuseet ligger.

Her møder vi Per Keldmann Hansen, der bremser op på sin cykel foran museet. Han er bestemt ikke meget for en fusion.

- Vi skal jo ikke have folkedansedragter og malkeskamler, og hvad der ellers er, ind og stå i søfartsmuseet. Jeg er da bange for, at søfartsmuseet vil forandre sig. Folk kommer jo langvejs fra for at se det her. Det er jo en turistattraktion, og så skulle det da nødig blive ødelagt.

Frivillige vil forsvinde

Lidt efter ruller Ib Olsen bilruden ned. Han synes heller ikke, en fusion er en god idé.

- De har kørt med underskud altid. De har aldrig kunnet drive det derude i Ærøskøbing. Og der er ikke nogen, der køber et fallitbo nogensinde, siger han.

Og så er han bange for, at en tradition for, at mange marstallere testamenterer deres arv til museet, vil ophøre.

- De gamle er for stædige. For mange af de gamle marstallere tæller museet her det meste af byen for dem, siger han.

Længere nede ad Havnegade møder vi John Christensen. Han viser som frivillig på søfartsmuseet gamle skibsmotorer frem fire-fem dage om ugen. Han ser kun en økonomisk byrde for sig i tilfælde af en fusion.

- En rig og en fattig, der slår sig sammen, hvordan skulle der komme penge ud af det? Det er kun til fordel for den fattige.

Og så ser han en anden konsekvens for sig. Hvis søfartsmuseet fusionerer med museet i Ærøskøbing, forudser han nemlig, at de frivillige går fra borde.

- Jeg regner med, at der er en hel flok frivillige, der forsvinder i det øjeblik, det bliver fusioneret, hvad jeg ikke tror, det nogensinde bliver. Den dag, det fusionerer, hvis det bliver sådan, sætter jeg ikke mine ben her mere.

'De skal bare tage sig sammen'

I Ærøskøbing er meningerne mere delte.

Nogle forstår godt marstallernes bekymring, men Louise Pelle synes, en lokal fusion er en god løsning, i stedet for at Ærø Museum skal lægges ind under et museum på Fyn.

Hun arbejder på caféen Den Gamle Købmandsgaard og plejer at sende turister ned ad den brostensbelagte gade til byens museum.

Hun synes, hele øen skal arbejde sammen, og siger sådan her om den modstand, man møder i Marstal:

- De skal bare tage sig sammen. Der er ikke så meget at sige til det. Det er noget med at komme ind i kampen og sige, at vi er én ø.

Ærøs borgmester, Peter Hansted (S), så meget gerne en fusion mellem de to ærøske museer. Hans forgænger, Ole Wej Petersen (S), er i dag formand for søfartsmuseets bestyrelse og har sagt nej, ligesom næstformanden, Joachim Vædele, gør det.

- Vi er et søfartsmuseum, som beskæftiger os med søfartshistorie i almindelighed og Marstals søfartshistorie særligt. Det er det, vi er gode til, og de udviklingsplaner, som vi indtil nu har arbejdet med, handler ikke om fusioner, men om at udvikle vores formidling og vores museum i retning af søfarten i Marstal.

Måske skulle man kontakte en konfliktmægler?

- Eller en parterapeut, siger historiker Nils Valdersdorf Jensen og griner.

- Men det er vist blevet forsøgt gennem tiden. Nej, jeg tror meget på tid og på, at fortællinger forandrer sig.

Tid er dog en mangelvare for Ærø Museum. Og freden i Mellemøsten har vist stadig lange udsigter.