Gartneres fostre påvirkes af pesticider

Børn af kvindelige gartnerere bliver påvirkede af de pesticider, der sprøjtes med på gartnerierne. Og det kan påvirke barnets appetit og pubertet.

Børn af kvindelige gartnerere bliver påvirkede af de pesticider, der sprøjtes med på gartnerierne. Og det kan påvirke barnets appetit og pubertet

For tidlig brystudvikling, påvirkning af nervesystemet forhøjet blodtryk.

Børn af kvindelige fynske gartnerere bliver påvirkede af de pesticider, der sprøjtes med på gartnerierne.

Det viser ny forskning fra Miljømedicin på Syddansk Universitet.

Forsker og phd Helle Raun Andersen har undersøgt 177 børn af kvindelige fynske gartnere, der har været i kontakt med pesticider og har fundet mange ændringer i børnenes fysik.

Pubertet og appetit påvirkes 

- En del pesticider ser ud til at have hormonforstyrrende egenskaber og går ind og påvirker den måde forskellige hormoner snakker med forskellige organer på. Hvor meget appetit man har, hvordan ens pubertetsudvikling og lignende er overordnet styret af centralnervesystemet. Og hele den kommunikation, der sker i kroppen, ser ud til at blive påvirket, og det ser ud til, at det vil ske allerede meget tidligt i graviditeten.

Forskningen viser, at fostrene bliver påvirket, selvom kvinderne ret hurtigt efter opdaget graviditet er blevet fjernet fra arbejde med pesticider.

Kvinder bør skånes for pesticider

Arbejdsforholdene for kvinder på de fynske gartnerier bør ændres, mener Helle Raun Andersen.

Når børnene har blandt andet højere fedtprocenter og blodtryk, og både pigerne og drengenes pubertet er påvirket, og årsagen er at kvinder, der bliver gravide mens de arbejder med pesticider, så er det ikke godt nok at de hurtigt bliver flyttet til andet arbejde,

Forskningen viser nemlig, at forandringerne allerede sker meget tidligt i graviditeten.

Derfor bør kvindelige gartnere i langt højere grad skånes for pesticider, mener forskeren bag undersøgelsen, Helle Raun Andersen.

- Hvis påvirkningerne sker allerede inden man selv ved at man er gravid, så hjælper det jo ikke ret meget. Derfor bør forholdene på arbejdspladserne herunder også gartnerierne være således at alle kan være der. Det vil sige at man trygt kan være der som kvinde, hvad enten man er gravid eller ej. Også hvis man er gravid uden at vide det. Jeg synes man bør indrette arbejdspladserne sådan, siger Helle Raun Andersen.