Ghettoerne nedlagt af corona igen og igen - men har vi haft løsningen hele tiden?

Vores største smitteudbrud vil ramme ghettoområderne, advarede professor for et år siden.

– Der er ingen mennesker, der har lyst til at dø. Folk vil meget gerne have information, men de skal have den serveret på en måde, som giver mening, siger overlæge Morten Sodemann. (Foto: Michael Yde Katballe © Michael Yde Katballe)

30 blev testet om dagen i Vollsmose, da februars store udbrud lagde bydelen ned.

De høje smittetal havde været kendt i måneder, men først nu blev dørklokker stemt, og der blev insensivt sat ind med informationer på borgernes modersmål. Så blev 8.000 testet i Vollsmose ud af 9.100 beboere. Og pludselig var alle smittekæder brudt:

Det er blot ét eksempel på, at det giver mening at gøre sig umage i de områder, hvor der bor mange indvandrere, som har svært ved dansk.

Det mener Morten Sodemann, som er professor og overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Han er glad for, at Odense Kommune rykkede talstærkt ind i Vollsmose, men han mener også, at vi i Danmark har ventet alt for længe med at møde etniske minoriteter face-to-face.

- Vi har haft berøringsangst fra starten. "Du må tale med din nabo eller læse det på engelsk." Vi havde berøringsangst for at få det oversat og gå ind i miljøet, som de har gjort i mange andre lande.

Morten Sodemann lagde en lydfil ud på Facebook på arabisk, da coronavirusset brød ud i Danmark. På ét døgn var den delt mere end 5.500 gange. Det, mener han, er et bevis på, at indvandrere gerne vil lytte, hvis de forstår. (Foto: Lars Skaaning)

Det er ikke kun i Vollsmose, hvor smittetallene har været tårnhøje. Gellerup i Aarhus, Ringparken i Slagelse og kommunerne på Vestegnen er nogle af de andre belastede boligområder, der det sidste år har kæmpet mod store udbrud.

Morten Sodemann advarede allerede i marts sidste år om, at hvis vi ikke gjorde noget ekstra i de områder, så ville borgerne ikke vide, hvad de skulle gøre.

Statsministeren blev spurgt ind til det på et af de første pressemøder, men hun afviste.

Først i november, da Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen besøgte et virusramt Ishøj, erkendte han, at der var brug for en større sprogindsats. De vigtigste informationer er nu oversat til 15 sprog på sst.dk. Men det kræver, at borgeren selv kan gå på nettet og finde frem til det på styrelsens danske hjemmeside.

Radioprogrammet Public Service på P1 har undersøgt, om der er eksempler fra før og under corona, som har bevist, at vigtig viden kan finde vej gennem ghettoernes mure.

Særligt én ting går igen: Hvis vi kommunikerer på andre sprog end dansk, så vil indvandrerfamilierne meget gerne være en del af løsningen.

1

Radiostation i Aarhus deler nyheder på syv forskellige sprog

På den østjyske radiokanal kæmper de for at få nyheder og informationer ud til borgere, som har svært ved at forstå dansk. De udkommer både i radioen og på de sociale medier. (Foto: Johanne Mortensen)

Arabisk, kurdisk, tyrkisk, assyrisk, turkmansk, somalisk og persisk bliver der talt, hvis du tænder for 'Indvandrerradioen i Aarhus.'

Souhail Ibrahim fra Palæstina er bag mikrofonen. Det har han været siden 1989, da han som 25-årig startede radiokanalen. I dag er han gift med en dansker, og det har hjulpet ham med at forstå sproget og den danske kultur.

Sammen med radioens andre frivillige sidder han hver dag og danner sig et overblik over de vigtigste danske nyheder og oversætter dem.

- Der er ingen integration uden information. Vi forsøger at formidle alt fra lovgivning, motion, kultur, kriminalitet til coronarestriktioner, siger Soulhail Ibrahim, som kalder radioen for 'politisk uafhængig' og 'indvandrerkritisk.'

'For mange flygtninge og indvandrere er radioen den eneste forbindelse til det danske samfund, især for de analfabetiske grupper, som hverken kan læse eller skrive og derfor i særlig grad er afhængige af radioen.'

Souhail Ibrahim fortæller, at de har ekstra travlt for tiden, fordi det er vigtigt for radiostationen at hjælpe lytterne gennem coronakrisen og bidrage til, at Danmark får styr på smitten - også i ghettoområderne.

2

Albertslund fik stoppet brande efter dialogmøder på modersmål

I 2013 var der over 100 brande i Albertslund. Her ses en brændt bil i Troldnøddegården. (Foto: Katrine Emilie Andersen © Scanpix)

Tilbage i 2013 var brande i Albertslund en del af hverdagen. Ofte blev de kategoriseret som hærværk, andre gange var der menneskeliv i fare.

Seriebrandene havde stået på i flere måneder, da det lokale dagblad Albertslund Posten ikke længere kun ville skrive om brandene. De ville aktivt kaste sig ind i kampen for at finde en løsning, som kunne stoppe dem.

De tog fat i en mor fra et af de belastede områder, som skabte kontakt til en lang række andre mødre, som ikke anede, at deres by brændte.

- De havde ikke set danske nyheder, så mange var overraskede og chokerede, fortæller den lokale journalist Finn Due Larsen.

Mødrene var heldigvis med på at ville finde en løsning, så de gik hjem til deres familier og fortalte om det. Deres mænd gik videre til andre fædre og informerede dem om det.

- Kvinderne ville vise, at de også holdt af deres by, så de arrangerede demonstrationer med skilte, hvor der stod 'Stop brandene' og 'Vi elsker også vores by'. Det var en øjenåbning ind til de her familier. Det var en stærk medvirkende årsag til, at det ændrede sig, siger Finn Due Larsen.

Politiet og kommunen begyndte efterfølgende at lave avisannoncer og borgermøder på flere sprog. Til sidst stoppede brandene, og nogle af gerningsmændene blev dømt.

3

De andre nordiske lande oversætter gerne nyheder og pressemøder

På Sveriges Radios hjemmeside skal du trykke et enkelt sted, hvorefter du kan vælge frit, hvilket sprog du vil have dine nyheder på. På billedet ses 'tigrinya', som folk fra Eritrea taler. (© Sverigesradio.se)

Når svenskerne vil have nyheder fra STV, så kan de vælge 18 forskellige sprog via en app.

Hvis svenskerne går på Sveriges Radios hjemmeside, så kan de her vælge at læse artikler om coronavirusset på 11 forskellige sprog.

Mediet fortæller til DR, at antallet af brugere er mangedoblet under pandemien. Planen er ikke at fastholde folk der. I stedet er tanken, at de nye brugere skal høre nyhederne på et sprog, de forstår, indtil de har lært så meget svensk, at de kan bruge Sveriges Radios andre tilbud på svensk.

Ifølge Morten Sodemann er vores nordiske naboer bedre til at forebygge med de ting, de ved, virker. Danskerne er mere tilbøjelige til først at gøre noget, når det er for sent.

- Men svenskerne har meget højere smittetal - kan vi virkelig lære noget af dem?

- Det er andre beslutninger, der er grund til det. Men i forhold til de belastede boligområder, så har de været helt anderledes hurtige til at handle. Det samme har Norge og Finland, siger Morten Sodemann, som mener, at vi burde have gjort det samme.

FacebookTwitter