Ghettofrygt giver skrappe krav: Værnepligtig og butikschef kan ikke få almen bolig

Danskere med fast job og ren straffeattest kan få nej til en almen bolig i et ghettoområde.

Tanja Christoffersen, der arbejder som social- og sundhedsassistent, og Jesper Klindt Schwaner, der er butikschef, fik afslag på en bolig i ghettoområdet Korsløkkeparken. (Foto: Tore Bønke Jeppesen)

Selv om du har både fast job og ren straffeattest, risikerer du at blive afvist, hvis du søger en lejlighed i nogle af landets ghettoområder.

I Odense og København stiller boligforeninger og kommuner nu krav til indkomst og uddannelsesniveau hos ansøgere, der gerne vil bo i områder, der har risiko for at blive en ghetto eller lige frem en hård ghetto.

Hvis det sker, kan boligforeningerne nemlig blive nødt til at rive op mod 60 procent af boligerne ned.

Også andre steder i landet arbejdes der på at indføre hårdere krav. I for eksempel Høje Taastrup og Holbæk træder skærpede krav i kraft ved årsskiftet.

Kravene betyder, at danskere i job og med ren straffeattest kan blive afvist, fordi de tjener for lidt eller kun har afsluttet grundskolen. Eksemplerne får nu boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til at igangsætte en undersøgelse af ghettokriteriernes konsekvenser for den almene boligudlejning.

Afvist for bruttoløn på 14.500 kroner

I sommer blev 23-årige Magnus Kjerulff, der er værnepligtig, sammen med 22-årige Kirstine-Matilde Kjerulff, der er medicinstuderende, afvist til en lejlighed i Riisingparken i Odense, der er på ghettolisten.

Årsagen var, at han med en bruttoindtægt på cirka 14.500 kroner om måneden tjener for lidt.

Magnus Kjerulff og Kirstine-Matilde Kjerulff blev afvist til en lejlighed i Riisingparken i Odense. Årsagen var, at han med en bruttoindtægt på cirka 14.500 kroner om måneden tjener for lidt. (Foto: PRIVATFOTO)

- Det virker helt åndssvagt, at man tager udgangspunkt i værnepligten, som er, hvad den er. Jeg regner med at skulle videre på konstabelskole sidst på året, og så stiger min løn. Men selv hvis det ikke var tilfældet, ville det da netop være en familie som os, der skulle ind i sådan et område, siger Magnus Kjerulff.

Det er de samme overordnede kriterier, der afgør, om et udsat boligområde står på ghettolisten, uanset hvor i landet det er.

Men det er lokalt, at boligforeningerne sammen med kommunerne laver aftaler om, hvordan de vil forsøge at undgå ghettostemplet. Har et område stået på ghettolisten i fire år, bliver det en hård ghetto.

Kriterier for hårde ghettoer

Sammen med Odense Kommune har tre odenseanske boligforeninger aftalt en række krav til ansøgere i to ghettoområder, der bliver hårde ghettoer i henholdsvis 2020 og 2021.

Det betyder, at man ryger bag i køen, hvis voksne i husstanden blandt andet ikke har en uddannelse over grundskoleniveau og ikke tjener mindst 16.833 kroner om måneden før skat.

For Kirstine-Matilde og Magnus Kjerulff har det betydet, at de nu søger en dyrere bolig uden om boligforeningerne, når de flytter fra Helsingør til Odense, og det ærgrer dem.

- Jeg tænker ikke, det her var hensigten. Ideen er vel, at man gerne ville have flere forskellige mennesker ind og også nogle med et højere uddannelsesniveau. Så vi er på vej et sted hen, hvor vi kunne være attraktive at få ind i sådan et område, siger Kirstine-Matilde Kjerulff.

Kravene til ansøgere gælder for hver person i husstanden, og derfor hjalp det ikke det unge par, at de med Kirstine-Matilde Kjerulffs SU og SU-lån faktisk tjener nok sammenlagt.

Afvist på grund af svingende lønindkomst

Samme udgangspunkt havde 29-årige Tanja Christoffersen, der er social- og sundhedsassistent, og 27-årige Jesper Klindt Schwaner, der er butikschef, da de fik afslag på en bolig i ghettoområdet Korsløkkeparken.

Jesper Klindt Schwaners løn kan variere, og i de tre måneder, som blev lagt til grund for deres ansøgning, havde han kun tjent cirka 14.500 kroner om måneden. Derfor fik de afslag, selv om Tanja Christoffersen tjener mere end minimumskravet.

- Jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Vi er ordentlige mennesker og kunne bidrage til et fællesskab derude. Det burde man have med i overvejelserne, siger Jesper Klindt Schwaner.

Social- og sundhedsassistent Tanja Christoffersen og butikschef Jesper Klindt Schwaner fik afslag på en bolig i ghettoområdet Korsløkkeparken. (Foto: Tore Bønke Jeppesen)

Parret mener, at de burde have været vurderet mere individuelt, fordi de med deres baggrund kunne have været en gevinst for området. I stedet har de lejet et hus i Ringe, syd for Odense.

- Det er ikke optimalt

Hos Fyns Almennyttige Boligselskab, der måtte afvise de to par i Odense, er man ked af situationen. Men ifølge kundechef Eva Jørgensen er det nødvendigt, fordi konsekvenserne er store, hvis det ikke lykkes at få områderne af ghettolisten og dermed undgå den hårde ghettoliste.

- Det er ikke min oplevelse, at det er meningen, vi skal sortere den type mennesker fra. Det er par, der er velfungerende og en del af samfundet, så det er ikke optimalt, siger hun.

Det sker ifølge hende en til to gange om ugen, at velfungerende ansøgere afvises på grund af for lav indkomst eller uddannelse.

For Korsløkkeparken, der vil ramme den hårde ghettoliste i 2021, hvis ikke den tages af ghettolisten forinden, er konsekvenserne ved at blive hård ghetto særligt problematiske, da boligerne netop er blevet renoveret for 1,5 milliarder kroner.

Derfor er det heller ikke muligt at give dispensation.

- Vi skal sørge for, at vi ikke får to nye hårde ghettoer. Det kan ramme alle de andre beboere, så vi skal sørge for at fylde op med så mange som muligt, der er på den rigtige side af de ghettokriterier, Folketinget har vedtaget, siger Eva Jørgensen.

Krav til indkomst og uddannelse

I Hovedstadsområdet trådte en aftale mellem boligforeningernes sammenslutning, BL, og Københavns Kommune i kraft i juli, som betyder, at krav til indkomst og uddannelse gælder i en række boligområder, udsatte områder, ghettoområder og hårde ghettoer.

For få uger siden blev 30-årige Ditte Henssel Nissen afvist til en bolig i området Tagensbo i Nordvest, selv om hun har fast fuldtidsarbejde som dagplejer. Området er i risiko for at blive udpeget som udsat område.

I København gælder indkomstkravet et år bagud, og fordi hun i løbet af året havde været ledig i nogle få måneder, levede hun ikke op til indkomstkravet, der på månedsbasis er 19.556 kroner, selv om hun for længst var i job igen og tjener mere end indkomstkravet.

- Jeg synes, det er enormt uretfærdigt, at de her skærpede kriterier rammer mig, der har fast arbejde. Det overrasker mig, og jeg finder det en smule komisk, fordi jeg ser mig selv som en, der er meget langt fra noget, der har med en ghetto at gøre, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan i hvert fald konkludere, at det rammer ret skævt. Jeg tænker, at jeg ville passe godt ind. Jeg har styr på tingene og kan betale min husleje. Jeg er rolig og stabil og vil gerne komme mine naboer ved.

Afslaget betyder, at hun må blive i sin andelsbolig og vente med at flytte til noget større. Hun mener, at man politisk bør se på, om ghettoreglerne virker efter hensigten.

Nødvendige krav

Christian Høgsbro, der er direktør for AAB København, og som måtte afvise Ditte Henssel Nissen, beklager, at det har været nødvendigt.

- Det har jeg det rigtig skidt med, for det er præcis den slags beboere, der er i arbejde og klarer sig selv, jeg gerne vil have ind i vores boligområder. Hele grundlaget for at undgå ghettodannelser er at tiltrække ressourcestærke mennesker, siger han.

Han mener, at ghettokriterierne gør mere skade end gavn, og at politikerne må genoverveje dem.

Bent Madsen, direktør for boligselskabernes sammenslutning BL – Danmarks Almene Boliger, der har været med til at lave aftalen i København, mener heller ikke, at lovgivningen lever op til hensigten.

- Den er at få flere i beskæftigelse og uddannelse. Set i det lys, er det jo et paradoks, at man afviser familier, der både er i beskæftigelse og under uddannelse, siger han.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar til DR, at der skal være redskaber til at skabe blandede boligområder, men at de almene boliger også skal være tilgængelige for målgruppen med lave indkomster.

"Derfor vil jeg iværksætte en undersøgelse af brugen af udlejningsreglerne. Det skal undersøges, hvilke konsekvenser udlejningsreglerne har for muligheden for at få en almen bolig, og om reglerne anvendes i for stort omfang. Hvis det er tilfældet, må vi se på, om reglerne kan målrettes endnu mere," skriver han.

Facebook
Twitter