Ghettoliste baseret på gamle tal: Ayses boligkvarter kan blive revet ned på forkert grundlag

Statistik, der bruges til at lave ghettolisten, er mindst et år gammel, når listen udkommer.

Ayse Kapaklikaya mener, at der er sket forbedringer i området de seneste år.

Almene boliger kan blive revet ned, og beboerne kan blive tvunget til at flytte, selv om deres boligområde ikke længere burde stå på ghettolisten.

Den årlige liste over landets

ghettoer
opgøres nemlig primært efter tal, der er mindst et år gamle, når listen udkommer, og derfor kan virkeligheden kan være en anden på det tidspunkt.

- I yderste konsekvens kan vi begynde at forberede nedrivning af boliger i et område, der i virkeligheden har forandret sig. Det er et kæmpe arbejde, hvor der skal nedsættes en bestyrelse og laves omfangsrige planer for et område, selv om det på dagen, hvor listen udkommer, ikke bør betegnes som en ghetto, siger René Junker, der er direktør i beskæftigelses- og

socialforvaltningen
i Odense Kommune.

- Det er absurd.

Ville ryge af listen

Efter fire år på ghettolisten bliver et boligområde udpeget som hård ghetto med store

omvæltninger
til følge.

Ifølge ghettoplanen skal seks ud af ti lejligheder i hårde

ghettoer
fjernes eller omdannes til andre formål.

Områder som eksempelvis Solbakken og Korsløkken i Odense kan blive udpeget som hårde

ghettoer
i 2020 og 2021, selv om en ihærdig indsats fra kommune og boligforeningers side måske har ændret beboersammensætningen så meget, at området ikke ville være at finde på ghettolisten, hvis man brugte nyere statistik.

René Junker mener således, at der er gode chancer for, at selv det mest truede af de to nævnte områder i Odense vil kunne undgå ghettolisten, hvis den blev opgjort på baggrund af nyere statistik.

- Jeg er ikke i tvivl om at Korsløkken vil ryge af, hvis man målte på aktuelle tal, og sandsynligheden for, at man ville ryge af i Solbakken, er også til stede, siger han.

Områder i fremgang kan blive revet ned

Det er Solbakken, der står først for og vil blive hård ghetto, hvis den er at finde på ghettolisten, der udkommer i december 2020.

Det vil ske på baggrund af tal for uddannelsesniveau, der blev opgjort per 30. september i år, samt tal for kriminalitet og beskæftigelser, der er baseret på et gennemsnit af tal fra 2018 og 2019.

42-årige Ayse Kapaklikaya, der bor i en lejlighed i Solbakken med sin mand og tre børn, har også svært ved at se, at boligområdet skulle være en hård ghetto, når listen udkommer.

- Når jeg sammenligner situationen i dag med for to år siden, har vi taget et stort skridt. Især blandt vores unge mennesker er langt flere begyndt at tage en uddannelse, siger hun.

Selv er hun én ud af godt ti beboere, der har indleveret et uddannelsesbevis fra sit oprindelsesland, Tyrkiet, og fået det godkendt som en bachelor i psykologisk

vejledning
i løbet af den seneste måned.

Kommunale og sociale medarbejdere har gennem længere tid arbejdet for at få flere i arbejde og været ude og banke på døre hos beboere i området for at finde uddannelsesbeviser, der kan oversættes, godkendes, og dermed tælle med i statistikken.

Det kan nemlig være ganske få tal, der afgør sagerne. Det kan du læse mere om her.

Indsats kan ryge på gulvet

Men brugen af gamle tal giver slutspurten mindre vægt, og Bent Madsen, som er direktør for boligselskabernes sammenslutning, mener, det gør det alt for svært for kommuner og boligselskaber landet over at ændre på situationen for udsatte boligområders status på ghettolisten.

- I praksis betyder det, at man kan have gjort nok så stor en indsats og alligevel ryge på ghettolisten, fordi man jo ikke kan ændre på historien. Man kan simpelthen se, at man er på vej til at køre ind i en mur, uden at man kan undvige, siger han.

Fordi det har så store konsekvenser, mener han, at ghettolisten bør hvile på mere aktuelle tal, og han opfordrer politikerne til at lave det om.

Tidligere brugt gamle tal

Det er boligordfører hos Socialdemokratiet, Henrik Møller, ikke afvisende for.

Han mener, at kommuner og boligforeninger har en god sag at gå til politikerne med, hvis der er områder på ghettolisten, som med mere aktuelle tal kunne være pillet af.

- Vi har ikke et mål i sig selv om, at nogle områder skal optræde på ghettolisten, hvis virkeligheden viser sig at være anderledes. Derfor bør kommunerne gå til boligudvalget i Folketinget og også boligministeren, så vi kan få drøftet, om det giver anledning til, at det skal laves om, siger han uden dog at ville love noget.

Brugen af gamle tal i forbindelse med ghettolisten har tidligere været til debat.

For snart to år siden kom det i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frem, at Danmarks Statistik havde fået nyere oplysninger om indvandrernes medbragte uddannelse, end de tal, der var blevet brugt.

Hvis de nyere tal var blevet brugt, ville situationen se anderledes ud i flere boligområder. I så fald burde kun 13 af de 25 områder på ghettolisten for 2016 stå der.

Herefter blev uddannelseskriteriet i ghettoloven ændret fra at gælde alle uddannelser til kun at gælde uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark.

Facebook
Twitter