Gigantisk gasledning på vej gennem Danmark – nu sagsøger landmænd staten

Kampen for at stoppe gasledningen Baltic Pipe er langt fra slut.

To kilometer af gasledningen skal snart graves ned i rapsmarken her ved Ullerslev på Fyn. (Foto: Thomas Dinsen)

Tværs over Jylland, Fyn og Sjælland er det statsejede energiselskab Energinet i gang med at grave dansk jord op for at gøre plads til en udenlandsk gasledning.

Rørene er ved at blive svejset sammen, så de kan forsyne Polen med naturgas fra Norge, men det mener de berørte jordejere er i strid med grundloven, og derfor stævner de nu staten.

Her kan du se, hvor gasledningen skal graves ned:

Anker Bruhn er landmand ved Sønder Stenderup ved Kolding. Han er en af de tre landmænd, som står bag den kommende retssag mod staten. Målet er at få stoppet Baltic Pipe.

700 meter af hans jord skal pløjes op, så gasledningen, der har en

diameter
på knap en meter, kan blive lagt ned i hans jord.

Ifølge Anker Bruhn er der lige nu 75 berørte lodsejere, der støtter retssagen moralsk og økonomisk.

- Det er rigtig svært at forstå, at når Norge sælger gas til Polen, at det så ender med, at man pløjer tværs hen over Danmark for at lægge den ledning i, siger han.

Det er ikke første gang, at gaslinjen mærker modstand. Der har været adskillige demonstrationer i København såvel som i små berørte landsbyer. Der er i denne måned også startet et borgerforslag om at annullere anlægsbeslutningen.

'Den er ikke til gavn for danskerne'

På Fyn står Stig Bille Brahe Selby og kigger ud over sin rapsmark på Rønningesøgaard. En lang række af små hvide flag er banket ned for at markere, at her skal gasledningen bo de næste mange år.

Han ved ikke endnu, hvor meget han får i erstatning, men han ved, hvor han står i forhold til sagsanlægget.

- Det har min fulde støtte på alle mulige måder. Det er en sag, som er vigtig, synes jeg.

Landmændene mener, at staten har sat danskerne i en tabersituation.

- Det havde været nemmere at forstå, hvis det havde været en motorvej. Ikke fordi det er sjovere, men fordi den ville være til gavn for danskerne, siger Anker Bruhn.

Netop dét spiller en rolle i stævningen, fordi landmændene mener,

ekspropriationerne
er ulovlige, fordi de ikke tjener almenvellets - altså befolkningens - interesser. Hvis projektet bliver erklæret ulovligt, så bliver det droppet.

Hvis det ikke lykkes, så ønsker landmændene at få en større erstatning. Ifølge deres advokat er de blevet tilbudt cirka 130.000 kroner per kilometer for 'permanent skade.'

  • Demonstration i protest imod Baltic Pipe på Gammeltorv i København onsdag den 27. november 2019. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)
  • Sådan ser et stykke af Baltic Pipe ud. Den skal transportere norsk naturgas fra Nordsøen i en rørledning hen over Danmark og videre ud under Østersøen til Polen. (Foto: Torben Christensen /Scanpix © Bernd Wustneck)
  • Selvom rørene kun er en meter i diameter, så skal der graves 32 meter i bredden og 2,5 meter i dybden. Her udnytter arkæologer situationen på Sjælland. (Foto: Lis Vibeke Læsøe Olsen - DR Sjælland)
1 / 3

Hos Energinet bliver en kommende retssag taget med sindsro, siger hovedprojektleder Søren Juul Larsen.

Han anerkender, at landmændene har ret til at prøve sagen ved domstolene, men lovligheden er vurderet hos flere myndigheder og ministerier. Så ifølge ham er der ikke noget at komme efter.

Baltic Pipe er endnu ikke lagt ned i jorden. Flere steder på Vestfyn, Østfyn, vestkysten og på Sjælland er gravearbejdet begyndt, og rørene ved at blive svejset sammen. Datoen for en kommende retssag er ikke fastsat.

Facebook
Twitter