Glad i bad: Musik, sodavand og badebuddies får gymnasieelever til at gå i bad

Det går ud over selvværd og trivsel, når mange skoleelever ikke går i bad efter idræt.

Grin og snak blander sig med popmusikken, der flyder ud af den store højtaler på gulvet. Træningstøjet ryger af, og pigerne trisser ud i baderummet, hvor snakken fortsætter under bruseren, og grinene næsten overdøver det pjaskende vand.

Sådan er det at gå i bad efter idræt, hvis man går i 3. C på Faaborg Gymnasium.

Men sådan har det ikke altid været. For klassens idrætslærere oplevede, at mange af eleverne ikke fik brugt det medbragte håndklæde efter at have svedt i idrætstimen.

Det ville lærerne gerne ændre, så efter en snak med eleverne indførte de som et forsøg i klassen konceptet badebuddies. Meningen er, at man bliver parret to og to, så man i hvert fald har én, man er sikker på at gå i bad med.

Derudover skulle musikken sørge for hygge, ligesom der også en gang imellem er sodavand og frugt til at forsøde afvaskningen.

Viser ikke kroppen til alle

Ifølge idrætslærer Christian Brok Madsen var det især pigerne, der ikke gik i bad.

- Det var ikke så meget omklædningsdelen, der var det skræmmende for dem. De kan sagtens klæde om over for hinanden og også være i undertøj og til dels nøgne over for hinanden. Det er badesituation, hvor det bliver mere intimt og privat, og det vil de helst ikke gøre med andre.

Augusta Berner er glad for, at der er musik og hygge i omklædningsrummet. Nu går hun og hendes kammerater mere i bad end tidligere. (Foto: © Thea Bjørn)

Augusta Berner og Maria Immerkjær er blevet badekammerater, og de kan godt genkende beskrivelsen fra deres lærer.

- Nogle er usikre på deres kroppe, og nogle synes bare, det er lidt personligt, og det er ikke noget, man viser til alle, siger Maria Immerkjær.

Hendes badebuddy, Augusta Berner, supplerer:

- Det kan være svært for piger at forholde sig til, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt.

Skidt for selvværdet ikke at gå i bad

Men det kan være uheldigt, hvis unge mennesker ikke går i bad med jævnaldrende. Det har flere eksperter peget på, efter at talrige undersøgelser gennem de seneste mange år har slået fast, at et stigende antal skoleelever fravælger fællesbadet.

I undersøgelsen "Bevægelse i skoledagen 2019" svarede idrætslærere og idrætspædagoger, at blot 43 procent af eleverne i udskolingen "hver gang" eller "næsten hver gang" bader efter idrætstimen. Og problemet eksisterer altså også i gymnasieskolen.

Christian Brok Madsen og hans kollega indførte konceptet badebuddies for at få flere af især pigerne til at gå i bad efter idræt. (Foto: © Thea Bjørn)

Det bekymrer organisationer som Børnesrådet, Center for Ungdomsstudier og Sex & Samfund. Projektleder Jeppe Hald fra sidstnævnte forklarer, at det kan gå ud over de unges mentale sundhed, hvis de ikke bliver eksponeret for jævnaldrendes nøgne kroppe.

- Det er problematisk, for når de ikke går i bad med hinanden, er de overladt til de billeder, de kan se i medierne, af, hvordan kroppe ser ud. De billeder er ikke alderssvarende, så det vil sige, at de får et forkert billede af, hvordan de selv skal se ud, og det er med til at trykke deres selvværd og deres trivsel.

Når man omvendt går i bad sammen med andre jævnaldrende, får man at se, hvordan andres helt almindelige kroppe ser ud, forklarer Jeppe Hald.

- Og på den måde får du også set, at din egen krop sådan set ikke ser meget anderledes ud. Det vil sige, at du finder ud af, at du ser almindelig ud, og at din krop faktisk er ligeså OK som andres. Og du fjerner dermed noget af det problem med, at du kun kigger på billeder i medierne, hvor der er blevet brugt filtre, eller folk er særligt trænede og så videre.

Skaber en tryg ramme

I omklædningsrummet på Faaborg Gymnasium ryger tøjet nu af til et bagtæppe af tidens populære toner. Og det gør en forskel, mener Augusta Berner.

- Der kommer lidt mere liv i det, og det er bare mere hyggeligt at gå sammen og høre musik og føle, at man er sammen om noget. Så kan vi alle sammen vælge, hvad for et nummer vi gerne vil høre, så det gør helt klart noget for stemningen herinde.

  • Maria Immerkjær og Augusta Berner er på vej i bad. Det er blevet nemmere, efter at de er blevet parret to og to i klassen. (Foto: © Thea Bjørn)
  • Maria Immerkjær er glad for den stemning, der er i omklædningsrummet nu. (Foto: © Thea Bjørn)
  • Flere af pigerne går nu i bad, fordi de hygger sig sammen, og fordi de er mere forpligtet til at bade sammen med deres badekammerat. (Foto: © Thea Bjørn)
  • Faaborg Gymnasium har planer om at udvide forsøget i 3.C til flere klasser, så flere får grundlagt gode badevaner. (Foto: © Thea Bjørn)
1 / 4

Og fra Jeppe Hald er der da også kun ros til overs for det gymnasiale badeforsøg, som er rigtig gavnligt, mener han.

- De kommer i bad, de får set, hvordan andre almindelige kroppe på deres egen alder ser ud, og det skaber også en tryg ramme omkring det at gå i bad sammen, så det bliver en bedre oplevelse, siger han.

Jeppe Hald fremhæver, at det er et tilbud og ikke tvang.

- Det skaber mere en ramme, hvor man tilbyder dem noget, som gør, at det er attraktivt for dem. Og når du sætter dem sammen to og to, skaber man også et socialt bånd omkring det, hvilket kan være rigtig fint. "Hvis du ikke gør det, hvem skal så hjælpe mig med at gøre det?", som han siger.

Også skolernes ansvar

Men kan det virkelig være skolernes ansvar at stå på hovedet for at få deres elever til at gå i bad efter at have svedt?

Ja, mener Jeppe Hald, for selv om det også er en snak, der skal foregå i hjemmet, skal skolerne også være med til at arbejde med kropskultur og mental sundhed.

- Det er ikke, fordi det er særlig vigtigt, at de unge går i bad, for de fleste børn og unge kommer i bad hyppigt nok. Det handler mere om, at man ikke sidder i et klasselokale og lugter og skaber distraktion for andre, og at man også får set, hvordan andre kroppe ser ud, for det kan du ikke se andre steder.

Og rektor på Faaborg Gymnasium Jesper Hasager Jensen er enig.

- Jeg ved nok om ungdomskultur til at vide, hvor genert og utilstrækkelig man kan føle sig. Jeg ser det som vores opgave at skabe eller genoprette fællesskaber, der skaber trivsel, siger han.

Og han har også planer om at udvide forsøget til klasserne i 1. og 2. g, så eleverne kan grundlægge de gode vaner fra starten af deres gymnasietid. For selv om han var skeptisk i starten, er han imponeret over forsøget.

Og de badende selv er ikke i tvivl om, at konceptet virker. Som Maria Immerkjær siger:

- Vi dømmer jo ikke folk eller noget som helst, vi har det bare hyggeligt. Vi har en god stemning og en god tid sammen, og så går vi bare i bad.