Glæde hos læger efter lovforslag: Kan forhåbentligt give ro og aflive usikkerhed

Et lovforslag vil sikre, at den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet ikke straffes for fejl, der skyldes dårlige vilkår.

Det skal gøres mere tydeligt, hvornår ansvaret for fejl på landets hospitaler kan placeres hos den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet eller hos arbejdsgiveren. Det vækker glæde hos læger. (ARKIV) (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2018) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Er det lægen, sygeplejersken eller ledelsen, der har ansvaret, når der opstår fejl på landets sygehuse?

Det skal være mere tydeligt, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Derfor præsenterer hun i dag et forslag i folketinget, der skal sikre, at de fejl, der kan relateres til arbejdsforholdene, sendes videre til ledelsen - og ikke direkte til den enkelte læge.

Det var tilfældet i den såkaldte Svendborgsag, hvor en læge først blev dømt - og siden frikendt for groft at forsømme sit ansvar over for en patient på Svendborg Sygehus.

SVENDBORG-SAGEN

Sagen handler om, at en læge, som var ansat som uddannelseslæge på Svendborg Sygehus, modtog en diabetespatient med mavesmerter tilbage i 2013.

Lægen bad en sygeplejerske om at måle patientens blodsukker, men hun skrev det ikke i journalen og fulgte ikke op på, om det blev gjort af sygeplejersken.

Patienten fik insulin og blev sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag, selv om lægen dog ikke mindes at have ordineret fasten.

Hun og en medvirkende bagvagt blev begge frikendt i byretten, men i slutningen af august måned omstødte landsretten dommen over den ene læge, der var tiltalt for grovere eller gentagen forsømmelse og skødesløshed.

Landsretsdommeren understregede over for den kvindelige læge, at hun ikke kan betragtes som skyldig i patientens død.

I Højesteret blev kvinden frifundet. Tre dommere mente, at hun var skyldig, mens fire dommere mente, at hun skulle frifindes.

Det nye lovforslag vækker derfor glæde hos læger landet over.

- Forhåbentligt kan det give noget ro og kan få aflivet noget af usikkerheden ved dette emne og det ansvarspådragende ved fejl i denne slags situationer, siger Anders Krog Vistisen, der er næstformand i foreningen Yngre Læger og fortsætter:

- Det er vigtigt, fordi det for den enkelte læge eller sundhedsperson ikke skal være ansvarspådragende, at man har forsøgt at gøre sit arbejde godt men ikke har haft de fornødne rammer, faciliteter eller belægning til det.

Savner mere klarhed

Selvom der er bred enighed om, at der nu bliver set nærmere på, hvor ansvaret skal placeres, savner Tue Flindt Müller, der er bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen, helt klare regler.

- Vi havde gerne set, at man havde præciseret det yderligere, så man havde skrevet, at der fremover skal være nogle regler, så når en læge får en patientklage, eller det, der hedder et tilsyn, så har patientsikkerhedsstyrelsen pligt til at gå ud og undersøge, hvordan rammerne har været for sagen, hvor lægen måske har lavet en fejl, og så se på, om der er noget, der kan ændres, siger han.

Den betragtning er David Finsen enig i. Da Svendborgsagen kørte, var han tillidsmand og fælles tillidsrepræsentant på Svendborg Sygehus.

- Vi arbejder hver evig eneste dag på at skabe nogle bedre vilkår til gavn for patientsikkerheden. Men hvordan er det præcist, at man vil præcisere, at det er et organisatorisk ledelsesproblem?, spørger han.

Til gavn for patienterne

Det er ikke kun lægerne, der er glade for lovforslaget, forklarer Camilla Hersom, der er formand for Danske Patienter.

- Som vi ser det, kan det faktisk også være en fordel for patienter og pårørende, siger hun og uddyber:

- Udover Svendborgsagen har vi i de senere år set en række sager, hvor arbejdstilsynet har været på besøg på afdelingerne rundt om i landet, hvor det har været helt tydeligt, at blandt andet underbemanding og overbelægning faktisk har ført til meget stor risiko for patienternes sikkerhed.

David Finsen er også overbevist om, at en ny lov vil have betydning for fremtiden.

- I sidste ende håber jeg, det kan være med til, at der kommer nogle flere varme hænder ud, så vores patienter kan føle sig mere trygge og føle, at der er et bedre observationsniveau i dagligdagen. Jeg tror, det vil have en betydning for vores patienter fremadrettet, forklarer han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.