Grevinde inviterer 6.000 til fest i baghaven

PORTRÆT: Caroline Ahlefeldt er en af de store primusmotorer i den nyskabende Heartland Festival.

- Jeg kan mærke, at det gør kunstnerne nysgerrige, at en festival med samtidskunst foregår i så historiske rammer, siger Caroline Ahlefeldt, Grevinde på Egeskov Slot (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Berlingske)

Det er med bæven og sommerfugle i maven, når grevinde Caroline Ahlefeldt i dag skal introducere den verdenskendte performancekunstner Brian Eno for publikum på Heartland Festival på Egeskov.

- Jeg er starstruck og har skrevet på talen i lang tid, griner den 48-årige grevinde.

Men Caroline Ahlefeldt har gode muligheder for at blive familiær med Brian Eno.

Hun og hendes mand greve Michael Ahlefeldt-Laurvig Bille nøjes ikke bare med at byde kunstnerne velkomne.

I anledningen af festivalen har de også inviteret kulturpersonlighederne indenfor til overnatning og afterparty i de private gemakker.

Eno sover på slottet

Udover Brian Eno har den anerkendte kunstner Marina Abramovic og den danske arkitekt Bjarke Ingels fået et af Egeskovs mange værelser under festivalen.

Når den ikke lige står på hygge med kunstnere i det private og ude på festivalpladsen, giver Caroline Ahlefeldt den også som rundviser for det amerikanske rockband The Flaming Lips.

- Når et erfarent rockband, som har turneret rundt i mere end 30 år på den måde, viser interesse for Egeskov Slot, så viser det mig, at vi har fat i noget usædvanligt og nyskabende med Heartland, siger hun.

  • Egeskov Slot blev færdigbygget i 1554. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)
  • Egeskov Slot.; Egeskov Castle built by Frands Brockenhuus completed in 1554 is built on oak piles driven into the bed og the lake . Here from a living room .; (Foto: Walther Månsson © Scanpix)
  • Egeskov slot.; The Danish castle Egeskov, with a history dating to the 14th century. (Foto: Jens Lyngby Jepsen © Scanpix)
  • Egeskov Slot, turister på bustur til Fyn (Foto: Per Pejstrup © Scanpix)
  • Egeskov slot.; The Danish castle Egeskov, with a history dating to the 14th century. (Foto: Jens Lyngby Jepsen © Scanpix)
1 / 5

Caroline Ahlefeldt er en kvinde med en gammeldags titel i et moderne outfit. Hun er iført sort kjole, praktiske sportssko og har en bippende smartphone i tasken. Børn skal hentes og bringes, aftaler laves og al logistik omkring Heartland Festival skal koordineres.

Spotter nye tendenser

Caroline Ahlefeldt har hele sit arbejdsliv været god til at spotte nye tendenser. Som 23-årige hed hun stadig Søeborg Ohlsen til efternavn. Trods den unge alder stiftede hun Danmarks første internetbureau MouseHouse.

Det blev senere solgt til den svenske forretningsmand Jan Carlzon.

  • Caroline Søeborg Ohlsen sammen med sine medarbejdere på MouseHouse. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)
  • Tidligere SAS-chef Jan Carlzon, købte i 1999 Caroline Søeborg Ohlsens it-virksomhed Mousehouse. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)
  • Forskningsminister Frank Jensen siger tillykke til Caroline Søeborg Ohlsen, John Paulin Hansen og skoleeleven Mads Høbye da de vandt Forskningsministeriets Kronikkonkurrence. "INFORMATIONSSAMFUNDET 2005- MIN DRØM OG (Foto: JAKOB DALL © Scanpix)
1 / 3

Året efter grundlagde hun sammen med Jakob Tekiela og Rasmus Keldorff landets første uddannelse i multimediedesign, Space Invaders.

Siden er det gået slag i slag med at oprette virksomheder og i mere end ti år at være professionelt bestyrelsesmedlem.

Vil være bedre til at lege

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at hun skyndte sig at takke ja, da festivaldirektør Ulrik Ørum-Pedersen for flere år siden foreslog Heartland. En festival som ikke bare er musik, men også handler om samtaler, kunst og kultur.

- Jeg kan se et klart potentiale i en festival som Heartland. Der er masser af rockkoncerter i Danmark. Det er ikke os. Vi vil noget andet, siger Caroline Ahlefeldt.

Manden Michael Ahlefeldt hoppede lige så hurtigt med på ideen.

- Michael er det største legebarn, jeg kender. Jeg har giftet mig med en fantastisk innovativ mand, siger Caroline Ahlefeldt.

Faktisk har hun bedt sin mand om at øse ud af sit legesind.

- Min mand er meget dygtigere til at lege end mig. Det vil jeg gerne lære, siger den 48-årige grevinde.

Egeskovs greve-par går blandt andet på buejagt sammen.

Egeskov skal deles med mange andre

Da Caroline Ahlefeldt i 2006 sagde ja til greven, sagde hun også ja til at flytte ind på et slot med gang i den. Årligt er der 200.000 besøgende fra 115 lande på besøg i park og museer.

  • I 2006 bliver Caroline gift med Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille i Kværndrup Kirke. Her ankommer bruden til kirken. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
  • Bryllup. Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille gift med Caroline Søeborg Ohlsen i Kværndrup Kirke. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
  • Bryllup. Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille gift med Caroline Søeborg Ohlsen i Kværndrup Kirke. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
1 / 3

- Men det afskrækkede mig ikke. Jeg er meget demokratisk af sind, og synes man skal deles om herligheder som Egeskov, siger hun.

Derfor har hun også været primusmotor i at etablere et julemarked på Egeskov, som sidste år gav julehygge til 28.000 gæster.

- Jeg ville faktisk få stress, hvis der kun var Michael, børnene og jeg til at nyde al den skønhed Egeskov kan byde på. Det er alt for meget godt for én familie, siger hun.

På den måde passer det også grevinden ganske godt, at føje Heartland Festival til Egeskovs travle kalender.

Kunst, samtaler og gourmet-mad

Selvom tanken om, at kunstneren Brian Eno går rundt på Egeskov, giver grevinden sommerfugle i maven, er han ikke den eneste, hun glæder sig til at møde.

- Det er i bund og grund vanvittigt spændende at arbejde med professionelle mennesker, siger hun.

Når den første Heartland Festival slutter natten til søndag med københavnerbandet WhoMadeWho, kan Caroline Ahlefeldt se tilbage på en festival, som ikke tidligere er set på dansk grund.

- Jeg er er livsforelsket og elsker, når livet er nyt og spændstigt. Ting i bevægelse er sjove, siger hun.

Ud på de små timer lørdag nat og måske i forbindelse med et afterparty for kunstnere og venner i Egeskovs private gemakker, vil det stå klart, om Heartland Festival er en succes.

  • Blå bog: Caroline Ahlefeldt

  • Født 8. juni 1968

  • Vokset op i Esbjerg

  • Grevinde på Egeskov Slot, Kværndrup siden 2006

  • Uddannet bachelor i Informations- og Medievidenskab

  • Har taget en MBA

  • Bygger virksomheder op. Stiftede i 1991 Danmarks første internetbureau MouseHouse.

  • Har været professionelt bestyrelsesmedlem i 10 år.

Facebook
Twitter