Guds hus skal være grønt: Kirker på Fyn og i Jylland viser vejen

To provstier på Fyn og i Jylland er frontløbere for folkekirkens klimaindsats. Nu følger resten af folkekirken efter.

For provst i Bogense Keld Balmer Hansen er det vigtigt, at folkekirken er med til at passe på den verden, vi lever i. Det gør folkekirken ved at gøre sit i klimakampen. (Foto: © Lauritz Emiel Mogensen, Copyright 2022. All rights reserved.)

Når man træder ind i våbenhuset i Østrup Kirke på Nordfyn, er det omtrent lige så koldt indenfor som udenfor. Der er nemlig ingen gæster i kirken i dag, og det betyder, at grundvarmen i kirken er slukket.

Østrup Kirke er en af mange kirker i Bogense Provsti, hvor der er installeret elektronisk varmestyring. Det betyder, at kirkens graver ikke manuelt skal tænde for varmen dagen før, men at kirken selv begynder at varme sig op, før den skal bruges.

- Det er en meget effektiv måde at begrænse varmeforbruget på, forklarer Keld Balmer Hansen, som er sognepræst i Østrup Kirke og provst i Bogense Provsti, der tæller 30 kirker.

Folkekirken valgte i 2020 at følge trop på regeringens målsætning om en 70 procents CO2-reduktion i 2030. For at nå det mål ser resten af Folkekirken nu over skulderen på Favrskov Provsti i Østjylland og Bogense, som er de eneste provstier, der har fået kortlagt deres CO2-udledning. Til sammenligning er der i alt 103 provstier i Danmark.

Løsninger skal findes lokalt

I Viborg stift er man blevet inspireret af Bogense og Favrskov og har besluttet sig for at få gjort det samme i sine 11 provstier.

- Det er nogle imponerende rapporter, de har fået lavet. De giver et godt billede af klimasituationen i de enkelte provstier, og derfor er det en idé, vi har taget til os, siger biskop i Viborg Stift og formand for initiativet Folkekirkens Grønne Omstilling Henrik Stubkjær.

Ifølge ham er det alfa og omega at løse klimaudfordringen lokalt, hvis folkekirken skal nå sin målsætning om en 70 procents CO2-reduktion i 2030.

- Hvis vi skal løse det her, er det afgørende, at vi har det lokale ejerskab, og at det er der, initiativerne kommer fra. De rapporter, de har fået lavet, peger netop på, hvor det er, man lokalt kan sætte ind, og det, tror jeg, er det helt rigtige redskab.

Hvis Bogense Provsti får gennemført alle 30 klimaforslag i provstiets klimakatalog, vil det nå en CO2-reduktion på over 70 procent. Provst Keld Balmer Hansen fortæller, at de agter at tage alle forslag seriøst. (Foto: © Lauritz Emiel Mogensen, Copyright 2022. All rights reserved.)

De to provstiers indflydelse stopper ikke ved Viborg Stift. For faktisk skal deres tilgang til klimaindsatsen bredes endnu mere ud i folkekirken.

Det fortæller projektleder hos Folkekirkens Grønne Omstilling Jesper Rønn Kristiansen og fremhæver Bogenses tiltag med at slukke for grundvarmen i deres kirker.

- De er jo miljømæssige og klimamæssige frontløbere i folkekirken. Faktisk i en sådan grad, at vi prøver at rulle nogle af de her tiltag ud i hele Danmark.

Ikke altid let at være klimabevidst

Det giver sine udfordringer at have en kirke, som er uopvarmet det meste af tiden. Fugt kan være dødsensfarligt for et orgel, så derfor har Bogense Provsti været nødt til at installere affugtere i de i alt 27 kirker, hvor grundvarmen er slukket.

Affugterne giver et praj om, at det ikke altid er så let at gøre en klimaindsats i Guds navn. Specielt ikke når det gælder gamle middelalderbygninger. Men alligevel er Bogense Provsti nået knap en tredjedel af vejen i målet om 70 procent.

Det, der blandt andet er fokus på nu, er graverhusene på de mange kirkegårde. Her bliver olie- og gasfyr skiftet ud med varmepumper.

For provst og sognepræst Keld Balmer Hansen er det vigtigt, at de er i gang med flere klimainitiativer på samme tid. Derfor er provstiet også i gang med at plante skov og har ladet græsset vokse højt og vildt på nogle af sine kirkegårde. Det er nemlig godt for biodiversiteten.

Bogense Provsti fik kortlagt sin CO2-udledning tilbage i januar via et såkaldt klimakatalog. Det har kostet 80.000 kroner, men de penge er givet godt ud, mener Keld Balmer Hansen.

- Der er som regel rigtig mange ting, man kan tænke sig til, men så er der helt sikkert også nogle ting, man kommer til at overse. Klimakataloget er med til at give os en overskuelighed. På den måde er det et styringsværktøj i vores klimaindsats, så vi ved, hvor vi skal satse, og hvor vi skal satse først.

At Bogenses klimaarbejde kommer til at have en indvirkning på folkekirkens samlede klimaindsats, glæder provsten i Bogense.

- Vi har gjort meget for at reklamere for vores klimakatalog. Jeg brænder selv utroligt meget for den grønne omstilling, og det er skønt at se, at andre føler trop.