Henrik er tidligere kræftpatient: Nu er han med til at forme fremtidens behandlinger

Henrik Nürnberg er tidligere patient på OUH. Nu sidder han med i inderkredsen af professorer og direktion på OUH.

Henrik Nürnberg er en af de lægmænd, der er med til at tage beslutninger, der ellers normalt er forbeholdt forskere og overlæger på OUH. (Foto: Thomas Dinsen- DR Fyn)

Når de danske hospitaler skal finde ud af, hvordan forskerprojekter skal støttes, så er det ikke altid kun forskere og lægefagligt personale, der skal beslutte, hvordan pengene skal fordeles.

På blandt andet Odense Universitetshospital inviterer man patienter og pårørende til at sidde med i udvalg, der udvælger fremtidige forskningsprojekter, der er til gavn for hospitalet.

Henrik Nürnberg, der til dagligt er salgsdirektør i IT-firmaet Outforce i Odense, er den ene af to ikke-lægefaglige personer, der sidder i forskningsudvalget på OUH.

Han er selv tidligere patient på OUH, da han for 4,5 år siden fik konstateret prostatakræft. I dag er han kureret.

Efter at have været ramt af en alvorlig sygdom og sidenhen blev rask, så bliver man fyldt af taknemmelighed, fortæller Henrik Nürnberg.

Til gavn for alle

Henrik Nürnberg endte med at være i behandling på OUH over en periode på tre år, og han fik derfor rig mulighed for at få et indblik i, hvor der kunne foretages justering rundt om på OUH.

- Da jeg fik muligheden for at komme ind i et udvalg, hvor man kommer til at sidde med i inderkredsen af professorer og direktionen, så tænkte jeg, at det var en chance for at få lov til at præge beslutningerne.

Det har ikke kun været til gavn for Henrik Nürnberg at få lov til at have medbestemmelse, selvom han normalt færdes i en helt anden verden.

Kim Brixen, der er direktør på OUH og formand for forskningsrådet, er rigtig glad for at ikke-faglige personer er en del af rådet.

De er med til at gøre området bedre og mere relevant for patienten.

- Den forskning vi laver bliver mere vedkommende. Det bliver mere præcist, hvordan den eventuelt kan gøre nytte i samfundet.

- For forskeren kan en lille ændring i et molekyle være interessant. For patienten kan det være meget vigtigt om man skal have fem kemokure, eller om man kan nøjes med tre, siger han.

Ingen dumme spørgsmål

For Henrik Nürnberg findes der ikke for mange dumme spørgsmål.

Som medlem af OUH’s forskningsudvalg har han gennem de sidste to år været ansvarlig for at stille alle de spørgsmål, der er åbenlyse for personer, der normalt færdes i lægeverden.

Her sidder han som lægmand blandt forskere, overlæger og chefer på OUH og skal forsøge at gøre forskningsområdet inden for sygehusverdenen bedre.

- De fordomme jeg havde med, at lægerne ikke vil lytte til en lægmand, de er blevet gjort til skamme. De gør det fantastisk, og vi har nogle rigtig gode debatter og diskussioner. Så jeg føler, at vi sammen gør det bedre, end de gjorde, da de ikke havde patient- og pårørende repræsentanter med.

Patienterne er i centrum

Henrik Nürnberg har siddet i forskningsudvalget de sidste to år, og for ham har han hele tiden haft patienterne i Region Syddanmark for øje, når han har udvalgt forskningsprojekter, der skal tildeles ph.d. -stipendiater.

Han fortæller, at det ikke kræver de store kundskaber at være en del af udvalget:

- Det skal være én, der kan se ud over egen næsetip. En tommelfingerregel for mig er, at jeg altid går efter forskningsprojekter, der kan forløses indenfor en kortere tidsramme, så man kan se resultater og ikke skal vente fem til ti år, før projektet kommer i gang.

Alle tidligere patienter eller pårørende kan ansøge om en plads i udvalget, der åbner op for ansøgninger hvert andet år. Ansøgningsfristen i denne omgang slutter mandag den 11. juni.

Facebook
Twitter