Hjelm med strøm hjælper parkinsonpatienter: Hannes liv blev som forvandlet

Behandling med elektromagnetiske impulser har forbedret parkinsonpatienters tilstand. Det viser nyt forskningsresultat.

Hjelmen sender svag strøm gennem Hanne Erbæks hjerne. Og det har hjulpet mod hendes parkinsonsymptomer. (Foto: Thea Bjørn © Scanpix)

Små elektromagnetiske impulser forvandlede 69-årige Hanne Erbæks liv.

Sådan beskriver hun det selv.

Hun har levet med parkinson i otte år, og hun oplevede med tiden, at hun blev langsommere i både tanke og handling.

Når hun skulle handle, var det for eksempel stressende at skulle lægge varerne op på båndet, finde betalingskortet frem, inden varerne igen skulle pakkes ned – alt imens, hun følte sig stresset over de næste i køen.

Så da hun sagde ja til at være med i et forskningsforsøg, var hun ikke klar over, at det ville virke så positivt, som det gjorde. Faktisk mener hun, at det forvandlede hendes hverdag.

Nu kunne hun igen gå 18 huller på golfbanen og være med i byen uden at blive dødtræt.

- Det virkede meget positivt på mig. Jeg fik meget mere energi, hurtigere bevægelser, og jeg synes også, jeg fik klarere tænkning og bedre humør. Efter at have brugt hjelmen følte jeg, at jeg blev et helt normalt menneske, siger Hanne Erbæk fra Rudkøbing på Langeland.

Hun kombinerede behandlingen med fysisk træning, og over et halvt år skulle hun bruge hjelmen i 3x8 uger, en halv time hver dag.

- Man mærker det overhovedet ikke. Man sidder bare og slapper af, og man kan sidde og strikke eller læse en bog, mens hjelmen, man har på hovedet, virker, siger Hanne Erbæk.

Impulser øger patienters bevægelighed

Hanne Erbæk har været en del af et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, som netop er blevet offentliggjort. Her viser resultaterne, at deres behandling med hjelmen kan gøre livet lettere for parkinsonpatienter.

Forsøget viser, at længerevarende daglig stimulering med elektromagnetiske impulser forbedrer patienternes motoriske bevægehastighed betydeligt.

Bente Rona Jensen er professor på neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital, og har været til at lave forsøget med hjelmen, der sender elektromagnetiske signalerne gennem hjernen og derved forbedrer parkinsonpatienters bevægelighed. (Foto: Thea Bjørn © Scanpix)

Bente Rona Jensen er professor på neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital og har været en del af forskergruppen bag resultaterne.

- Patienterne har forbedret sig med cirka 20 procent i gennemsnit, og når vi sammenligner med en rask kontrolgruppe på samme alder, er der ikke statistisk forskel på patientgruppen og den raske gruppe efter behandlingen, siger Bente Rona Jensen.

Og resultaterne er ifølge professoren unikke. Indtil nu har parkinsonpatienter udelukkende fået symptombehandling, men resultaterne fra forsøget viser, at behandlingen med hjelmen har forbedret patienternes tilstand og øget deres motoriske bevægehastighed.

- Med den nye form for behandling er der håb om, at man kan gå ind og begynde at reparere hjernen eller forsinke udviklingen af parkinsons sygdom.

- Hvis vi kan reparere noget i hjernen, så er det jo faktisk banebrydende, siger Bente Rona Jensen.

Parkinsonforeningen: Lovende forskning men lange udsigter

Hos Parkinsonforeningen mener de også, at forskningen er lovende. De maner dog til besindighed og mener, at det endnu er lidt for tidligt at glæde sig.

- Det er et mindre studie, og metodisk kunne det være stærkere. Så vi forventer ikke, det er en behandling, man som patient kan forvente at få lige med det samme, siger Astrid Blom, der er direktør i Parkinsonforeningen.

Alligevel mener de, at resultaterne er opløftende, og at det giver håb for mange parkinsonpatienter.

- Der er rigtig mange parkinsonpatienter, som i deres hverdag er plaget af langsomme bevægelser, og det ville være fantastisk, hvis de her resultater viser sig at holde på længere sigt, siger Astrid Blom.

Men netop forskning i parkinsonpatienters bevægelighed er vigtigt. Ofte kan et almindeligt morgenritual med at komme ud af sengen, tage et bad og komme i tøjet tage flere timer.

- Når det tager tid, er det meget belastende for en patient. Så det kan betyde rigtig meget for livskvaliteten for de patienter, hvor langsomhed i bevægelserne er udpræget, siger Astrid Blom fra Parkinsonforeningen.

Flere bør få glæde af det

Der skal nu søges om godkendelse hos sundhedsmyndighederne i håb om, at det er en behandling, som fremover kan tilbydes parkinsonpatienter.

Og professor Bente Rona Jensen er optimistisk omkring tilladelsen.

- Det håber jeg meget på. Jeg har set nogle rigtig glade patienter, og vi har som forskningsgruppe fundet resultater, som gør, at den her behandling skal komme patienterne til gode. Min vurdering er, at vi er så langt, at jeg ikke kan se nogen grund til ikke at gå i gang, siger Bente Rona Jensen.

Også Hanne Erbæk håber, at det er en behandlingsmetode, som snart vil vinde indpas.

Hun oplever, at effekten af den behandling, hun fik for snart fire år siden, er aftaget. Derfor håber hun både på, at hun snart kan få behandling igen, men også at andre kan få samme glæde af behandlingen, som hun har haft.

- Det skulle alle have lov til at prøve det. Absolut. Jeg synes, det er en enkelt og effektiv behandling, siger Hanne Erbæk.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk