Der skal flere voksne til at passe på de små.

Det var målet for de forældre, som sidste år gik på barrikaderne for at få politikerne til at afsætte flere pædagoger til børnehaver og vuggestuer.

Politikerne lyttede, og kommunerne har fået i alt 500 millioner kroner i 2020 til at ansætte mere personale som det første skridt mod et normeringsløft.

Men der er forskel på, hvordan kommunerne fordeler pengene.

De fleste kommuner vælger at fordele pengene ligeligt mellem alle institutioner, men i nogle kommuner er det ikke alle børn, der får lige meget.

To prioriterede områder

I Sønderborg Kommune har politikerne besluttet at udvælge to områder, som pengene skal bruges på. Enten i modtage- og afleveringssituationerne i børnehaverne, eller på de helt små børn for at give stabilitet.

- Det har vi valgt, fordi vi får tilbagemeldinger fra forældre og ansatte, at det er der, der vil være gavn af yderligere ressourcer, fortæller formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune Claus Karis (V).

Beslutningen om, hvilke områder der skal prioriteres, bliver taget i de enkelte distrikter.

- Det er selvfølgelig der, hvor der er udfordringer, at pengene skal prioriteres, siger Claus Klaris (V) og fortsætter:

- Så det her er et forsøg på ikke bare at smøre det bredt ud, men at sikre en prioritering, og den kan kun gennemføres lokalt, når vi har valgt at satse pengene på de her to områder.

Han mener derfor, at det giver bedst mening ikke at fordele pengene ens til hver enkelt institution.

- Hvis vi fordeler pengene bredt, så er det rigtig, rigtig lidt, der kommer ud til den enkelte institution. Ved den her indsats vil den rent faktisk også kunne mærkes, siger Claus Klaris (V).

Vil tilgodese de sårbare børn

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man en pulje på godt fire millioner kroner. Her ønsker man at tilgodese de sårbare børn, som har mest brug for flere hænder i dagtilbuddene, fortæller formand for Opvækst- og Læringsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune Kim Aas (S).

- Derfor giver det for os rigtig god mening, at vi styrker de institutioner, som har brug for et ekstra løft, men at vi samtidig giver alle institutioner minimum ti timer ekstra.

Men den betragtning er kommunens forældrebestyrelser ikke enige i, fortæller formand for en af de fire forældrebestyrelser i Faaborg-Midtfyn Kommune Louise Vilsbøl Jørgensen.

- Vi mener, at når der er tale om minimumsnormeringer og en pulje penge, der er afsat til minimumsnormeringer, så bør det fordeles ligeligt imellem institutionerne.

'Helt ude af trit med den aftale, vi har lavet'

Børneordfører fra Enhedslisten Jakob Sølvhøj undrer sig over, at pengene kan fordeles så forskelligt i kommunerne.

- Hele udgangspunktet for den aftale, vi har lavet med regeringen, er, at der er brug for et generelt løft af normeringerne, så det havde jeg en klar forventning om, at det var det, kommunerne ville gøre, siger han.

Hvordan man vil gribe det generelle normeringsløft an er op til de enkelte kommuner, understreger han.

- Men at gå ind og løse specifikke problemer, der knytter sig til enkelte institutioner, mener jeg er helt ude af trit med den aftale, vi har lavet, siger han.

Hos SF ærgrer gruppeformand Jakob Mark siger over, at ikke alle kommuner fordeler pengene ligeligt, sådan som det var tiltænkt. Han mener, det kan løses ved at tvinge kommunerne i den kommende lov om minimumsnormeringer, som endnu ikke er på plads.

- Vi mener, kommunerne skal fratages deres kommunale selvstyre, når det gælder minimumsnormeringen. De må gerne prioritere penge ovenpå, men når loven er på plads, skal alle børn kunne mærke, at der er kommet flere voksne, siger Jakob Mark og fortsætter:

- Vi er nødt til at sørge for, at der er en bund, så der er et minimum af voksne, uanset hvor et barn går i børnehave eller vuggestue.

Også formand for pædagogernes faglige organisation, BUPL, Elisa Rimpler mener, at kommunerne bør fordele pengene ligeligt, så alle institutioner får lige mange penge:

- Minimumsnormeringer handler om at opnå et minimum. Det har alle børn krav på, og derfor bør pengene komme alle børn til gode. Det var ikke meningen, at pengene skulle fordeles på den her måde, siger hun og fortsætter:

- Minimumsnormeringer kommer alle børn til gode – i særdeleshed også sårbare børn. Derudover er der afsat penge til sociale normeringer, der netop går til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Og det er kommunernes pligt og ansvar altid at sørge for, at der er ressourcer til børn med særlige behov. Det har ikke noget med minimumsnormeringer at gøre.

Mest til vuggestuebørnene

Senest i 2025 skal der være én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne.

På Langeland er de ikke langt fra den normering. Derfor har lokalpolitikerne prioriteret at give mest til vuggestuebørnene.

- Vi har forstået det sådan, at det er til minimumsnormeringer, og ved at dele det ud med en bred palet, så er det ikke for mig at se det, vi opfylder, siger formand for Lærings-, Social- og Kulturudvalget Jan Ole Jakobsen (V).

Nyborg Kommune er en af de kommuner, som har besluttet, at alle børn skal have en lige stor del af de 2,4 millioner kroner, som kommunen har fået til 2020.

- Det har vi, fordi vi synes, at den her første pulje penge, som gør en forskel, men som også er en mindre pose penge, skal komme alle børn til gode. Det synes vi de fortjener, uanset hvor i kommunen de befinder sig, forklarer formanden for Skole- og Dagtilbudsudvalget Suzette Frovin (SF).