Ikke alle savner den gamle hverdag: Shawk får 12, og Marc laver pludselig lektier

Fjernundervisning har fået FGU-elever til at blomstre op under coronanedlukningen.

Shawk Albadri mener, at hun bedre kunne vise sin faglighed til sin prøveeksamen, fordi hun kunne sidde derhjemme og derfor ikke var tynget af sin nervøsitet. (Foto: Thea Bjørn)

Mens mange unge har savnet fællesskabet og kæmpet med

motivationen
foran computerskærmene - så har den digitale hjemmeundervisning den seneste tid haft en positiv
effekt
på en gruppe elever, vi sjældent taler om:

De unge, som går på FGU og prøver at blive klar til et job eller en uddannelse.

Her er historien en anden, for der er mange af dem, som trives, når der ikke er en flok klassekammerater og lærere, som kigger direkte på en.

Det fortæller FGU-afdelinger fra hele landet samstemmigt.

Odenseanske Shawk Albadri er en af dem, som tør mere bag skærmen, end hun tør ansigt til ansigt i klasseværelset og i eksamenslokalet.

- Det har været rigtig, rigtig godt, fordi jeg er mere afslappet, siger hun.

I Shawks Albadris kalender har der også stået prøveeksamen i samfundsfag. Det gik så godt, at hun scorede sig et 12-tal.

En karakter, hun ikke havde turdet håbe på, hvis hun havde været fysisk på FGU Odense.

- Det var meget nemmere, for jeg er mere tryg i mine egne omgivelser. Jeg sad på min sofa og foran min computer. Jeg var bag en skærm, og min lærer var bag en skærm, så jeg var helt afslappet, da jeg kom op.

Topkarakteren har gjort, at hun føler sig mere klar til at starte på HF efter sommerferien.

Hør Shawk og en underviser fortælle om fordelene ved at få undervisning og gå til prøver og eksamener gennem en skærm:

Hendes skolekammerat Marc Brilliante har også haft gavn af ikke at skulle møde fysisk op nogen steder. Lektier og opgaver var en sjældenhed før corona - men det har ændret sig:

- Under coronaen har jeg ikke kunnet komme i fitness. Så jeg var derhjemme, og så tænkte jeg: Hvorfor ikke bare lave nogle lektier? Så afleverede jeg den første opgave. Det var en rigtig god følelse, og så blev jeg bare ved derfra.

Marc Brilliante fra FGU Odense havde ikke mange afleveringer på CV'et inden corona. Det har han nu. (Foto: Henrik Mikaelsen)

Forsker: 'Det er en øjenåbner'

Helle Mathiasen forsker i læring og digitale

medier
på Københavns Universitet. Hun er glad for, at 'one size fit all-modellen' bliver udfordret.

For er eleven stille, bliver

mobbet
eller har svært ved det faglige, så kan det være rart ikke at sidde i et stort lokale, hvor alle kigger.

- Der kan være mange grunde til, at man i sociale sammenhænge ikke siger noget, forklarer Helle Mathiasen.

Selvom erfaringerne er meget nye, så mener hun godt, at underviserne kan holde fast i det, de har oplevet.

- Nu har de i virkeligheden fået øjnene op for, at nogle elever rigtig rykker fagligt ved at blive sat i nogle andre undervisningskontekster.

Det bekræfter

rektor
for FGU Fyn. Posen er blevet vendt på hovedet, så andre elever får succesoplevelser:

- Vi har elever, som har vist helt nye sider af sig selv. De har fået et helt andet fællesskab. Nogle af dem, som tager scenen i klassen, har ikke gjort det på samme måde på de digitale platforme, fortæller

rektor
Gitte Lykkehus.

Hun kan ikke pege på et ensartet mønster i, hvem der har glæde af fjernundervisningen, og hvem der ikke har. Men

tendensen
er tydelig: De elever, som har haft det svært, har overraskende taget flere opgaver på sig, og fremmødet har været meget højt til alle timer.

- De digitale

medier
kan noget, for der er helt sikkert nogle af eleverne, som har haft meget nytte af det, siger Gitte Lykkehus.

Facebook
Twitter