Ingen tvang overfor ældre i Middelfart

Plejecentrene i Middelfart bruger ikke længere tvang over for deres demente beboere.

Plejecentrene i Middelfart bruger ikke længere tvang over for deres demente beboere (© Colourbox)

I Middelfart Kommune er man blevet meget bedre til at undgå magtanvendelse over for de ældre på plejehjem.

Når personalet førhen anvendte magt, var det ofte over for demente, når de f.eks. ikke ville i bad.

Ingen indberetninger

Men i 2011 var der ingen indbetninger om magtanvendelser i kommunen, hvilket er ganske usædvanligt.

Ældrechef Jonna Søegaard glæder sig over udviklingen, men mener ikke det er et mål i sig selv at få antallet af magtanvendelser ned. 

I 2008 havde kommunen i gennemsnit en magtanvendelse om ugen, og i 2011 var der altså ingen episoder.

Lært at forebygge

Nu har personalet lært at forebygge de situationer, fortæller afdelingsleder på Plejecenteret Fænøsund, Jytte Skovlund.

Plejerne er blandt andet blevet undervist i Marte Meo-metoden, hvor man videooptager kommunikationen mellem plejeren og beboeren, og på den måde finder frem til, hvornår der er god kontakt med den demente.

Facebook
Twitter