Jenna bor i en skurvogn: - At leve midt i naturen giver bare en kæmpe ro

Flere er interesserede i at bo på få kvadratmeter. Nogle gør det af idealistiske årsager, andre af nød.

Jenna Frans med sin hund, Saga. Hun bor på 18 kvadratmeter i skurvognen bagved. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

18 kvadratmeter.

Det er, hvad Jenna Frans har at gøre godt med i den skurvogn, som hun bor i sammen med sin 17-årige datter. Ved siden af står en anden skurvogn, hvor en god ven bor, ofte med kæresten på besøg.

De to skurvogne står på en naturgrund i det nordfynske. Jenna Frans og hendes kammerat købte grunden inklusive skurvogne og har siden sat de to vogne i stand og er ved at isolere dem. De står nede i en gryde, hvor der er læ, og lyden af en bil eller lastbil sniger sig ned gennem de høje træer i ny og næ. Men lyden af fugle og den bæk, der løber lige bag de to vogne, fylder mere i lydbilledet.

- Når jeg åbner min dør om morgenen, står jeg ude i naturen. Den der følelse af at være i naturen og leve i naturen og ikke bare tæt på eller op ad - jeg tror næsten ikke, jeg kan beskrive, hvor meget det giver. At leve her med alt det dyreliv, vi har her, giver bare en kæmpe ro, siger hun.

Små huse trender

I den ene skurvogn bor Jenna Frans' ven, og her er der også fælles køkken. I den første del af hendes egen vogn er der garderobe, midt i vognen er Jenna Frans’ ”værelse”, og bagest holder hendes datter til, når hun ikke er hos sin far. Der er ikke plads til mange overflødige ting.

- Det giver en enorm frihedsfølelse, at jeg ikke er bundet af ting og mursten. Jeg skal ikke bruge unødvendig tid på rengøring, og jeg ved lige præcis, hvor alle mine ting er. Der er en kæmpe lettelse i den minimalistiske stil, som man er tvunget til at leve med, når man bor på 18 kvadratmeter.

Der er plads til både garderobe og to "værelser" på de 18 kvadratmeter, som Jenna Frans og hendes 17-årige datter bor på. (Foto: (Privat foto))

Tiny houses, downsizing, mikroboliger og compact living. Betegnelserne er mange, men de er alle udtryk for det samme: Små huse trender. Det siger Claus Bech-Danielsen, som er professor i arkitektur ved Aalborg Universitet.

Han kalder det en international tendens og nogle steder ligefrem en bevægelse, der er på fremmarch.

- I Danmark er tendensen generelt, at vi bor på større og større areal. Vores gennemsnitlige boligforbrug er vokset voldsomt de seneste 100 år. For hver gang der er gået 50 år, er vores gennemsnitlige boligareal blevet fordoblet. Og når vi så er i en tid, hvor vi i høj grad identificerer os med vores bolig, og hvor vi gerne vil være individualistiske, kommer der også nogen, der vil gøre det stik modsatte, siger han og fortsætter:

- Der var engang, hvor man sagde, at klæder skaber folk. Nu er vi blevet så velhavende, at vi også bruger boligen til at vise, hvem vi er.

Økonomisk frihed

I Skårup på Sydfyn står et hus på en vogn. Det er et tiny house på 30 kvadratmeter, som den 28-årige lærer Jakob Solkær Pedersen foreløbig har været halvandet år om at bygge. Selve huset kommer til at koste omkring 150.000 kroner, men når det er færdigt, kommer selvbyggeren til at bo meget billigt.

Jakob Solkær Pedersen foran sit tiny house i Skårup på Sydfyn. Han håber at være helt færdig med huset om et halvt års tid. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

- Jeg vil kunne vælge mit arbejde med omhu, når jeg ikke føler mig død og pine tvunget til at tage en fuldtidsstilling med overarbejde. Jeg kan måske arbejde 60 procent eller mindre, så jeg også har tid til at være sammen med en familie, når jeg får det, og deltage i de fællesskaber, som også kræver rigtig meget tid, siger han.

Jakob Solkær Pedersen er ikke den eneste, der har de overvejelser. Det kan Martin Burlund skrive under på. Han har selv boet i et selvbygget halmhus i fem år og underviser på Brenderup Højskole på Nordfyn, som netop har udbudt et nyt kursus i bæredygtigt byggeri - et kursus, som er revet væk, og som der nu er venteliste til.

- Det lader til, at der er flere, der får øjnene op for ikke at være afhængig af at skulle tjene en masse penge for at få råd til at leve. Hvis man bor i tiny house, kan man lave et hus, hvor udgifterne er ganske små, både når man bygger det og til forbruget i hverdagen. Det gør det nemmere at leve, og man kan måske gøre sig uafhængig af at have et fast arbejde.

Undersøg reglerne

Tine Nielsen er arkitekt og fagekspert i Videncenter Bolius. Hun bestyrer en brevkasse, der modtager 400 spørgsmål om måneden, og mange af dem handler i disse år om tiny houses. Hendes råd er at undersøge bygningsreglementet, inden man flytter i en skurvogn eller et tiny house.

Jakob Solkær Pedersen kigger på de 50 pakker isolering til sit tiny house. Naturligvis i bæredygtigt materiale. Det ligger i en lade ved det kollektiv, hvor han bor indtil videre. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

- Der er krav til isolering og tæthed, og det skal være sundt at bo i. Men kravene til for eksempel et sommerhus eller et fritidshus er ikke så strikse og omfattende som til et helårshus. Så jeg vil sige: Undersøg sagerne nøje, før du gør det, men det er bestemt ikke umuligt.

Af nød i storbyerne

Hvor det for nogle handler om frihed eller idealisme, er det for andre igen dog mere af nød at bo småt. Det gælder særligt i de store byer, forklarer Claus Bech-Danielsen fra Aalborg Universitet.

- Ikke mindst i København, hvor boligpriserne er eksploderet. Samtidig er byen blevet vældig populær, så rigtig mange børnefamilier vil gerne bo inde i byen, men den er blevet dyr at bo i. Så hvis man ikke vil rykke ud i forstæderne, sådan som man typisk gjorde for tyve år siden, så må man simpelthen gøre det på et mindre areal for at få råd til det, siger han.

Selv om de pladsnærige boliger efter Claus Bech-Danielsens opfattelse er en tendens, der bestemt ikke har toppet, så ER det altså stadig en lille trend, understreger han.

- Den generelle trend på boligmarkedet er stadig, at vi bor større og større. Et gennemsnitligt parcelhus, der bliver bygget i Danmark i dag, er over 200 kvadratmeter stort, og det er i sig selv grotesk, når vi tænker på, at i langt den største del af husets levetid vil der bo to mennesker. Så vi bor voldsomt stort i Danmark, og det her er bestemt bare en lille niche på boligmarkedet.

Grønt aftryk motiverer

Jenna Frans’ skurvogne er off-grid - altså frakoblet de gængse forsyninger af el og vand. For hende er det at leve uden at sætte et nævneværdigt CO2-aftryk en stor motivation. Hun fortæller, at hun udleder cirka to tons CO2 om året, mens den gennemsnitlige dansker udleder 17 tons.

Det er ikke kun Jenna Frans, der nyder at bo i naturen. Det gør hunden Saga også. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

Hun håber, at hun kan inspirere andre til at bo mere bæredygtigt, så nichen kan vokse sig større.

- Folk har tit svært ved at finde ud af, hvordan man bliver mere bæredygtig. Hvad skal der til, og hvad kan jeg selv gøre? Nytter det noget? siger hun og svarer selv:

- Og der vil jeg bare sige: Man behøver jo ikke gå så radikalt til værks, som vi gør herude, slet ikke. Der er mange ting, man kan gøre. Men for mig er det at leve bæredygtigt helt klart min førsteprioritet. Det er det at leve uden at belaste vores jord, der tiltrækker mig allermest.

Facebook
Twitter