Jødehad i computerspil og konspirationsteorier på sociale medier: Ekstremister rækker ud efter børn og unge på nettet

Danske kommuner opruster i kampen mod ekstremisme. Ny uddannelse lærer klubpædagoger og SSP’ere om internettets mørke sider.

Med en smartphone i hånden eller laptop på låret kan vi få mange oplevelser. Nogle er gode, andre dårlige, endnu flere er ligegyldige.

Men efterhånden er en ting sikkert: Børn og unge støder på ekstremistiske videoer og beskeder. Sådan lyder det samstemmigt fra eksperter.

Det kan Alberthe Mai Veggerskilde Lauersen godt genkende. Hun bliver ofte kontaktet af personer, som hun aldrig ville møde i virkeligheden.

- Jeg får da tit beskeder fra folk, jeg ikke kender; det kan være indiske mænd eller andet, siger hun.

Alberte Mai Veggerskilde Lauersen går i 1.g på Faaborg Gymnasium. (Foto: Thea Bjørn)

Hun lader sig dog sjældent påvirke af beskederne og har nemt ved at blokere for folk, der vil i kontakt med hende, for man kan jo aldrig vide, hvem de er, og hvad de vil:

- Hvis jeg spiller et spil eller skriver med nogen, så får jeg altid tanken: Er de mon den, de giver sig ud for at være?

Alberthe mener ikke selv, at hun har oplevet noget decideret ubehageligt. Hun blokerer ofte de fremmede personer, der kontakter hende. Og så er hun god til at tale med sine forældre om de ting, hun laver på nettet.

Men selvom nogle børn og unge kan se bort fra ekstremismen, så er der brug for voksne, som ved, hvad der sker online, og hvordan de spotter, når videoer og beskeder ikke forsvinder fra børnenes nethinder.

Det erkender 33 kommuner, som efterspørger mere viden om netop det.

Ny uddannelse til de voksne

Forrest i linjen i kampen mod ekstremisme sidder en gruppe pædagoger, socialarbejdere og SSP’ere i grupper og løser gruppeopgaver.

Du kender måske SSP-konsulenterne som dem, der holder møder om alkohol og festkultur med forældrene i skolen, og som dem, der hjælper unge ballademagere tilbage på rette spor.

Men nu er SSP’ere og pædagoger i 33 danske kommuner kommet på skolebænken for at lære om konspirationsteorier, nazistiske symboler og antijødisk sprog på internettet og i computerspil.

For i takt med at børn og unge lever større dele af deres liv online, har ekstremister fået nye jagtmarker til at sprede deres hadefulde budskaber og rekruttere nye medlemmer til hadefulde grupper online.

Det fortæller folkene bag den nye uddannelse ”Børn og unges Online-Liv på Kanten", som professionshøjskolerne Absalon og UCL udbyder i samarbejde med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Red barnet.

- Det er alt fra et billede af en kylling, der bliver sprængt i luften, til små videoklip fra et terrorangreb. Det er mere eller mindre hverdagskost for mange børn og unge, som færdes på nettet, forklarer Lene Kofoed Rasmussen, der er ph.d og lektor hos Professionshøjskolen Absalon.

Hun uddyber, at det ofte ikke er indhold, som børnene og de unge selv opsøger, når de er online.

Specialkonsulent hos Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Ayse Göksu, fortæller, at det spænder meget bredt:

- Det kan være hadtale, konspirationsteorier eller fake news. Men de kan også opleve, at der er ekstremistiske personer eller grupper, som forsøger at rekruttere dem til bestemte miljøer på nettet.

'Det er vigtigere end nogensinde'

Tom Grastrup Jensen har været på efteruddannelsen. Han har været SSP-konsulent i Svendborg Kommune i mere end ti år.

- Vi kan ikke længere adskille den virkelige verden fra den virtuelle verden. Derfor er vi nødt til at være opmærksomme på, at rigtig meget af den her aktivitet (ekstremisme, red.) kan foregå lige under næsen på os i det skjulte, hvert tidspunkt barnet eller den unge er online.

I takt med, at internettet er blevet en helt naturlig og uadskillelig del af børn og unges liv i dag, så er arbejdet som SSP-konsulent blevet sværere, vurderer Tom Grastrup Jensen. (Foto: Carl Odorico)

Han vurderer, at det er blevet sværere for de voksne, der vil hjælpe - og lettere for dem, der vil have fingrene i børnene.

- Der er potentiale for, at man kan gå hen og blive så ekstrem i sin overbevisning, at man er villig til at handle på den. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi får værktøjer til at forstå og handle på de unges liv på nettet.

Cirka en tredjedel af alle danske kommuner har sendt medarbejdere på uddannelsen, derudover har flere kommuner ikke kunnet nå at få plads.

Fra Christchurch til Danmark

Det er ikke nyt, at myndighederne i Danmark er opmærksomme på, at ekstremismen florerer online. I marts offentliggjorde Center For Terroranalyse deres trusselsvurdering for Danmark.

Og her står der flere gange beskrevet, at både islamister og højreradikale grupper har brugt internettet som rekrutterings- og radikaliseringsplatform.

Flere højreradikale terrorangreb er de seneste år blevet annonceret på højreradikale fora, og angrebet på en moské i Christchurch, hvor 51 mennesker blev dræbt, blev livestreamet på Facebook.

Og i den nationale handlingsplan for forebyggelse af ekstremisme fra 2016 er en af indsatserne at bekæmpe ekstremistisk propaganda og forebygge online-radikalisering.

Men der er også brug for, at flere bliver uddannet i internettets mørke sider, mener udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfeye fra Socialdemokratiet:

- Vi kan ikke forvente, at alle kommuner er helt up to date med, hvilke tendenser der er på internettet. Derfor er der behov for, at vi fra statslig side hele tiden følger med og hele tiden uddanner kommunernes frontpersonale til at kunne håndtere de unges liv online.

Efter planen er uddannelsesforløbet for de 33 kommuner færdigt inden nytår. Men står det til Mathias Tesfye, skal man blive ved med at klæde kommunerne på til at håndtere den online ekstremisme, som børn og unge møder på nettet i dag.

Facebook
Twitter