John og John kører med de døde for Falck: Antallet af seniorer i arbejde stiger

Hver fjerde af seniorerne over 65 er nu i arbejde, og antallet vil også stige de kommende år, spår eksperter.

John Nielsen og John Albrektsen er begge over 70 og har alligevel valgt at fortsætte med arbejde. Dermed er de med i en statistik, der viser, at flere seniorer er på arbejdsmarkedet end tidligere. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

To herrer med gule striber i refleksjakkerne og grå stænk i det sparsomme hår hopper adræt ind i en hvid Falck-bil. Den ene starter bilen, og den anden plotter turen ind på GPS’en. Imens flyver venskabelige drillerier frem og tilbage mellem førersædet og passagersædet.

John Albrektsen og John Nielsen er begge over 70 og har arbejdet for Falck hele deres arbejdsliv, men ingen af dem følte sig helt klar til at sige farvel til turene i Falck-bilen. Og de er langt fra de eneste seniorer, der fortsætter med at arbejde.

Antallet af seniorer over 67 år, der stadig er i arbejde, er steget fra 61.952 i 2010 til 102.866 i 2019. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Og samtidig er andelen af 65-69-årige, der arbejder, steget fra 15,4 procent i 1996 til 24,8 i 2019. Stigningen skyldes blandt andet en række reformerarbejdsmarkedet, siger seniorforsker Mona Larsen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Især i forhold til efterlønsordningen, som betyder, at der er flere, der fortsætter til folkepensionsalderen. Samtidig er det blevet mere lukrativt at arbejde, selv om man modtager folkepension, siger hun.

Samtidig er der mangel på arbejdskraft, supplerer Per H. Jensen, som er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Virksomhederne mangler arbejdskraft, og mange virksomheder gør brug af seniorordninger med henblik på at fastholde seniorerne på arbejdspladsen, siger han.

Bestemmer selv arbejdstid

Bare en halv time inden vi møder de to gange John på Falck-stationen i Odense, var det malertøj og træsko, der var det passende arbejdstøj. Der gik de nemlig hver især derhjemme og malede gavl og slog græs. Men i stedet for at nyde deres otium på fuld tid kører de - sammen med en håndfuld andre seniorer - rundt på Fyn og henter mennesker, der ender deres dage uden nogen omkring sig. Derefter kører de den afdøde til Retsmedicinsk Institut, hvor dødsårsagen skal fastslås.

De melder sig ind på vagter af fire timer ad gangen og bestemmer selv, hvor mange arbejdstimer de vil fylde deres uger med. Men selv om det kan dreje sig om få vagter, er timerne i den hvide Falck-bil uundværlige for John Nielsen.

- Om sommeren kan man som regel godt få tiden til at gå hjemme i huset, men i den tid, vi går i møde nu, hvor det regner og rusker, så kan man bare sidde og kigge. Og jeg synes, jeg gør en forskel. Det arbejde, vi har her, er lidt af en samfundsopgave, siger han.

Arbejdsmiljø halter

Desværre er det danske arbejdsmiljø "ikke specielt godt", når det kommer til at skabe gode rammer for de ældre medarbejdere. Det siger Per H. Jensen.

- Virksomhederne har ikke taget store initiativer, hvad det angår. Vi ser heller ikke dramatiske ændringer i antallet af virksomheder, der gør brug af seniorordninger, men det er langsomt stigende. Stadigt flere virksomheder gør brug af seniorordninger, siger han.

Per H. Jensen råder virksomhederne til først og fremmest at sige til seniorerne, at de er ønskede, og at man ikke håber, at de forlader arbejdspladsen, bare fordi de fylder 65 år.

- Og så skal man give dem en lang række tilbud. Nogle af de mest udbredte tilbud på det danske arbejdsmarked er, at man tilbyder seniorerne fleksible arbejdstider og fleksible tilbagetrækningsordninger. Derudover er det sådan noget som ergonomisk jobdesign, altså at man tilpasser arbejdspladsens krav til det enkelte individs ressourcer.

Anbefaler at trappe langsomt ned

Hos Falck i Odense fortæller områdeleder Jens Møller Knudsen, at man tager en snak med alle medarbejdere over en vis alder om, hvad de vil bruge deres seniorliv til.

- Vi anbefaler, at de trapper ned, enten til 20 eller 30 timer, eller laver en model med noget tilkald, som passer ind i deres hverdag, men at de ikke slipper arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, så de stadig kan holde sig i gang, og vi som arbejdsplads kan fastholde nogle af deres kompetencer og erfaring, siger han.

Det kan John og John skrive under på. John Nielsen siger:

- Når man nu har været ambulancemand i så mange år, som jeg var været, og det er mere end 40 år, så skal man jo ikke bare lige stoppe fra den ene dag til den anden. Det har vi set rigtig mange dårlige eksempler på. Altså tidligere kollegaer, der har været lykkelige over at stoppe, og når de så kommer ind på stationen et halvt år efter, så er de jo dybt deprimerede.

Savnede kammeratskabet

For John Albrektsen er det især kammeratskabet, han havde svært ved at undvære, hvis han skulle være fuldtids pensionist.

- Der var ikke nogen, der kørte solo, dengang vi kørte ambulancer. Vi kørte alle sammen i hold, og det gav jo en nær kontakt til hinanden. Tit og ofte næsten mere, end vi har derhjemme, fordi vi er så meget sammen. Og det kommer man til at savne, når man kommer hjem og sidde. Det var svært at sidde derhjemme og savne sine kammerater, siger han.

John Albrektsen (th.) savnede kammeratskabet, da han blev pensionist. Derfor arbejder han stadig for Falck, selv om han nærmer sig de 71 år. I baggrunden er det hans makker, John Nielsen, på 71. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

Udover det sociale og anerkendelsen er struktur på hverdagen noget af det, som seniorerne får som bonus ved at blive ved med at arbejde, forklarer Mona Larsen fra VIVE.

- Man har noget at stå op til, man har en plan for ugen, og det at man går på arbejde betyder også, at man har andre perioder, hvor man synes, at man kan tillade sig at holde fri. Så det giver sådan en naturlig skillelinje mellem arbejde og fritid, som man ikke oplever, hvis man har forladt arbejdsmarkedet 100 procent.

Urealistiske forventninger

Men der er en bagside bag de stigende tal. Per H. Jensen har netop været med til at udgive en rapport i projektet "Seniorarbejdsliv", som viser, at det går den gale vej med helbredet blandt de arbejdende seniorer.

- Andelen af seniorer, der er på arbejdsmarkedet og rapporterer, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, er stigende. Grunden til det er blandt andet, at man har fjernet efterlønsordningen. Dermed tvinger man mange seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, selv om de har et dårligt helbred.

Selv om John Nielsen (tv.) er blevet 71 år, har han endnu ikke sat udløbsdato for sit virke som Falck-mand. Her er han og hans makker, John Albrektsen på 70, ved at pakke før endnu en tur i Falck-bilen. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

Både Mona Larsen og Per H. Jensen forventer, at tallet for, hvor mange seniorer der arbejder, vil fortsætte med at stige de kommende år. Men netop helbred er årsagen til, at det ikke vil stige så meget, som regeringen forudser, mener Per H. Jensen.

- Finansminsteriet forestiller sig, at i 2050 vil vi alle sammen først forlade arbejdsmarkedet, når vi er 72,2 år. Og jeg anser det for urealistisk, at vi alle sammen kan blive hængende så lang tid. Helbredsvilkårene er meget ulige fordelt. Dem, der især har dårlige jobs, er de kortuddannede, og mange kortuddannede bliver slidt ned, og de kan umuligt blive på arbejdsmarkedet, til de er 72,2 år, siger han.

Den alder nærmer de to gange John sig. Og John Nielsens udløbsdato, som han selv kalder det, kommer da også nærmere, men hvornår præcist den er, kan han ikke sige.

- Den dag, man ikke synes, det er sjovt længere, skal man stoppe, siger han.

Facebook
Twitter