Johns historie skal ikke gentages: Partier vil undgå ’absurde’ sager om danskere, der skal bevise, at de er danske

Ny indfødsretsaftale skal sikre mere smidig sagsbehandling for danskere, der er født i udlandet.

John Ville Rasmussen håber, det snart er slut med, at andre skal gå det samme igennem for at få deres indfødsretsbevis, som han har gjort. (Foto: Tore Bønke Jeppesen © DR)

70-årige John Ville Rasmussen har levet et helt liv i Danmark med dansk pas, skolegang og stemmeret. Alligevel skulle det sent i livet tage ham tre år at få bevis på sin statsborgerret, fordi han er født i Venezuela.

Men den slags sager skal undgås i fremtiden, lyder det fra flere partier i den kreds, der for få uger siden vedtog en ny indfødsretsaftale.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har hidtil tøvet med at gøre noget for de danskere, der trods danske forældre og dansk pas har været nødt til at føre bevis deres danske indfødsret.

Efter tre år er lykkedes det John Ville Rasmussen at få et indfødsretsbevis. (Foto: Tore Bønke Jeppesen // Grafik: Lærke Kromann © DR)

Men regeringspartiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, erklærer sig nu klar til at se på sagsbehandlingen.

- Vi har haft nogle få sager, hvor etniske danskere skal søge om bevis for deres statsborgerskab og har været igennem en meget besværlig proces. Og det jo ikke det, der er meningen med en stram udlændingepolitik, siger han.

Han kan dog ikke se, hvad det præcis er for sager, der er absurde nok til at opnå mere smidig sagsbehandling.

- Men det handler om, at hvis man let kan bevise, at man faktisk er dansker, så skal man ikke igennem en lang proces, siger Lars Aslan Rasmussen.

Venstres har længe efterspurgt en løsning for personer som John Ville Rasmussen, der trods solide beviser for sit tilhørsforhold har skullet igennem en langstrakt proces med anskaffelse af originale dokumenter fra et fremmed land, han ikke har noget at gøre med, ud over at han blev født der.

Ifølge Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, har det været et krav i forhandlingerne om indfødsretsaftalen.

- Det har vi fået forhandlet igennem, og det er vi godt tilfredse med. Vi mener, at der skal være strenge krav til at blive dansk statsborger, men hvis man så er dansk statsborger, skal man ikke mødes af et bureaukratisk helvede for at bevise det, siger han.

John Ville Rasmussen fik sit såkaldte statsborgerretsbevis i januar, men har fastholdt, at reglerne bør laves om, så andre ikke lider samme skæbne.

- Det var det, der var målet. At der kommer en mere smidig og mindre rigid embedsførelse, end jeg har oplevet det, siger han.

21-årige Camilla venter stadig i det uvisse

I kølvandet på omtalen af John Ville Rasmussens sag dukkede flere andre sager op. Heriblandt to unge kvinder, der begge er født i Singapore, fordi deres forældre var udstationerede.

21-årige Camilla Larsen har bortset fra de første år af sit liv levet i Danmark, har dansk pas, haft dansk skolegang og har stemt ved folketingsvalg.

21-årige Camilla Larsen søger om dansk indfødsret, fordi hun er født i Singapore. Men hun har danske forældre og levet hele sit liv i Danmark. (Foto: Tore Bønke Jeppesen © Scanpix)

Alligevel føler hun sig nødsaget til at søge om et statsborgerretsbevis, fordi hun kan blive bedt om at fremvise det i fremtiden, hvis hun eksempelvis skal bestride visse typer af job i Staten eller selv søger udenlands for at arbejde og får børn i udlandet.

- Det er den uvished, der gør, at jeg gerne vil sikre mig ved at få det her bevis, siger hun.

Om de kommende ændringer så også ville have hjulpet hende står fortsat hen i det uvisse, men Camilla Larsen glæder sig over, at politikerne har lyttet.

Også selv om det ikke fremskynder afgørelsen på den ansøgning om statsborgerretsbevis, som hun er i gang med.

- Jeg håber, at andre i fremtiden undgår, at det skal tage så lang tid og være så besværligt, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk