Det går stærkt med udbygningen af grøn energi i Danmark. I 2022 producerede solceller og vindmøller mere end 60 procent af det danske strømforbrug. Det er det højeste nogensinde, men sol og vind bliver ikke delt lige mellem kommunegrænserne.

Dansk Industri sammenligner i en ny rapport mængden af sol og vindenergi i alle landets kommuner, og forskellene er til at få øje på.

Mens nord- og vestjyderne boltrer sig i grøn strøm, så er der noget længere mellem vindmøller og solceller på både Fyn og i Nordsjælland.

Og det er et problem, at kommunernes indsats varierer så meget på det her område, mener ekspert i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

For selv om der er større marker og mere plads i eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune, så er der et uudnyttet potentiale i storby-kommunerne, siger Brian Vad Mathiesen.

- Det er vigtigt, at vi ser på, at solceller bliver placeret på de store tage på Fyn. For eksempel omkring Odense og nogle af de andre større bysamfund, hvor man har industri, så strømmen bliver produceret tæt på de store forbrug.

Vestjyderne trækker det grønneste læs

Det er det mørke jylland, som lyser de danske stuer op med grøn strøm. Alene Ringkjøbing-Skjern Kommune kan producere dobbelt så meget sol- og vindenergi, som alle de 10 fynske kommuner tilsammen, viser analysen.

Det får Dansk Industris klimachef, Anne Højer, til at kalde på større ambitioner fra de kommuner, der endnu ikke har fået fart på de vedvarende energiprojekter.

- I 2030 skal Danmark køre 100 procent på vedvarende energi. Kommunerne spiller en nøglerolle for at få det til at ske, derfor er det nødvendigt at få alle kommunerne med, siger Anne Højer.

Det bakker energiplanlægger Brian Vad Mathiesen op om. Kommunerne skal nemlig oppe sig, hvis målet skal nåes.

- Det er vigtigt, at hver enkelt kommune finder den rolle, som man hensigtsmæssigt kan have i forhold til at bidrage til den grønne omstilling. Og det er helt sikkert, at der er mulighed for at etablere mere vedvarende energi på på Fyn, siger Brian Vad Mathiesen.

På Fyn ærgrer det formand for klima- og genbrugsudvalget i Middelfart Kommune Søren Svendsen (V), at de er så langt nede på listen.

- Det er da irriterende. Vi har mange områder, som har været fredet, og det har skræmt nogle interesserede væk. Nu kommer der nogle lempelser på de restriktioner, der har været. Så bliver det forhåbentlig lettere, siger han.

Analysen tager ikke højde for, hvor meget landbrugsjord der eksempelvis kan bruges til store solcelleparker i den enkelte kommune, hvor meget det blæser eller befolkningstætheden.

Alligevel mener klimapolitisk chef i Dansk Industri, at tallene kan bruges til noget.

- Selvfølgelig er der forskelle, og kommunerne har forskellige lokale udfordringer. Men der er rigtig meget kommunerne kan gøre, hvis de prøver at lære af de kommuner, der klarer sig godt på det her område, og det vil vi gerne opfordrer dem til.

Brug for national strategi

Et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, at mængden af vindmøller og solceller på land skal firedobles inden 2030.

I følge ekspert i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen er der brug for nationale retningslinjer, hvis det mål skal nåes.

Men kommunerne skal også arbejde med at skabe lokal opbakning til den grønne strøm. Også selv om mange som udgangspunkt ikke ønsker at blive direkte nabo til solceller eller vindmøller.

- Det er helt afgørende, at både vindmøller og solceller vokser fra de lokalsamfund, hvor de skal være i, og også at man har en eller anden form for medejerskab lokalt, sgier Brian Vad Mathiesen.

I Dansk Industri, mener klimachef Anne Højer ikke, at der er behov for deciderede lovkrav til at få de fodslæbende kommuner med på den grønne energibølge.

- Vi skal finde en god model for, hvordan vi alle kan arbejde sammen om det her område. Det er en bedre ide at få alle med, frem for at stille krav, siger hun.