Kan slangegift redde os fra kræft? Dyrepassere tapper beslaglagte slanger på hemmelig adresse

Dansk forsker undersøger, om slangegift kan give en effektiv kræftbehandling og redde mennesker efter slangebid.

Seks slanger bider på skift i en blå gummihandske et hemmeligt sted på Fyn.

En kontrastfyldt scenarie, men håbet og målet er, at det skal redde menneskeliv.

Brian Lohse fra Københavns Universitet har de sidste fem-seks år forsket i slangegift. Han håber på at finde svaret på en billig og kemisk modgift mod slangebid og på længere sigt også at finde et lægemiddel mod cancer.

Derfor blev han nysgerrig på, hvilke slanger der var blevet beslaglagt på Sjælland og Lolland for to uger siden. Hver art har nemlig brug for sin egen modgift, og da han manglede seks af de beslaglagte slanger, så gav det mening at få tappet dem på dansk jord.

- Det er vigtigt, fordi de traditionelle modgifter er dyre, og der er komplikationer med dem, siger han og forklarer, at mennesker kan dø af nogen af de modgifter, der findes lige nu, fordi de stammer fra heste og får.

Slangerne er livsfarlige, og han får derfor hjælp fra to dyrepassere fra Terrariet Vissenbjerg.

De tapper som udgangspunkt aldrig deres slanger, men her er der tale om en undtagelse, der kan hjælpe mennesker og i sidste ende også slangerne.

- Jeg håber, at forskerne finder et alternativ til de modgiftpræperater, der er i dag. For i og med, at det kan redde menneskeliv, så kan det også gøre, at slangerne ikke bare er nogen, man vil slå ihjel, når man ser dem, forklarer dyrepasser og slangeekspert Jonas Caspersen.

  • Her bider en af de seks giftslanger i handsken. Giften drypper ned gennem de hule tænder i overmunden. (Foto: Sine Skott)
  • Brian Lohse holder slangen i et rør, så den er til at styre. (Foto: Sine Skott)
  • Her tager han giften, så den kan overføres til en lille beholder, der kan ligge på køl. (Foto: Sine Skott)
  • Jonas Caspersen var også med, da de 45 slanger blev beslaglagt for to uger siden. (Foto: Sine Skott)
1 / 4

Tapningen gør ikke ondt, men Jonas Caspersen siger, at det godt kan være "skide irriterende" for slangen.

- De synes ikke, at det er rart, fordi de bliver fastholdt, og derfor bider de i forsvar, forklarer han.

Ikke helt i mål - endnu

Brian Lohse vurderer, at de er tæt på en modgift til visse former for slangebid, men at der vil gå flere år, før de finder ud af, hvordan giften kan bruges som lægemiddel til for eksempel kræft.

- Vi tror på det, og det er også det, vores forskning tyder på. Det er rigtig spændende, at man kan bruge det til flere forskellige ting, siger han.

Herhjemme har vi kun modgift til hugormebid. Den koster over 23.000 kroner og bliver hurtigt for gammel. I de fattige dele af verden har de ofte brug for modgiften til slangebiddene, men de har ikke råd til de nuværende og farlige præperater.

Når modgiften er klar, så håber Brian Lohse, at Læger uden Grænser vil få adgang til en syntetisk modgift, de kan opbevare og redde mennesker med i Asien, Afrika og Sydamerika.

Facebook
Twitter