Karia og Leyla sagde nej til guld og kontanter, da de blev gift: 'Nogle mener, vores mænd har fået os gratis'

Et somalisk søskendepar fra Odense er gået til kamp mod islamisk medgift i ægteskabet.

'Jeg kan mærke, at vores far og mor ikke er stolte af det,' siger 34-årige Leyla Omar, som har giftet sig med en dansker. (Foto: Henrik Mikaelsen)

30-årige Karia Omar fra Odense vidste godt, at hun legede lidt med ilden.

For det første havde hun forelsket sig i en mand fra Iran – et kontroversielt valg, når man har somaliske rødder.

For det andet havde parret besluttet, at der ikke skulle være medgift i deres ægteskab, sådan som det ellers er skik og brug i deres kulturer.

- Da mine brødre blev gift, så jeg, hvor stor en byrde, der var landet på deres skuldre. Der skulle skaffes en masse penge til medgift, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var uværdigt både for dem og for deres koner, forklarer Karia Omar.

Søstrene Omar har begge sagt nej til 'medgiften', da de skulle giftes. Det er nemlig meget dyrt at komme ud af et ægteskab, hvis det ikke kan holde. (Foto: Henrik Mikaelsen)

Hun har flere eksempler på medgifter i nærheden af 100.000 kroner. Lægger man så guld og udgifter til bryllupsfesten oveni, kan regningen løbe op i 200.000 - 300.000 kroner, siger hun.

Af samme grund har flere unge mænd i hendes egen omgangskreds måttet opgive at blive gift, fordi medgiften simpelthen var for voldsom.

Men der er - ifølge DR's oplysninger - også eksempler på mænd, der har taget kviklån for at kunne betale for medgiften.

Helt ude i hampen, mener Karia Omar.

- Så da det blev min egen tur, sagde jeg nej. Men det har da ikke været nemt. Der er blevet kigget skævt til mig fra parallelsamfundet, og der sikkert nogen, der ser ned på mine forældre, fordi deres datter ikke har fået medgift, fortsætter hun.

Flere kvinder står frem

Leyla Omar på 34 år oplevede samme modstand fra nærmiljøet, da hun – som sin søster – valgte medgiften fra.

- Nogle mener, at vores mænd har fået os gratis. Og jeg kan mærke, at vores far og mor ikke er stolte af det. Men de har accepteret, at vi ikke vil være en del af det, siger Leyla Omar.

DR har mødt fire muslimske kvinder, som har valgt at stå frem med budskabet: Sig nej til medgift.

De er alle med i foreningen Søstre mod Vold og Kontrol, der sætter fokus på negativ social kontrol i danske minoritetsmiljøer. Foreningen tæller knap 30 muslimske kvinder.

Ifølge foreningens stifter, Kefa Abu Ras, kan det have store konsekvenser for kvinder at 'hænge på en stor medgift'. Især hvis ægteskabet ikke holder.

- Når der opstår konflikter i forbindelse med en islamisk skilsmisse, så er det ofte medgiften, det handler om. Hvis det er kvinden, der vil skilles, så kræver manden medgiften tilbagebetalt, forklarer hun.

- Og hvis kvinden ikke kan betale, så nægter manden at skrive under på skilsmissekontrakten. Og så er kvinden fanget, siger Kefa Abu Ras.

'Det går ud over kvinderne, når de vil skilles,' siger Kefa Abu Ras, som i 15 år har arbejdet med kvindernes rettigheder. (Foto: Henrik Mikaelsen)

Ingen skilsmisse - hvis hun ikke kan betale tilbage

Dén udlægning bekræftes af Jesper Petersen, der er ph.d.-studerende i religionshistorie ved Lund Universitet med speciale i islamiske studier.

- Hvis kvinden ønsker at blive skilt, så føler manden sin maskulinitet truet. Så vil han ganske givet kræve alle sine udgifter i forbindelse med ægteskabet betalt tilbage.

Og det kan ende i meget store beløb, forklarer han:

- For ud over brudegaven på måske 80.000 - 100.000 kroner, så har han ifølge traditionen også betalt for selve brylluppet og kvindens shopping før brylluppet.

Ifølge Jesper Petersen kan det vise sig umuligt for kvinden at betale hele beløbet tilbage, fordi de fleste af pengene allerede er brugt.

- Så vil manden ikke skrive under på skilsmissekontrakten, og kvinden må blive i et ægteskab, hun gerne vil ud af.

Minister: Det er bazarhandel

Udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) er chokeret over at høre, at der udveksles store pengebeløb og guld i forbindelse med islamiske ægteskaber.

- Den form for bazarhandel mellem klaner skal stoppes, det hører ingen steder hjemme i 2020, siger han.

Hvad kan du konkret gøre?

- Jeg kan lytte til de kvinder fra Odense, som nu har modet til at stå frem. Det er enormt stærkt, og jeg vil i første omgang invitere dem på kaffe, så jeg kan høre lidt mere. Bagefter må vi så se på, om der er noget, vi som regering kan gøre ved det her.

Facebook
Twitter