Kaya mistede både bankkonto og dagpengeret, da hun skiftede køn

Transkønnede bliver mødt af store udfordringer, når de sidste fire cifre i deres personnummer bliver skiftet ud.

Mange transkønnede oplever udfordringer med offentlige og private it-systemer, når de skifter personnummer. En af dem er Kaya Anna Hertz. (Foto: Unknown © DR)

Det skulle have været afslutningen på mange års identitetskamp, men endte i et bureukratisk mareridt.

For da 25-årige Kaya Anna Hertz fra Odense besluttede sig for at få ændret de sidste fire cifre i sit personnummer, startede en ny kamp.

- Jeg fik mit nye cpr-nummer om fredagen, lørdag var det, som om min officielle identitet var forsvundet, fortæller Kaya Anna Hertz.

Dagen efter hendes nye personnummer landede i e-boksen, modtog hun en melding fra både A-kassen og jobcenteret om, at hun var meldt ud.

Netbanken kunne hun heller ikke komme ind i.

Kaya Anna Hertz kunne ikke hæve penge i næsten to uger, efter hun havde skiftet CPR-nummer. (Foto: Tanya Fick © DR)

- Det var vildt stressende at blive meldt ud af det officielle Danmark - og så på en lørdag, hvor man ikke kan få fat i nogen, siger Kaya Anna Hertz.

I næsten to uger havde hun ikke adgang til sin bank, hun mistede sin NemKonto, og så resulterede udelukkelsen af jobcenteret i, at hun mistede sin dagpengeret to gange.

- Da jeg efter mange opkald frem og tilbage fik ordnet det, gik der cirka en uge, før jeg modtog endnu en udmeldelse fra jobcenteret - denne gang fordi jeg havde misset en mødeindkaldelse, som var blevet sendt til min gamle bruger, forklarer Kaya Anna Hertz.

For ikke at miste sine dagpenge, måtte hun oprette en helt ny bruger på jobnet. Det betød, hun mistede alle sine personlige oplysninger, og hun måtte manuelt genskabe flere måneders bevis på jobsøgning ved hjælp af sin hukommelse og gamle emails.

- Man føler, man går på line, og der er ikke noget sikkerhedsnet til at gribe en, hvis man falder. Mister jeg balancen, hvis jeg misser et telefonopkald eller overser et eller andet, så mister jeg simpelthen min eksistens i velfærdssamfundet, forklarer Kaya Anna Hertz.

Heldigvis havde Kaya Anna Hertz overført penge til sin kæreste, inden hun skiftede CPR-nummer. (Foto: Tanya Fick © DR)

Ikke 'bare et klik på computeren'

I 2014 gjorde et flertal i Folketinget det muligt for transkønnede at få et nyt personnummer, der passede til deres nye køn - altså med et lige slutnummer for kvinder og et ulige for mænd.

'Skift køn med et klik på computeren', sådan lød overskrifterne dengang, men så nemt skulle det ikke vise sig at blive.

Siden 2014 har over 2.000 transpersoner søgt om at få et nyt personnummer, og spørger man interesseorganisationen LGBT+, så har samtlige af dem haft udfordringer i større eller mindre grad.

- Det er et enormt problem. Vi hører historier om alt fra problemer med bank, problemer med udbetaling af løn og ydelser, nulstilling af feriepenge, forkerte indkaldelser til lægeundersøgelser, og jeg kunne blive ved, siger talsperson i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen.

Sat uden for samfundet

Oliver Hartby-Due Fra Odense skiftede CPR-nummer i 2017. Dengang måtte han undvære et NemID i seks uger, mens han ventede på sit nye sundhedskort. Han kunne i den tid hverken bruge sin bank, logge på E-boks, komme på netbank eller bestille nyt pas.

- Jeg følte mig sat uden for samfundet, i hvert fald digitalt. Jeg følte mig glemt. Man har lavet det her system, der gør det relativt nemt at skifte køn, men alt det efterarbejde var jeg ikke forberdt på. Der var ikke nogen, der kunne hjælpe mig, og der var ikke noget telefonnummer, jeg kunne ringe til. Jeg blev sendt rundt fra den ene forvirrede medarbejder til den næste, forklarer Oliver Hartby-Due.

Oliver Hartby-Due bliver ikke indkaldt til screening for livmoderhalskræft efter hans CPR-nummer er blevet skiftet. (Foto: Tanya Fick © DR)

Fem år senere har Oliver Hartby-Due stadig problemer med sit 'nye' personnummer. Han kan for eksempel ikke få adgang til eksamensbeviser fra før 2017, han har flere gange haft problemer med at hente medicin på apoteket, og så bliver han ikke længere indkaldt til screening for livmoderhalskræft.

- Det er en bekymring, der altid vil være der. Især fordi der ikke er et sikkerhedsnet, man kan ringe til, som kan hjælpe en.

Et velkendt problem

Hos it-virksomheden KMD, som står bag mange offentlige og private it-systemer, er det ikke ny viden, at et skift af personnummer kan skabe problemer.

- De fleste it systemer, som blev lavet inden 2014, er ikke gearet til automatisk at overføre data fra ét personnumer til et andet i forbindelse med et kønsskifte, fortæller Peter Grostøl.

- Problemet opstår, fordi personnummeret i sig selv indeholder data om en person. Når man så skifter CPR-nummer, forsvinder den information, og man skal starte forfra. I nyere systemer har en person en unik kode, som ikke i sig selv indeholder nogen data. Her ligger CPR-nummeret placeret som en underinformation på lige fod med navn og adresse.

Det sidste nummer på dit gule sundhedskort fortæller om du er en mand eller en kvinde. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © Scanpix Denmark)

Også i Indenrigs- og Boligministeriet er de bekendt med udfordringerne. I 2021 blev ministeriet kontaktet af så mange forvirrede transkønnede, som følte sig strandet i systemet, at det ledte til en skrivelse til de virksomheder og myndigheder, som trækker data fra cpr-registeret. Heri understreger ministeriet, at udfordringerne skal løses lokalt.

I et svar til DR skriver indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S):

- Opståede systemudfordringer i de systemer, som aftager data fra CPR, skal løses lokalt i disse systemers opsætning. Det har Indenrigs- og Boligministeriet flere gange gennem årene gjort opmærksom på. Det er derfor min opfattelse, at der ikke er nogle systemejere, der kan være i tvivl om deres forpligtelse til at håndtere personnummerskift i egne systemer.

Ansvaret ligger lokalt

I dag har Kaya Anna Hertz adgang til både sin bank, NemID, A-kassen og jobcenteret igen.

Det krævede et fysisk besøg i bankfilialen, hvor hun måtte vise dokumentation for kønsskiftet, hvorefter banken kunne oprette hende på ny. Derefter måtte hun vente 10 dage, før hun kunne logge på sin netbank, og to uger før hendes kort kom med posten.

Hos Arbejdernes Landsbank beklager de den lange ventetid. Kommunikationschef Peter Froulund forklarer, at det er et sikkerhedsspørgsmål:

- Det er meget vigtigt, at vi ved, at vi har med den rigtige person at gøre. Derfor kan processen ikke laves om. Vi arbejder på at mindske ventetiden, men af sikkerhedsårsager bliver vi nødt til at oprette en ny bruger og manuelt flytte data fra det gamle personnummer til det nye.

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, STAR, som er ansvarlig for at drive jobnet, forklarer, at det fra 10. juni i år er blevet muligt i deres systemer at skifte køn, så dataen fra det gamle personnummer bliver overført automatisk.

Kønsneutralt personnummer?

Kaya Anna Hertz er glad for, at der sker noget på området, men hun undrer sig over, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at have en kønsmarkør i sit personnummer;

- Jeg synes, det er på tide at gøre op med det kønnede personnummer. Det ville gøre alting meget lettere og virker helt overflødigt.

Den betragtning er hun ikke alene med. Ifølge både Peter Froulund fra Arbejdernes Landsbank og Peter Grostøl fra KMD så kunne det løse en stor del af udfordringen, hvis man besluttede, at personnumre fremover ikke indeholder andet end en fødselsdato og fire tilfældige cifre.

- Det er i virkeligheden lidt gammeldags, at vores CPR-nummer skal sige noget om vores køn. Det ville i hvert fald mere simpelt end at skulle have så mange it-systemer til at tale sammen, siger Peter Grostøl fra KMD.