Kig op, der kommer medicin! Her er dronerne, der skal give dig en hurtigere behandling

'Det, som mange troede, var fantasi for ti år siden, er snart en realitet,' lyder det fra sygehusdirektør.

Håbet er, at dronerne kan bruges i akutte situationer som trafikuheld. Men også internt på sygehusene skal de kunne hjælpe med at fragte blodprøver og medicin. (Foto: Sine Skott)

Det er ikke længere sci-fi, at droner flyver tværs over himlen og hjælper menneskene på Jorden.

Om få år forventes det at blive til virkelighed. Først på Fyn. Senere i hele landet.

Blodprøver, medicin og hjertestartere skal kunne transporteres i luften over til et ulykkessted, hen til en bestemt afdeling på et sygehus eller hjem til borgere i Udkantsdanmark.

Ærø og Odense Universitetshospital (OUH) er de første steder, hvor dronerne skal testes i virkeligheden. Drømmen er, at projektet 'Sundhedsdroner' revolutionerer transporten i hele sundhedssektoren. Både herhjemme og i udlandet.

- Det, som mange troede, var fantasi for ti år siden, er snart en realitet, lyder det fra direktør på OUH Peder Jest.

Når en akutsygeplejerske i fremtiden kører ud til akutsyge patienter, er det meningen, at hun lægger blodprøven i tagboksen på sin bil, hvorefter dronen flyver afsted med den og afleverer den på laboratoriet eller sygehuset, imens hun fortsætter arbejdet ude ved patienterne.

- Ellers havde hun ikke tid til at køre ind med prøven, og så ville behandlingen af patienten blive forsinket, siger projektleder Kjeld Jensen fra Syddansk Universitet.

Samme mål har teknologivirksomhederne, som er en del af projektet.

- Borgerne skal glæde sig til hurtigere behandlingstid og et mere effektivt sundhedsvæsen, supplerer droneekspert i Holo Mathias Vinter.

Ifølge SDU's beregninger vil dronerne kunne spare samfundet for omkring 200 millioner kroner om året. Besparelserne er så store, fordi patienterne kommer hurtigere i behandling, bliver hurtigere raske og kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

  • Mathias Vinter (tv), droneekspert fra teknologivirksomheden Holo, som er med i projektet. I midten ses OUH's direktør Peder Jest og Kjeld Jensen fra SDU, som er projektleder. (Foto: Sine Skott)
  • Her ses 'lasten,' som indtil videre er tom. 'Jeg håber, vi kan transportere kræftmedicin, så for eksempel borgere på Ærø og Langeland kan få medicinen ved den lokale læge i stedet for på sygehuset i Odense,' siger Mathias Vinter. (Foto: Sine Skott)
  • Det er stadig bøvlet at flyve med dronerne, fordi der kun må flyves i et bestemt tidsrum. Derudover kan dårligt vejr udskyde flyvningen. Men sådan vil det ikke være med 'de rigtige droner', som bliver stærkere: 'Vi skal lære samspillet mellem redningshelikopter og dronerne. I fremtiden skal vi ikke lukke luftrummet ned. Der skal vi vide, hvor hinanden er,' siger Mathias Vinter. (Foto: Sine Skott)
  • Håbet er, at dronerne også kan bruges i akutte situationer som eksempelvis trafikuheld. (Modelfoto) (© Falck)
1 / 4

OUH forventer også, at behandlingen - for eksempel af kræft - bliver mere effektiv, fordi de syge ikke skal rejse så meget frem og tilbage, men kan blive hjemme og behandles i egen landsby.

- Det vil personligt give mig en tryghed og være en hjælp. Hvis man er i et behandlingsforløb, så skal man ikke rejse fra øen hele tiden for at komme på sygehuset, siger Julie Skaar, der bor på Ærø.

Forsøgskaniner på Ærø

Ærøboerne er de første borgere, der kan komme tæt på sundhedsdronerne. I dag kan de se, hvordan de fungerer, og dele deres bekymringer og spørgsmål. Og projektgruppen forventer, at der vil være mange spørgsmål til sikkerhed.

Erfaringen er nemlig, at særligt tre ting bekymrer borgere, når det kommer til droner, forklarer Kjeld Jensen her:

  1. 1

    Kan de falde ned i hovedet på mig? Svar: I princippet ja, for det er ny teknologi. Men de er udstyret med en faldskærm, som folder sig ud, hvis der sker noget. På den måde vil den 'dale' ned.

  2. 2

    Overvåger de mig? Svar: Nej, ingen af sundhedsdronerne er udstyret med kamera, så de kan ikke overvåge eller tage billeder.

  3. 3

    Larmer de? Svar: Ja, der kan være gener, når de letter og lander. Projektgruppen ønsker en diskussion om, hvor meget støjen må genere borgere.

OUH's ledelse kalder det 'en stor dag. Og en stor weekend,' fordi projektet nu er så langt, at de kan begynde at teste dér, hvor dronerne skal gøre en forskel.

- De små samfund har en enorm betydning i sundhedssammenhæng, fordi vi kan teste det der, inden det bliver en del af det store samfund. Og så er det de borgere, vi gerne vil hjælpe, så de får det samme tilbud som de store byer, siger Peder Jest fra OUH.

Han forestiller sig, at det længere ude i fremtiden vil være fagpersonale, som dronen flyver med. For eksempel under togulykken på Storebælt i januar 2019, hvor otte mennesker blev dræbt og 16 personer kvæstet, ville det, ifølge ham, have været nyttigt, hvis en drone kunne fragte akutlægen derud på få minutter.

I løbet af efteråret begynder de første testflyvninger, og om højst fem år er målet, at der er en fast rute med drone til og fra Ærø.

FacebookTwitter