Omkring 30 kilometer fra Chicago's øredøvende bilstøj og høje skyskrabere ligger Glenview. En forstad, der ligner den, vi ser på film. Her bor 51-årige Kira Maar.

Hun er en af de danskere, der har valgt at rejse de mere end 6.000 kilometer og bosætte sig i USA. Oprindeligt er hun fra Svendborg, men da hun var midt i 20'erne tog hun turen over atlanten.

Kira arbejder som yogainstruktør, har en fremmedsprogskole og så laver hun forskellige olier, som hun sælger. Hun har to børn, Emma der bor i København og Emil, der stadig bor hjemme hos Kira i Glenview. Derudover bor der en ung pige i huset, som hun tog ind, fordi hun ellers ville have boet på gaden.

En dag hos Kira går altså ikke stille for sig, og der er ingen tvivl om, at der her i huset altid er liv. Der sker en masse, og ind ad døren kommer pludselig en veninde, som skal hente en kat, Kira har passet.

- Du forstår det alligevel ikke

Det har dog taget noget tid for Kira at nå til det liv, hun har skabt sig i USA. Starten var svær, og hun husker, at især sproget gjorde det svært pludselig at være udenlandsdansker.

- Det var meget underligt i starten, og jeg følte mig lidt dum. For jeg talte jo ikke engelsk på samme måde som alle andre, siger hun.

Der er især én oplevelse, der stadig sidder dybt i Kira.

- Der var en pige på den restaurant, jeg arbejdede på, der spurgte, om hun måtte fortælle en joke. Jeg ville rigtig gerne høre den, men så sagde hun, at jeg alligevel ikke ville forstå den, vendte sig om, og fortalte den til de andre i rummet. Det var virkelig hårdt, fordi det her virkelig blev tydeligt, at jeg jo ikke var som de andre, siger hun.

Der gik et par år, hvor Kira ikke følte, hun passede ind på grund af sproget. Men det vendte ved en helt bestemt episode, fortæller hun.

- Det var morgen, og jeg havde kun lige åbnet øjnene. Den nat havde jeg drømt på engelsk, og der tænkte jeg, at nu var jeg her virkelig, og jeg følte mig som en amerikaner.

Danskere vs. amerikanere

Efter at have boet i USA næsten halvdelen af sit liv ser Kira sig selv som et todelt menneske. Der er en dansk del og en amerikansk del, og efter den amerikanske del er kommet til, er hun begyndt at lægge mærke til forskellen på de to nationaliteter.

- Folk er meget mere interesserede i hinanden her i USA. Noget, jeg virkelig synes, er fedt. Her synes de fleste også, at det er spændende, når man er anderledes og høre om, hvad det er, man kommer fra. I USA kommer stort set alle jo et andet sted fra, siger hun.

Det er noget helt andet i Danmark, mener Kira.

- Når jeg kommer til Danmark, så går alle i det samme tøj, som er købt i de samme butikker. Alle ser bare meget ens ud. Og det er noget, jeg er begyndt at tænke over, efter jeg er flyttet til USA, fordi folk her ofte ser meget forskellige ud, siger hun.

Amerikansk statsborger

Tidligere i år tog Kira et stort spring. Hun blev amerikansk statsborger og har derfor dobbelt statsborgerskab. Og der var flere grunde til, hun valgte også at få et blåt pas.

- Inden jeg fik det, havde jeg ingen rettigheder. Jeg havde et Green Card, der gav mig tilladelse til at bo og arbejde her permanent, men jeg kunne eksempelvis ikke stemme eller få et arbejde, der havde noget med staten at gøre, siger hun og fortsætter:

- Men vigtigst af alt var det også for at sikre mine børn. For det har gjort det lettere for dem at arve efter mig, hvis jeg dør, fortæller hun.

At blive amerikansk statsborger er dog noget, der har påvirket hende mere, end hun lige havde regnet med.

- Pludselig gør jeg lidt mere ud af at være dansker. Før var jeg det automatisk, fordi jeg var dansk statsborger. Men nu holder jeg på en eller anden måde mere fast i det danske og føler mig faktisk mere dansk, end jeg har gjort i al den tid, jeg har boet her, siger hun.

Det var den 25. januar, at Kira fik dobbelt statsborgerskab. Noget, der fik hende til at skrive et opslag på Facebook, hvor hun blandt andet skrev følgende:

"... Thor kaster sin hammer, mens Washington nikker accepterende. I dag er jeg blevet amerikaner. I dag bliver jeg en del af det folk, som resten af verden elsker at hade, men alligevel også bare elsker... Men i dag er jeg også 100 procent dansk viking. Så den her er også til dig Freya... Vi forlader ikke et land for at blive en del af et andet. Vi tager det land, vi forlader med os, for at berige landet vi kommer til. Vi gør det nye land bedre ikke værre. I dag skal vi fejre. Skål!"