Klare regler til kunstgræsbaner søges: Det er et cowboyland

DBU, klubber og producenter ønsker klare regler for anlæggelsen af kunstgræsbaner.

En knaldgrøn bane er enhver fodboldspillers drøm.

På 337 af landets fodboldbaner er græsset altid grønt. Men i sommervarmen har de ikke behov for at blive vandet. I stedet kan man se varmedis og mærke duften af varm gummi i næsen.

Det er fordi, græsset er kunstigt.

For at holde det oprejst er man nødt til at benytte sig af et infill-materiale mellem græsstråene, som kan øge holdbarheden på banen og gøre den blødere at spille på.

På cirka 300 af disse baner, benytter man sig af det såkaldte SBR-gummi.

Det er gamle bildæk, der er skåret i bitte små stykker. På den måde kan man også spille på banerne i vinterhalvåret.

- Vi fik den, fordi vi på den måde forlænger sæsonen - den er tilgængelig hele året. Det betyder, at vi kan spare på vores græsbaner, så de ikke bliver slidte, siger formanden for den fynske fodboldklub SUB Ullerslev, Lars Hardon.

Problemet er bare, at der fra hver kunstgræsbane forsvinder 5 tons granulat, altså mikroplast, om året. Det viser en rapport fra 2017 udarbejdet af det teknologisk serviceinstitut DHI.

Skal lære af fortiden

Som det er i dag, ved man ikke hvilken påvirkning, spredningen af gummigranulat har på naturen.

Blandt forskere er der enighed om, at mikroplast i naturen ikke er godt.

Men der er fortsat ingen undersøgelser, der beskæftiger sig specifikt med gummigranulatets påvirkning.

Derfor mener Anne-Mette Dahl Jensen, der er seniorrådgiver i græs fra Københavns Universitet, at man burde tage ved lære af debatten om brugen af pesticider.

Noget hun mener, man kunne have reageret tidligere på.

- Skal man vente på, at man ser en konsekvens, eller skal man reagere på, at man har en formodning, spørger hun retorisk og uddyber:

- Optimalt set ville jeg ønske mig, at der kom en bekendtgørelse. Mikroplast er noget, der bekymrer folk. Men det er svært, for jeg ved godt, at man ikke laver sådan en bekendtgørelse, hvis der ikke foreligger nogle undersøgelser, der dokumenterer, at det her har en effekt. Men så må man jo lave undersøgelserne.

Det er en holdning, der bakkes op af Annemette Palmquist, der lektor i Miljøbiologi fra Roskilde Universitet.

Hun mener, at politikerne skal opveje det sunde i at spille fodbold med den mikroplast, der løber ud i naturen.

- Jeg synes, det er et eksempel, hvor man se på hvilke alternativer, der er til at komme i nærheden af økonomisk, og som ikke har de samme problemer, siger hun.

Tidligere har kunstgræsbaner været udsat for stor kritik, fordi man frygtede, at mikroplasten skulle være til fare for både drikkevand og sundhed.

Bekymringer der i begge tilfælde er blevet afvist.

Vil have klare regler

Spredningen af gummigranulatet fra kunstgræsbanerne er så stort, at der årligt ender 1500 tons i naturen - uden nogen helt ved, hvor det præcist ender.

Men det kan relativt let forhindres.

Det kræver, at man eksempelvis opsætter bander rundt om kunstgræsbanen, som er med til at holde granulatet inde på græsset, når der spilles, eller banen ryddes for sne.

Derudover kan man lægge et stykke med asfalt eller fliser udenfor banen og lave riste, som kan samle granulat op, når det ryger af spillernes støvler.

Men tiltagene er ikke et krav, når man laver kunstgræsbaner.

Og det ærgrer kunstgræsimportør og direktør for Nordisk Kunstgræsimport, NKI, Bent Munch Lambertsen.

- Det vil være rart, hvis der blev stillet de samme krav til alle. Det vil gøre, at man havde nogle ens retningslinjer, man skal bevæge sig indenfor i stedet for det cowboyland, vi har nu, siger han.

Gode råd fra Miljøstyrelsen

I godt et år har Miljøstyrelsen arbejdet på at udarbejde en vejledning om kunstgræsbaner. En rapport, der netop er landet.

Her har man samlet al eksisterende viden om kunstgræsbaner og kommer samtidig med nogle råd til at mindske spredningen.

Rapporten stiller dog ikke deciderede krav til klubber og kommuner om at lave foranstaltninger, der mindsker spredningen.

I stedet indeholder den en række "gode råd", forklarer Berit Hallam, der er funktionsleder ved Cirkulær Økonomi og Affald hos Miljøstyrelsen.

- Vi har valgt at sige, at vi vil pege på, hvad der er gode initiativer og god adfærd i forbindelse med både anlæggelse og drift af kunstgræsbanerne, siger Berit Hallam.

Hun har store forventninger til effekterne af den kommende vejledning.

- Jeg er sikker på, at det vil have en effekt på svindet. Man kan selvfølgelig blive klogere hen ad vejen og se på, om det er tilstrækkeligt, siger hun.

Samme forventningsfulde mine finder man hos DBU.

Her glæder formand for fodboldunionens formand for Græs og Miljøudvalget, Bjarne Christensen, sig til at få nogle håndgribelige råd.

- Hvis vi har adresseret en eller anden problematik,så har der været mange forskellige svar. Derfor glæder vi os til, at den fælles viden nu bliver samlet. Det har vi virkelig manglet, siger han.

DBU vil bruge vejledningen som udgangspunktet for at rådgive klubberne om, hvordan de bedst anlægger en kunstbane.

- Vi har brug for vejledningen, så vi allesammen bevæger os den samme vej, når vi snakker om kunstgræsbaner, siger han.

Norge vil indføre lov

I Norge står man med de samme udfordringer. Her har en undersøgelse af mikroplast i naturen vist, at kunstgræsbaner er den næststørste kilde til mikroplast i jorden.

Kun overgået af mikroplast fra vejene.

Resultaterne fra undersøgelsen har fået de norske politikere på dupperne, og nogle kommuner har afvist at få kunstgræsbaner, så længe de bliver lavet med gummigranulat.

- Undersøgelsen har startet en debat i Norge. For inden vidste man ikke, at fodbold på kunstgræsbaner var kilde til så store mængder af mikroplast i naturen, fortæller Bjørn Aas, Overingeniør ved Senter for Idrettsanlegg og teknologi ved Universitetet i Trondheim.

Det norske Miljøministerium kommer efter politikernes reaktion med en lov, som træder i kraft i januar næste år.

- Vi forventer, at loven kommer med regler for, hvordan man skal drive en kunstgræsbane for at undgå, at gummigranulat ender i naturen, siger Bjørn Aas.

Vælger det billigste

Der er dog ingen, der siger, at man skal benytte sig af kunstgræsbaner med SBR-gummi. Rent faktisk findes der en række alternativer.

Men udfordringen er, at det ofte bliver pengepungen, som bestemmer over projektet. Og her vælger de fleste det billigste, siger direktør for NKI, Bent Munch Lambertsen.

- Alle har en interesse i at gøre det så miljørigtigt som muligt. Men der er altid sat et budget af til banerne, og hvis man skal vælge et andet alternativ end granulatet, kan man måske ikke få lys eller hegn omkring banen. Mange har kæmpet fire til fem år for at få en bane, og så vælger man det bedste, man har råd til, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk