Kommune lukker ø på grund af brandfare

Fra fredag den 20. juli vil Æbelø være lukket for turister.

- Æbelø er i forvejen svær tilgængelig med flere småstier, og Beredskab Fyn kan have svært ved at komme ud, hvis der opstår en brand. Det tager vi konsekvensen af ved at lukke for øen, (Foto: Dr)

Det er slut med at tage til Æbelø, der ligger ud for Bogense på Fyn. På grund af brandfare har Nordfyns Kommune nemlig valgt at lukke øen.

Den naturskønne ø er knastør, og da Æbelø er svært tilgængelig, er besøgsforbuddet for turisternes egen sikkerhed, fortæller Sandra Arvidson, biolog i Natur og Miljø, Nordfyns Kommune.

- Æbelø er i forvejen svært tilgængelig med flere småstier, og Beredskab Fyn kan have svært ved at komme ud, hvis der opstår en brand. Det tager vi konsekvensen af ved at lukke for øen, siger hun.

Afbrændingsforbud

Afbrændingsforbuddet gælder typisk

  • Bål og afbrænding af haveaffald, halm og lign.

Desuden gælder forbuddet også ofte

  • Ildsteder
  • Ukrudtsbrændere
  • Blæselamper

Æbelø er fredet område og er ubeboet, men hvert år kommer mellem 30.000-40.000 turister forbi. Hvis der opstod brand, ville andre på øen blive taget som gidsler. Der er nemlig kun én vej til og fra øen, og man kan ikke kommer dertil i bil.

- Uanset hvad vil det være en rigtig farlig situation, fordi det er så ekstraordinært tørt, fortæller Sandra Arvidson.

Aage V. Jensen Naturfond ejer øen, og her bakker man op om lukningen af øen.

Hvordan lukker man en ø?

Rent praktisk bliver der sat skilte op på øen, og turistforeningerne er informeret, så turister ikke sætter kursen mod Æbelø.

Forbuddet mod at besøge Æbelø gælder så længe, der er afbrændingforbud.

- Vi læner os op ad Beredskabets meddelelser, og vi kan ikke se, at situationen skulle ændre sig lige foreløbig, siger Sandra Arvidson.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.