Kommune vil stoppe fødekæde til bandemiljø - sætter ind allerede i sjette klasse

Projekt mod banderekruttering i Odense Kommune har udpeget 43 børn, som tilbydes særlig støtte.

Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det gælder ifølge Odense Kommune også i kampen mod bandekonflikter i byen.

Kommunen har det seneste år rettet fokus mod de skoler, der tidligere har huset elever, der i dag er endt i Odenses bandemiljø. Ifølge kommunens rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen kan en mulig kriminel løbebane nemlig forebygges allerede i folkeskolen.

- Indsatsen er rettet mod børn i 6. klasse. Det er vores bedste bud på, hvornår det er godt at sætte ind, så man ikke bevæger sig ud på et bandespor, siger Susanne Crawley (R).

Ifølge Susanne Crawley er det ligeledes muligt allerede i 12-årsalderen at finde signaler, der viser risiko for, at barnet i løbet af sin ungdom kan ende i et bandemiljø.

- Børn, der er i risiko for at ende i en bande, kan være kendetegnet ved dårlig trivsel, at man ikke er i nogen fritidsfællesskaber, at man fungerer dårligt i klassen, og at man går på nogle skoler, hvorfra vi ved, at nogle af de nuværende bandemedlemmer kommer fra, siger Susanne Crawley.

Ikke en del af bandemiljøet

På de seks skoler er i alt 330 elever på 6. klassetrin blevet screenet. Heraf har man vurderet, at der var behov for at have særligt fokus på 43 børn i projektet.

Den udvalgte gruppe er hverken småkriminelle eller på anden måde tilknyttet et kriminelt miljø, understreger leder af SSP Odense og den særlige indsats mod banderekruttering Tommy Holst.

- Det er helt almindelige børn. Det er vigtigt at sige, at der er masser af børn, der kan vise en tidlig risikoadfærd og mistrivsel. Det, der skal arbejdes på, er at øge deres trivsel, sociale kompetencer og deres muligheder for at fungere i stærke fællesskaber, siger han.

De 43 børn er udpeget på baggrund af nogle fælles træk, som man tidligere har set hos senere bandemedlemmer.

- Ingen 6. klasseselever er bandemedlemmer eller tætte på at blive det, men vi ved, at nogle af de ting, vi kan se hos de voksne bandemedlemmer, kan vi spore helt tilbage til skoletiden, siger Tommy Holst.

Kigger på social trivsel

Tommy Holst og hans medarbejdere har i forbindelse med projektet kigget på sociale problemer snarere end kriminelle tendenser.

- Det, vi arbejder med, er helt almindelige og simple ting, som er i en hverdag hos alle børn og unge, siger han.

- Det handler om, hvordan det går i skolen, om man har sunde fritidsinteresser, om man kan forholde sig til sine egne handlinger og andres handlinger, og om man har situationsfornemmelse. Det er noget alle børn skal udvikle på, siger Tommy Holst fra SSP Odense.

Der er derfor heller ikke tale om en meget drastisk indgriben i barnets og familiens liv, men primært om samtaler med barn og forældre.

- Vi tager en snak om, hvad barnet selv synes kan være svært i forhold til at være med i fællesskaber. Det handler i virkeligheden bare om at bygge stærke relationer mellem børn og unge og udvikle deres evner til at indgå i relationer. Det kan aldrig skade, det kan kun være godt, siger Tommy Holst.

Projektet startede sidste år og varer et år, og politisk er der store forventninger til resultaterne.

- Forhåbentlig viser evalueringen, at vi er på rette spor, og at det er en god idé at starte med meget tidlig forebyggelse, før børnene overhovedet er i nærheden af en bande, siger rådmand Susanne Crawley.