Kommuner får hjælp i kampen mod oversvømmelser

Kystdirektoratet har lavet en vejledning, der skal hjælpe kommuner til at lave klimasikring.

Vandstanden er i øjeblikket ikke et problem. Men ved en stormflod er dele af byen udsat for oversvømmelser. Nu er Kystdirektoratet klar med en vejledning, der skal gøre det nemmere at få lavet klimasikringer. (Foto: Karsten Prinds)

Hvem skal betale, når en kommune er truet af klimaforandringernes forhøjede vandstand?

Er det de borgere, der vil blive mest berørt af en oversvømmelse, eller er det hele kommunen?

Hvis vi havde haft vejledningen, tror jeg, vi kunne have fået en bedre dialog i stedet for en skyttegravskrig

Jesper Hempler

Det spørgsmål tørster byer over hele landet efter viden omkring.

Derfor er Kystdirektoratet gået ind i alle kystbyers hovedbrud om klimasikring.

Direktoratet har nu udgivet en vejledning om, hvordan man gør, når man skal lave den såkaldte bidragsfordeling - altså fordele regningen for kystbeskyttelsen.

Samtidig sidder embedsmænd fra 62 af landets 78 kystkommuner til kursus i disse uger hos kystdirektoratet for at lære at det.

Vejledning fra Kystdirektoratet

Kystdirektoratets fem trin, så borgere og kommuner kan enes:

  1. Hvor godt virker beskyttelsen, og hvor længe?
  2. Hvilke borgere opnår en fordel?
  3. Ændrer fordelene sig over tid?
  4. Ændrer fordelene sig, alt efter hvor man bor?
  5. Fastslå fordelingen ud fra trin 1-4.

Kilde: Kystdirektoratet

- Det er vores opfattelse, at behovet er ret stort. Det er jo en ret svær og kompleks opgave. Spørgsmålet er tit, hvordan man egentlig kommer i gang med en bidragsfordeling, fortæller Thorsten Piontkowitz, der er chefkonsulent i Kystdirektoratet.

Et af de steder, hvor bidragsfordelingen af klimasikring har været et problem, er i Kerteminde.

I sidste uge skulle 931 grundejere, der alle er i farezonen ved oversvømmelser, tage stilling til, om de ville stå for betalingen af en sluse i byens havn.

Det blev til rungende nej med 474 stemmer imod forslaget.

- Hvis vi havde haft vejledningen, tror jeg, vi kunne have fået en bedre dialog i stedet for en skyttegravskrig, som det meget er blevet i stedet for, siger Jesper Hempler, der er formand i kommunens miljø-, natur- og teknik udvalg.

Borgere i Kerteminde, som er særligt udsatte for oversvømmelser, stemte i sidste uge nej til selv at betale for en sluse. Sådan var det måske ikke endt, hvis man havde haft Kystdirektoratets nye vejledning. (Foto: Lasse Frost)

På bagkant i Kerteminde

Ifølge Jesper Hempler ville man have grebet projektet helt anderledes an, hvis man havde haft Kystdirektoratets vejledning, da man begyndte at udforme projektet.

- Vi kom nok til at fokusere for meget på selve partsdelingsmodellen til at starte med. Så diskussionerne om den kom vi til at tage midt i processen. Det skaber en usikkerhed hos mange borgere, der spørger, om vi nu har styr på det, siger han.

Det har i den grad været rodet. Vi har følt, at det har været en udemokratisk proces

Iben Høj

Lige nøjagtig dér er der faktisk slående enighed hos nej-sigerne.

- Det har i den grad været rodet. Vi har følt, at det har været en udemokratisk proces, siger Iben Høj, der er talskvinde for 'Arbejdsgruppen for et ansvarligt sluseprojekt'.

Derfor regner Kystdirektoratet med, at vejledningen kan hjælpe borgere og kommuner til mere gennemsigtighed i beregningerne af, hvor meget man skal betale til kystsikringen.

- Det bliver mere klart for en kreds af grundejere, hvorfor man har truffet hvilke beslutninger i forbindelse med opstillingen af en bidragsfordeling, forklarer Thorsten Piontkowitz.

Derfor anbefaler Kystdirektoratet, at man slutter med diskussionen om hvem, der skal betale hvor meget.

Iben Høj tror, at vejledningen kunne have hjulpet i Kerteminde.

- Så havde man forhåbentlig kunne se, at vi var på vej ud på et skråplan, og at vi ikke var endt der, hvor vi er i dag.

Ingen plan b

Det klare nej fra borgerne til slusen i Kerteminde virker til at være projektets endeligt.

- Det er i hvert fald dødsstødet til projektet, som det forelå inden afstemningen, og det tror jeg egentlig er rigtig godt for alle, siger Iben Høj.

Der er ikke nogen plan b. Der kommer ikke til at ske noget fra kommunens side, så skal det komme fra private initiativer

Kasper Ejsing Olesen

Men afstemningen efterlader Kerteminde Kommune uden alternativer, fortæller borgmester Kasper Ejsing Olesen.

- Der er ikke nogen plan B. Der kommer ikke til at ske noget fra kommunens side, så skal det komme fra private initiativer, siger han.

Sluseprojektet var budgetteret til at koste 45 millioner kroner.

Hertil havde Kerteminde Kommune fået tilsagn om støtte på 14,5 millioner kroner fra Realdania. Den bliver dog trukket tilbage som følge af afstemningens resultat.

Ifølge Iben Høj er der ikke igangsat nogle private initiativer.

I videoen nedenfor kan du blive klogere på sluseprojektet i Kerteminde. (Indslaget er fra d. 25. september 2018).

I videoen her kan du blive klogere på hele problematikken om slusen i Kerteminde. Indslaget er fra TV Avisen d. 25. september.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.