Kommuner føler sig som lus mellem to negle: Handicappede risikerer at stå skuffede tilbage efter regeringens handicapudspil

Regeringen lover bedre hjælp til handicappede i et nyt udspil. Men kommunerne afviser at kunne leve op til forventningerne.

Mikkel Koertz bor i Odense og blev hjerneskadet i 2014 efter en fejloperation. Han håber regeringens nye handicapudspil gør livet som handicappet lettere. (Foto: © Mona Aaberg, DR)

”En bedre kvalitet.”

”Rette indsatser af høj kvalitet.”

Folk med en svær psykisk lidelse eller handicap skal have en bedre hjælp end den, de får i dag.

Sådan lyder det i et nyt udspil fra regeringen, der blandt andet gerne vil styrke kvaliteten på døgninstitutioner og i den kommunale sagsbehandling.

Det skal blandt andet ske med en bedre visitation, så borgerne får en mere målrettet og specialiseret hjælp med det samme, så de ikke ender med at skulle kæmpe med systemet, inden de får den rette hjælp.

Men selv om ministeriet fortæller, at udspillet i sig selv ikke er et serviceløft, så er det med til at øge forventningerne blandt de borgere, som har brug for hjælpen – og de risikerer at stå skuffede tilbage.

Sådan lyder det fra en række borgmestre og professor hos det nationale forskningscenter for velfærd, Vive, Kurt Houlberg.

Ifølge Kurt Houlberg ender kommunerne nemlig i et krydspres mellem forventninger fra borgere og de økonomiske rammer, de har for at levere servicen.

- Det krydspres ser ud til at blive større. Både fordi det økonomiske pres bliver større, og fordi forventningerne bliver skruet op, når der kommer et udspil, som har en ambition om at levere bedre og mere målrettet service, siger Kurt Houlberg.

I Faaborg-Midtfyn Kommune mener den socialdemokratiske borgmester, Hans Stavnsager, at kommunen ”bliver sat som en lus mellem to negle i det forventningspres, som opstår”.

- Borgerne kan med udspillet i hånden gå til os og sige: "Hvorfor gør I ikke, som regeringen siger, I skal?" Enten skal vi modsige regeringen og sige, at det ikke kan lade sig gøre, fordi vi ikke har ressourcerne. Eller også skal vi skære ned på andre områder for at forsøge at leve op til det, som regeringen er kommet med, siger Hans Stavnsager.

Handicaporganisation: Det er falsk varebetegnelse

Mikkel Koetz bor i en beskyttet bolig i Odense.

I 2014 blev han hjerneskadet efter en fejloperation og er i dag lammet i den ene side og har kognitive problemer.

Mikkel Koertz er lam i den ene side efter en fejloperation i hjernen tilbage i 2014. Det betød også, at han måtte sige farvel til et liv som mekaniker. (Foto: © Mona Aaberg, DR)

- Jeg kunne godt forvente, at det bliver en dans på røde roser at bo her, siger han om udspillet.

Hos Danske Handicaporganisationer kan formand Thorkild Olesen godt forstå, hvis det umiddelbart kan give større forventninger til, hvilken hjælp borgerne kan få.

- Det kan godt være, at den enkelte borger, hvis ikke man sætter sig ind i det, vil have en forventning om, at det bliver bedre. Men så er det falsk varebetegnelse, siger Thorkild Olesen.

Han er nemlig langt fra imponeret over udspillet. Men hvis kommunens økonomi dårlig, kan kommunen selv bestemme, at de ikke tilbyder den bedste løsning. Og i stedet tilbyde det, som kommunen har råd til, forklarer han.

- Det her giver ikke kommunerne nogen nye pålæg om at følge nogle kvalitetskrav. Det giver bare borgerne en udredning, siger Thorkild Olesen.

Økonomi lader borgerne skuffede tilbage

Handicapudspillet er finansieret med 100 millioner kroner. Men ifølge borgmestrene er de kommet på en umulig opgave med det nye udspil.

Blandt andet fordi udgifterne til det specialiserede socialområde steg med 1,6 milliarder kroner fra 2020 til 2021, og kommunerne hvert eneste år bruger flere penge end budgetteret.

For selv om budgetterne årligt bliver hævet, så følger det ikke med i den fart, som antallet af borgere, der har brug for hjælp, stiger, siger VIVE-professoren.

- Kommuner oplever flere borgere med komplekse problemer med handicaps, som banker på og har brug for hjælp. Det vil sige, at selv om kommunerne bruger flere penge, så kan den enkelte borger nemt være i en situation, hvor de får mindre eller en anden type service end tidligere, siger Kurt Houlberg.

Og når kommunernes økonomi ikke stiger i samme fart som kommunernes udgifter, så er det ifølge kommunerne, dem, som ender med problemerne.

- Når der er en minister, som stiller højere forventninger i befolkningen på vegne af kommunerne, så må der også følge penge med, for ellers kan vi ikke gøre det. Man må betale for musikken, når man selv beder om den, siger borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).

I øjeblikket er der forhandlinger mellem KL og regeringen for at få de økonomiske rammer på plads til næste års budget.

Derfor ønsker socialdemokratiets handicapordfører, Daniel Toft Jakobsen, ikke at gå ind i en debat om kommunernes kommende økonomi.

Men han mener ikke, der bliver lovet guld og grønne skove - dog anerkender han, at der er problemer på området. Og det er netop det, udspillet skal være med til at løse, mener han.

- Vi skal ikke love fuldstændig urealistiske ting, som skaber forventninger, som ingen kan leve op til. Men vi skal gøre os så umage som overhovedet muligt, for at bruge pengene bedst muligt. Og der er faglighed og viden om, hvad der virker, helt afgørende, hvis vi skal gøre det bedre på det her område, siger Daniel Toft Jakobsen.

Mikkel Koertz håber på bedre forhold for både sig selv og de andre hjerneskadede, han bor sammen med. Og han er træt af, at han og andre handicappede igen og igen bliver et debatemne, men hvor han ikke oplever, at hjælpen bliver bedre.

- Jeg føler mig måske lidt røvrendt. Og det er ikke særlig fedt.