Kommuner hænger på kæmperegninger fra ministerie: Vi aner ikke, hvad de dækker over

Regninger fra Sundhedsministeriet skaber frustration i flere kommuner.

Utydelige regninger på millionbeløb har fået borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), op i det røde felt. Han mener, at kommunen er blevet snydt af Sundhedsministeriet for 16,4 millioner kroner.

- Jeg føler mig snydt.

Så klare er ordene fra Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune.

Udmeldingen kommer efter, at man i løbet af sommeren 2018 fik en regning fra Sundhedsministeriet på 16,4 millioner kroner.

Penge, som borgmesteren ikke ved hvad dækker over.

- Det kan ikke passe, at man som kommune har så store usikkerheder i forhold til budgetterne, siger Søren Steen Andersen.

Problemet drejer sig om det, der kaldes for kommunal medfinansiering af sundhed (KMF).

Det kommer til udtryk ved, at en kommune betaler for en aktivitet, som den ikke selv udfører. For eksempel når kommunen betaler regionen for at indlægge en borger på et sygehus.

Idéen er, at man gerne vil motivere kommunerne til at have færre indlæggelser på sygehusene, når de selv skal lægge ud for regningen.

Ordningen blev indført sammen med kommunalreformen i 2007. Sidenhen er det blevet ændret og rettet til flere gange. Senest d. 1. januar 2018.

- Da det sidst blev ændret, stod der, at det forventedes, at det ville koste Assens 20 millioner kroner. De penge skulle vi så kompenseres for fra staten. Derfor valgte vi at lægge fem millioner oveni. Men det viste sig at koste 36 millioner kroner, forklarer borgmesteren og tilføjer:

- De 16,4 millioner mangler, og det er derfor, vi er nødt til at gå ud og lave store besparelser.

Helt uacceptabelt

Det er imidlertid ikke kun en problematik, man mærker til i Assens Kommune.

Også Jacob Bundsgaard (S), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Aarhus, kender til problemet.

- I mange kommuner er det en stor frustration, at man ikke kan se, hvad man får for de penge, siger han.

Ifølge KL er en del af forklaringen, at kommunerne ikke har adgang til det it-system og de data, der danner grundlag for regningerne. Det skaber problemer for kommunerne.

- Man kan ikke tyde de prognoser, der skal forudse hvor mange penge, den enkelte kommune skal budgettere med. De passer ikke. Det betyder, at man står med stor budgetusikkerhed, og man ved ikke, hvad man får for pengene, fortæller Jacob Bundsgaard.

Det er ifølge ham ikke muligt at have et overblik over, om de rent faktisk bliver snydt.

- Vi ved det dybest set ikke, fordi vi ikke kan få detaljerede oplysninger om, hvad der ligger bag regningerne. Det er helt uacceptabelt, at vi ikke ved, hvad vi betaler til, siger Jacob Bundsgaard.

Derfor har KL og otte fynske kommuner - Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Ærø og Svendborg - rettet henvendelse til ministeriet for at få en afklaring. Hvornår den kommer vides ikke.

Bør afskaffes

Men ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, har KMF endnu ikke bevist sit værd.

- Det skaber problemer på to måder. Det allerstørste problem er, at det er meget, meget svært at se, at ordningen har nogen virkning. Det andet er, at det giver kommunerne et problem med at budgettere, forklarer han og fortsætter:

- Det har været kørende i 12 år, og der har ikke været nogen dokumenteret effekt overhovedet.

Kjeld Møller Pedersen har for nylig udgivet en rapport om virkningen af KMF, og konklusionen er klar.

- Afskaf det, minimer bureaukratiet og hvis man gerne vil give støtte til nogle bestemte aktiviteter, så gør det målrettet igennem enkelte bevillinger i stedet for en generel ordning, som i min optik er tæt på at være meningsløs, siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby skriver i en kommentar til DR Nyheder, at 2018 ikke er endeligt opgjort endnu:

- Men vi har på grund af en række forskellige forhold oplevet udsving i kommunernes medfinansiering. Nogle kommuner har brugt mindre og andre mere end forventet. Men når nogle kommuner oplever så store problemer, er vi selvfølgelig nødt til at tage det alvorligt. Derfor har jeg blandt andet taget initiativ til, at vi i samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører en analyse af udviklingen i den kommunale medfinansiering – og det har jeg også svaret de fynske kommuner, skriver hun.

3. marts kl 10.49: Artiklen er opdateret med ministerens kommentar.

Facebook
Twitter