Kommuner lægger arm om fremtidens økonomi: Land- og bykommuner kæmper om velfærdskroner

Kommunerne vil bruge for mange penge på velfærd. Nu begynder kampen om, hvem der skal spænde livremmen ind.

Kommunerne må i alt bruge 1,4 millarder kroner mere i år, sammenlignet med sidste år. Men i øjeblikket peger kommunernes budgetplanlægning på, at de kommer til at bruge cirka 450 millioner kroner for meget. (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

Det handler om vores velfærd. Pædagoger i institutionerne og plejen til de ældre.

Torsdag mødtes landets borgmestre for at komme nærmere en fælles aftale for kommunernes samlede udgifter for 2022.

For selv om mange kommuner har penge på kontoen, er det ikke ensbetydende med, at de kan få lov til at bruge dem.

Lige nu er kommunerne i gang med at lægge sidste hånd på næste års budgetter, og her er der en øvre grænse for, hvor mange penge alle 98 kommuner tilsammen må bruge på velfærd.

Og dén kamp er landets borgmestre i øjeblikket i gang med at lægge arm om. Nogle kommuner bruger nemlig flere penge, end de må.

Derfor skal landets kommuner tilsammen finde cirka 450 millioner kroner. Og ifølge ansvarshavende chefredaktør på nichemediet NB Økonomi, Arne Ullum, er det mange penge.

- Den budgetkrise, der er i kommunerne i år, er helt usædvanlig. Dels fordi tallet er stort, og dels fordi vi er relativt langt fremme i processen, siger han.

En af de kommuner, som overskrider deres økonomiske ramme, er Svendborg Kommune. I deres budget forventer de at overskride deres andel med 27 millioner kroner. Men ifølge den socialdemokratiske borgmester, Bo Hansen, er det nødvendigt.

Han forklarer, at de bliver flere borgere i kommunen. Flere ældre. Flere børn. Og udgiften til det specialiserede område vokser. Det er altså ikke et serviceløft til borgerne, men det handler i stedet om at kunne bevare servicen.

- Der er ikke noget nice to have over det her. Det er ting, som skal løses, og derfor anbefaler administrationen, at vi overskrider budgetrammen, siger Bo Hansen.

Skal finde fælles fodslag

På mødet torsdag kom borgmestrene hinanden lidt nærmere. Det fortæller blandt andre Johannes Lundsfryd (A), der er borgmester i Middelfart Kommune.

- Vi er nået et par skridt videre. Det er ikke alle steder, kommunernes forhandlinger om budgetterne er slut endnu, så jeg håber og tror, at vi nok skal nå i mål, siger Johannes Lundsfryd.

I alt må kommunernes udgifter stige med 1,4 milliarder kroner i forhold til sidste år, men i øjeblikket peger kommunernes budgetplanlægning på, at de kommer til at bruge cirka 450 millioner kroner for meget.

Derfor er Kerteminde Kommunes borgmester, Kasper Ejsing Olesen fra Socialdemokratiet, ude med riven efter de borgmesterkolleger, som bruger mere, end de er berettiget til.

- Jeg har en kæmpestor forventning om, at de kommuner, som går over deres serviceloft, har en plan for mulige besparelser, hvis der ikke er andre kommuner, som går under.

Kerteminde Kommune går ikke over deres serviceloft – heller ikke selv om de har penge i kommunekassen til at øge servicen nogle steder.

- Jeg ville da ønske, at vi også kunne bruge de penge, som vi faktisk også har råd til. Så kunne vi give nogle penge tilbage til det foreningsliv, som har lidt hårdt med besparelser. Det ville jeg gerne give tilbage, siger Kasper Ejsing Olesen.

Skal hovedstadskommuner igen hjælpe landkommuner?

Ifølge ansvarshavende redaktør på NB Økonomi, Arne Ullum, så handler solidariteten også om, at nogle kommuner skal gå under deres serviceramme, hvis andre skal have mulighed for at gå over. Her kommer den klassiske land-by-konflikt fra udligningsreformen igen frem, hvor penge bliver omfordelt mellem kommunerne, så de rigeste kommuner hjælper økonomisk trængte kommuner.

- Det er også historisk, at det er en land-by-konflikt, og det er det, der gør den her strid mellem borgmestrene mere intens, end den plejer at være, fordi der er nogle af de gamle grupperinger og konfliktgrænser, vi så i forbindelse med udligningsreformen, som blusser op igen, siger Arne Ullum.

Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de kommuner, som i forbindelse med udligningsreformen, har betalt penge til de mindre rige kommuner. De holder sig inden for deres ramme til service, og derfor har den konservative borgmester, Sofia Osmani, umiddelbart ikke tænkt sig at være ekstra gavmild og finde besparelser i deres budget, så eksempelvis Svendborg eller Middelfart kan bruge flere penge.

- Jeg synes på ingen måde, at vores serviceniveau er ekstravagant, så jeg har lidt svært ved at se, hvor vi skal gå under servicerammen, siger Sofia Osmani.

Også i Gentofte Kommune holder de sig inden for deres økonomiske ramme. I forbindelse med at deres kommune spædede til i udligningsreformen, satte de skatten op. Derfor har borgmester Michael Fenger (K) heller ikke tænkt sig at finde besparelser i deres service for, at andre kommuner kan bruge mere.

- Det vil være en massakre på vores serviceniveau. Vi var solidariske i forbindelse med udligningsreformen, så jeg kan på ingen måder gå med til, at vores borgere skal betale mere i skat, og så skal de have et lavere serviceniveau, siger borgmester Michael Fenger.

Alle kommuner kan straffes

Men selv om hovedstadskommunerne holder tilbage med gavmildheden, risikerer de at blive straffet økonomisk, hvis alle landets kommuner ikke holder sig inden for det samlede loft.

Det fortæller Niels Jørgen Mau Pedersen, der er kommunalforsker hos VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd.

- Så risikerer de en sanktion eller straf, som består i, at staten kan tilbageholde tre milliarder kroner af det kommunale bloktilskud, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Derfor har alle en interesse i at nå til enighed.

- Alle borgmestre ved, at det vil være rigtig problematisk - for at sige det mildt – for det kommunale selvstyre, hvis man overskrider og bryder aftalen med regeringen. Derfor er der nogle kommuner, som til sidst vil blive banket på plads, siger Arne Ullum, ansvarshavende chefredaktør hos NB Økonomi.

I Svendborg Kommune håber borgmester Bo Hansen, at det ikke bliver dem, som skal tilbage og kigge deres økonomi igennem og finde millioner. Han er også bevidst om, at det er nødvendigt at vinde en løsning.

- Hvis ikke vi kan få det til at nå sammen, så må vi hjem og finde en besparelse, for vi er nødt til at finde hinanden med et fælles ansvar, siger Bo Hansen.

Borgmestrene skal senest være enige 15. oktober, hvor alle budgetter i landets kommuner skal ligge klar.

Facebook
Twitter