Der er fyldt godt op i garderoben i Enghaveskolens Børnehave i Odense. For der er rift om de 36 specialpladser, der særligt henvender sig til børn med autisme.

Men efter sommerferien bliver der 12 par gummistøvler færre, når de flyttes ud i de almindelige børnehaver. Kommunen har nemlig besluttet at konvertere 12 pladser i specialinstitutionen til 24 specialpladser i de almindelige institutioner.

Lone Boldt Maagaard er mor til et af de børn med infantil autisme, der i øjeblikket har en af de eftertragtede specialpladser i Enghaveskolens børnehave. Og hun har svært ved at se det som andet end en spareøvelse, når 12 pladser bliver til 24:

- Det er bekymrende, at kommunen har valgt at lukke 12 pladser og lave dem om til pladser i de almene institutioner. For vores børn kan ikke trives i det almene, siger hun.

Samme udfordring andre steder

Situationen i Odense er ikke enestående, fortæller flere eksperter. For antallet af børn med særlige behov i landets daginstitutioner stiger.

Og derfor prøver kommunerne i høj grad at inkludere flere børn med særlige behov i de almindelige børnehaver og vuggestuer, forklarer Nina Dalgaard, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE:

- Det er et ressourcespørgsmål, for hvis kommunerne bruger alle pengene på specialtilbud, så vil det gå ud over almenområdet, siger hun.

Kommunernes Landsforening KL har også noteret sig tendensen, siger Børn og Skolechef Peter Pannula Toft:

- Mange kommuner oplever, at der kommer flere børn med særlige behov i landets dagtilbud. Kommunerne arbejder allerede med at tilrettelægge den pædagogiske praksis, så den giver alle børn gode muligheder for udvikling, læring, trivsel og dannelse. Men her har vi brug for mere viden for at lykkes endnu bedre.

Inklusion kan også være givende

I Odense Kommune er de altså i fuld gang med inklusionsøvelsen. Ikke bare i Enghaveskolens børnehave, men i alle kommunens institutioner. Og prioriteringen om at rumme flere børn med særlige behov i de almindelige institutioner er ikke kun båret af økonomi, pointerer den radikale Susanne Crawley Larsen, der er rådkvinde for børn og unge i Odense Kommune:

- Vi kan ikke blive ved med at skille de børn ud til specialbørnehaver, for vores holdning er egentlig grundlæggende, at vi skal kunne rumme de børn, som nu engang bor i vores kommune.

Og inklusion kan være en gave til børnene, hvis man formår at gøre dem til en aktiv del af fællesskabet, medgiver seniorforsker Nina Dalgaard. Men det kræver, at man bruger de nødvendige ressourcer for at få det til at fungere, forklarer hun:

- Der er behov for mere efteruddannelse til det personale, der skal få inklusionen til at fungere. Og der er brug for mere forskning i, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Nye spor

DR har talt med en række kommuner, der alle genkender tendensen, og som hver især er i gang med at lægge sporene til nye måder at gøre tingene. Der bliver blandt andet skruet både på de økonomiske fordelingsmodeller, efteruddannelse, støttepædagoger og indretning i børnehaverne. Alt sammen for at blive bedre til at inkludere børn med særlige behov.

Pædagogernes fagforening BUPL er enig i, at inklusion kan være en positiv ting for børnene, siger næstformand Birgitte Konradsen:

- Alle børn har jo glæde af at føle sig som en del af et fællesskab. Men dét, der er afgørende, er, at ressourcer og viden følger med.