Irina Poltarakina har sammen med sin 11-årige søn boet midlertidigt indkvarteret på et lille værelse på Bramstrup Kollegiet i Odense i knap et år, mens hun venter på, at kommunen finder en permanent bolig til dem.

Og selvom pladsen er trang, så er hun taknemmelig for at være i sikkerhed i Danmark:

- Det er en lille bolig, men her er ingen bomber, siger hun.

Og hun er langt fra den eneste ukrainske flygtning, der venter på en bolig. Det viser en rapport fra Røde Kors, KL og Dansk Flygtningehjælp, hvor over 80 procent af kommunerne fortæller, at de i en eller anden grad har været udfordret i forhold til at finde boliger til de mange ukrainske flygtninge.

Som jobchef i Odense kommune har Lotte Saxdorff Brinkmann ansvaret for at finde permanente boliger til de ukrainske flygtninge. Og hun er ikke overrasket over, at så mange kommuner er pressede i forhold til at finde boliger nok:

- Vi har modtaget over 1.000 flygtninge bare i Odense, og det har man ikke lige boliger til fra den ene dag til den anden. Så vi er afhængige af, at nogen fortsat bor midlertidigt indkvartet, siger hun.

Uholdbar situation

For et år siden, ved krigens begyndelse, handlede det om at få indkvarteret de mange flygtninge så hurtigt som muligt. Og det lykkedes på kreativ vis ved eksempelvis at udnytte tomme skoler, erhvervslejemål, plejehjem, kollegier.

Men nu er det tid til, at ukrainerne kommer videre i permanente boliger, så de har en chance for at blive en del af samfundet, siger Lotte Saxdorff Brinkmann.

- Det er jo dét, der gør, at man for alvor falder til i et nyt land. At man får skabt sin helt egen base og sit eget hjem, siger hun.

Men Odense Kommune har svært ved at at finde boliger, der er billige nok. Langt størstedelen af dem, der er kommet til Danmark, er nemlig kvinder med børn. Og selvom de i praksis lever et liv her i Danmark som enlige forsørgere, så har de fleste en ægtemand hjemme i Ukraine, og det påvirker, den ydelse de får, forklarer jobchefen:

- Udfordringen er, at de er registreret som samlevende, og derfor er deres ydelse lavere. Det betyder, at de har færre penge at betale husleje med.

Kvinder med mænd hjemme i Ukraine får omkring 8.800 kroner om måneden i integrationsydelse.

Urimelige regler

Og det er tåbeligt, at de får så lav en ydelse, når deres mænd hjemme i Ukraine ikke har nogen chance for at bidrage til forsørgelsen, mener Venstres Christoffer Lilleholt, der er social- og beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune.

- Kvinderne er 100 procent enlige forsørgere, og det er helt uholdbart, at Ankestyrelsen har vurderet, at de ikke kan få en ydelse som enlige forsørgere, siger han.

Og Odense står ikke alene med frustrationen over, at kvinderne ikke kan få den samme ydelse, som hvis de var enlige. KL genkender problematikken og formand Martin Damm siger:

- Der skal jo en lovændring til fra Christiansborg, for at det kan lade sig gøre. Men det er jo en mulighed. Man jo i forvejen lavet en særlov for ukrainere.

Men den idé kan kommunerne godt opgive, hvis man spørger på Christiansborg. Socialdemokratiets udlændingeordfører Kasper Sand Kjær siger:

- Den ydelse, man får som flygtning i Danmark, er den samme, uanset hvor man kommer fra. Og det har vi jo vurderet - et bredt flertal i folketinget - at det kan man godt leve for, indtil man får et job.