Forestil dig alle danske personbiler, der dagligt tøffer rundt på benzin og diesel, mens de sprutter CO2 ud. Samme årlige klimaaftryk har det, når kommunerne køber ind.
Kommunernes indkøb er altså kæmpe stort, og derfor kan deres indsats blive afgørende, når vi skal forsøge at nå de ambitiøse klimamål, som Danmark har sat sig for.
Det vurderer Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker hos den grønne tænketank Concito.
- Kommunerne har et kæmpe ansvar i forhold til at vise vejen i klimaomstillingen, siger han.
Svært at gøre en forskel
Indtil nu har kommunerne handlet i blinde, når de prøvede at skrue ned for deres klimaaftryk i forbindelse med indkøb. De har simpelthen ikke vidst, om det var deres byggeri af en ny idrætshal, indkøbet af nye biler til hjemmehjælpen, eller parkafdelingens motordrevne udstyr, der var den store synder i forhold til klimaet.
Det er der nu rådet bod på. For første gang nogensinde har man nemlig regnet ud, hvor meget CO2, det koster klimaet, når kommunerne handler ind.
Og der er stor forskel. Faktisk er Odense Kommune, som har det mindste klimaftryk mere end tre gange bedre end den kommune, der udleder mest.
Det er Statens og Kommunernes Indkøbsservice - SKI - der har lavet analyserne, som DR har fået aktindsigt i. Økonomidirektør Jonas Klinting forklarer, hvorfor man ikke har gjort det tidligere:
- Det er ikke nemt at opgøre CO2-udledningen fra offentlige indkøb. Der købes flere millioner produkter ind i det offentlige, og det er en stor opgave at bestemme CO2-udledningen fra hvert enkelt produkt.
Men det er afgørende, at kommunerne nu har fået hjælp til at se, hvad der virkelig batter, når de prøver at købe ind på en klimavenlig måde, pointerer Ole Helby Petersen der er professor ved Center for Offentlig-Privat Samspil på RUC:
- En forudsætning for at ændre adfærd er at vide, hvad man laver. Så det er nødvendigt med tal, der kan fortælle én, om det, man gør, rent faktisk virker. I det lys er de her rapporter meget vigtige.
Lidt er godt
Odense Kommune klarer sig bedst i målingen. Og de er begejstrede for de nye klimarapporter, der kan gøre dem endnu bedre til at gøre den rigtige forskel for klimaet, forklarer udbuds- og kontraktchef Cecilie Schwartz Førby.
- Jo mere vi får synliggjort, hvor aftrykkene og problemerne er, jo bedre muligheder har vi for at sætte ind med nye og gode løsninger.
Og den fynske hovedstad peger selv på, at det er dét, de ikke køber, som er årsagen til deres klimasucces.
- Vi har længe arbejdet med at have så lavt et forbrug som muligt. Og vi har blandt andet kørt et projekt, hvor medarbejderne også blev opmærksomme på de små gevinster.
- Som for eksempel at finde kuglepennen i tasken i stedet for at tage en ny eller bruge en porcelænskop i stedet for et papkrus, fortæller hun.
Klimaet venter ikke på de perfekte data
Metoden, som kommunerne bliver målt efter, er dog langt fra perfekt. Det erkender SKI, der står bag rapporterne.
- Man skal se rapporterne som et redskab og ikke en målemetode. Vi kan blive klogere på de offentlige indkøb, men det er ikke sådan, at vi ved alt om hver enkelt kommune, forklarer Jonas Klinting.
En kommune, der har købt dyrt, men holdbart i 2019, vil for eksempel få et stort CO2-aftryk i denne rapport, men derefter udligne det over de næste år. Fordi de holdbare indkøb holder længere. Derfor bliver værktøjet endnu mere brugbart, når der kommer flere rapporter til i de kommende år.
Men selvom metoden ikke er 100 procent nøjagtig, er det ikke for tidligt at tage målingerne i brug, mener SKI-direktøren.
- Klimaet venter ikke på de perfekte data, og der er en meget stor efterspørgsel på denne her viden i kommunerne, siger han.
Tobias Johan Sørensen fra Concito er helt enig. Alle værktøjer skal tages i brug, for at Danmark når sine klimamålsætninger. Vi skal holde op med at spørge, hvor meget CO2 kommunerne kan spare, mener han.
- Vi skal vende den om ved at sige: Hvor meget er det nødvendigt, at de sparer? Og der peger vi på en halvering frem mod 2030, hvis vi skal nå vores klimamål.