Kunstgræsbaner bliver mere miljøvenlige

Flere og flere kunstgræsbaner bliver i dag bygget med foranstaltninger, der gør dem bedre for miljøet.

Simple tiltag som en flisekant rundt om banen og et sluseanlæg ved ind- og udgang, kan mindske spredningen af gummigranulat fra kunstgræsbaner. Billedet er fra en nyanlagt bane i Bogense. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Du kender det måske.

De små, sorte gummistykker, der klistrer sig til tøj, sko og underbukser.

Måske har du haft det i bilen eller i vaskemaskinen.

Gummiet stammer fra gamle bildæk, der er blevet hakket op, renset og spredt ud på mange af landets kunstgræsbaner.

Derfor kan det karakteriseres som mikroplast.

Tilbage i maj kunne DR fortælle, at der fra banerne spredes mange tons gummigranulat til naturen.

Siden da har kommuner, leverandører og rådgivere oplevet en stor efterspørgsel på at få gjort banerne så miljøvenlige som muligt.

Det forklarer Lars Poulsen, der er salgs- og marketingschef i kunstgræsfirmaet NKI.

- Der har været en lidt større vilje og en større indsats på, hvordan vi kan lave nogle ret lavpraktiske tiltag for at minimere det gummi, der ligger uden for banerne, siger han.

Den tendens kan Jørgen Hegner, der er partner og rådgiver i Dines Jørgensen og co, nikke genkendende til.

- Der har vist sig at værre en øget tendens fra bygherrer og os som rådgivere om at komme spredningen af granulat til livs, forklarer han.

Siden foråret har NKI lavet fem nye baner, hvor der på alle sammen er lavet tiltag, der skal sikre, at granulatet bliver inden på banen. Derudover har de på tre allerede etablerede baner eftermonteret lignende sikringer.

Simple tiltag

En af de kommuner, der har henvendt sig til NKI, er Tønder Kommune.

Har har man fået lavet to nye baner samt renoveret en tredje.

Det er der en helt særlig grund til, forklarer Arne Petersen, der er servicemedarbejder i Skærbækcentret.

- Det er på grund af naturen, så vi kan holde granulatet på ét sted. Dér, hvor det hører hjemme - på banen, forklarer Arne Petersen, der er servicemedarbejder i Skærbækcentret.

Da man i Skærbæk skulle have udskiftet græstæppet, valgte man i samme omgang at få sat nogle foranstaltinger op, der skal forhindre, at granulatet bliver spredt til naturen.

- Vi har fået lavet tre meter fliser samt et hegn uden om banen. På hegnet er der blevet sat 50 centimeter høje akrylplader på. Det holder granulatet inde på banen, når vi rydder sne. På den måde kan vi bare feje det ind på banen igen, fortæller han.

Den metode står i stor kontrast til, hvordan det fungerede på den gamle bane.

- Når vi ryddede sne, så fejede man det bare uden for banen. Der var der ikke noget hegn til at stoppe det. Så når vi kom til foråret, og sneen smeltede, lå der utrolig meget granulat ved siden af banen, siger Arne Petersen.

Et af de andre tiltag, der er lavet i Skærbæk, er et såkaldt sluseanlæg, som er et område på vej ind og ud fra banen, hvor man kan børste sit tøj og tømme sine sko fra granulat. På den måde mindsker man risikoen for, at man tager det med hjem eller ind i omklædningsrummet.

På kunstgræsbanen i Skærbæk har man lavet et område med fliser og hegn på hver langside. Når sneen ryddes, skubbes den op mod hegnet. På den måde sikrer man, at granulatet bliver på banen, når sneen smelter. (Foto: Jonatan Grau Møller)

Det ligger over det hele

I Skærbæk kender forældrene til byens U10 fodboldhold udmærket til udfordringerne med det sorte mikroplast.

- Det ligger på gulvet og fliserne, når de tager deres tøj af, forklarer Kim Nissen.

Derfor er han glad for, at man har valgt at gøre noget ved problemet.

- Det er umiddelbart en fin løsning, for man kan se de steder, hvor der ikke er flisebelægning, der ligger det tre-fire meter udenfor banen, så det er en god måde at holde det inde på banen, siger han.

Banen i Skærbæk har været åben i et par måneder, men Kim Nissen mangler dog stadig at se effekten af de nye tiltag.

- Det ligger der stadigvæk, synes jeg. Så jeg har ikke umiddelbart mærket til det, fortæller han.

  • Den helt store fordel ved kunstgræsbaner er, at man kan spille på dem året rundt. Her ses en traditionel græsbane, som den typisk kan se ud om vinteren. Billedet er fra Bogense Stadion. (Foto: Jonatan Grau Møller)
  • Den helt store fordel ved kunstgræsbaner er, at man kan spille på dem året rundt. Her ses den nye kunstgræsbane i Bogense. Billedet er fra december. (Foto: Jonatan Grau Møller)
1 / 2

100.000 per bane

Et andet sted, hvor man er i gang med at se nærmere på muligheden for at lave tiltag på både nye og eksisterende baner, er i Nyborg.

- Vi kan kun være interesseret i, at granulatet er inde på banen. Derfor har vi aftalt politisk, at på de tre baner, vi allerede har etableret, vil vi sikre, at gummigranulatet ikke forsvinder ud af banen, fortæller Erik Rosengaard (V), der er formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg Kommune.

Kommunen er nu i gang med at undersøge, hvor meget den manøvre vil koste. Et estimat fra Erik Rosengaard lyder på 100.000 kroner per bane.

Foruden de tre baner har man i Nyborg for nylig åbnet en bane i Ullerslev med tiltag, der skal holde granulatet på banen, mens det også er planen for en kommende bane i Vindinge.

Ifølge Erik Rosengaard skyldes det, at der inden for det seneste år har været en kraftig holdningsændring.

- De første baner i kommunen blev etableret omkring 2011-2012. Dengang havde man ikke fokus på at lave de foranstaltninger, der kan hindre spredningen. Men det er vi ved at undersøge nu, forklarer han.

Facebook
Twitter