Kunstgræsbaner efterlader tonsvis af mikroplast i naturen

Hvert år forsvinder 1500 tons gummigranulat fra danske kunstgræsbaner ud i naturen. Eksperter er bekymrede.

I virkeligheden skulle de små, sorte stykker af gummigranulat være inde på kunstgræsbanernes grønne græstæppe.

Men det er ikke altid tilfældet.

Hvert år forsvinder cirka 1500 tons granulat fra Danmarks mere end 300 kunstgræsbaner ud i naturen og omgivelserne omkring banerne.

Det svarer til tre-fem tons per bane, viser en rapport fra 2017 udarbejdet af det teknologisk serviceinstitut DHI.

Gummigranulatet, som er at betegne som mikroplast, er gamle bildæk, der er hakket i millioner af små stykker.

Og har man været på en kunstgræs bane, så ved man også, at de er over alt – de små, sorte gummi-stykker.

- Det kommer ind i omklædningsrummet alle steder fra. I spillernes underbukser, sokker og fodboldstøvler. Det kender enhver mor, der får sit barn hjem fra fodbold også. Når man kommer hjem fra en kunstgræsbane, er bryggersgulvet fyldt med granulat, fortæller Palle Mikkelsen, der er inspektør og baneansvarlig i Odense-klubben OKS.

Manglende forskning

Der findes i øjeblikket ikke meget forskning, der kan fortælle, hvor farligt granulatet er for miljøet og vores natur.

Det skaber bekymring hos lektor i Miljøbiologi fra Roskilde Universitet, Annemette Palmqvist.

Ifølge hende er mikroplast generelt "persistent". Det betyder, at plastikken langsomt bliver nedbrudt. Derfor holdes de små partikler ude i miljøet i mange år, forklarer hun:

- Vi ved ikke, hvor persistent det er, men vi ved, at plastmaterialer i det hele taget er meget langsomt nedbrydeligt. Men vi ved ikke, hvor lang tid, der egentlig går, siger hun og uddyber:

- Jo længere tid det bliver i miljøet, jo længere tid bliver dyr og eventuelt planter udsat for mikroplast.

Den manglende viden er problematisk, mener Anne-Mette Dahl Jensen, seniorrådgiver i græs, ved Københavns Universitet.

- Min bekymring kunne godt være, at der er nogle lokale påvirkninger, af det her mikroplast. Derfor kunne man måske lave nogle undersøgelser, der går mere på, hvilken betydning det har lokalt omkring banerne, siger hun.

Spredes af spillere og sne

Ifølge Dansk Boldspilunion, DBU, er der 337 kunstgræsbaner i Danmark.

Langt de fleste er opført med det såkaldte SBR-granulat, som kommer fra de gamle bildæk, og er spredt ud over banen.

Gummigranulatet lægger sig mellem de mange kunstgræsstrå og sikrer en blød og glat overflade for spillerne at spille på.

Der bruges mellem 100-120 tons granulatet til hver kunstgræsbane, og det er herfra, at der årligt forsvinder op til fem tons fra hver bane.

De to store årsager til spredningen af granulatet er spillerne via deres fodboldstøvler, sokker og tøj, og når banerne i vinterhalvåret bliver fejet for sne, forklarer baneinspektør fra fodboldklubben OKS, Palle Mikkelsen.

- Når man skraber sne, kan man ikke undgå, at granulatet ender der, hvor man skraber sneen hen. Når sneen så smelter, så har man selvfølgelig granulatet liggende der, og skal have det tilbage på banen, siger han.

Derfor skal man også tænke sig godt om, når man rydder og vedligeholder sine baner. Noget, der i øjeblikket ikke er klare regler for.

Gode råd på vej

Hos Miljøstyrelsen har man i over et år arbejdet på en vejledning, som skal gøre klubber, kommuner og producenter klogere på, hvordan man bedst håndterer kunstgræsbanerne.

Helt fra idé, over anlæggelse af banerne til de efter 10 til 15 år skal rives op og udskiftes.

- Vi kan se, at der kommer flere og flere kunstgræsbaner rundt omkring i landet. Det medfører, at der har været større og større efterspørgsel efter mere viden om, hvordan man skal forholde sig i de forskellige faser i en banes liv, siger Berit Hallam, der er funktionsleder hos Cirkulær Økonomi og Affald hos Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har dog ikke indsamlet nogen ny viden til vejledningen.

- Vi synes, at der var brug for så hurtigt som muligt, at komme ud med en samlet vejledning, der samler op på den viden, der er. Så kan man se på, om vi har brug for at opdatere vejledningen senere, når vi får endnu mere ny viden, siger Berit Hallam.

Vejledningen om kunstgræsbaner forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.

Facebook
Twitter