Lån ud i stedet for at fyre! Virksomheder har succes med at bytte arbejdskraft

Fynske robotvirksomheder udveksler medarbejdere for at lukke corona-huller i ordrebogen.

Arbejdsopgaver bliver udskudt, ordrer bliver aflyst, og det kan være svært at have arbejde nok til de faste medarbejdere under coronakrisen.

Men hvordan undgår man som virksomhed at fyre sine faste medarbejdere, når det halter med arbejde til dem?

De tre fynske robotvirksomheder Gibotech, Cabinplant og Jorgensen Enginering har fundet en utraditionel løsning: De deler medarbejdere under coronakrisen.

Det foregår via en gentleman-aftale, hvor de i projektperioder kan låne hinandens medarbejdere.

Aftalen blev oprindeligt indgået under finanskrisen i 2008, men derefter har den ligget stille i mange år for så at blive aktuel igen under coronakrisen.

Via et netværkssamarbejde er de tre fynske virksomheder kommet på idéen med at låne medarbejdere af hinanden.
Via et netværkssamarbejde er de tre fynske virksomheder kommet på idéen med at låne medarbejdere af hinanden.

Medarbejderens løn bliver betalt af den virksomhed, som i første omgang har ansat medarbejderen. Men i udlånsperioden bliver udgiften dækket af den virksomhed, som låner medarbejderen.

På den måde kan virksomhederne rokere rundt på arbejdskraften, hvis den ene virksomhed har ordrebogen fuld, og den anden midlertidigt har mistet opgaver.

- Det er en win-win for begge virksomheder, siger fabrikschef på Jorgensen Enginering, Tim Christiansen.

Direktør i Cabinplant, Ralf Astrup, er enig i, at det er en stor fordel for alle parter, og netop under coronakrisen har det været afgørende.

- Det har helt klart været med til, at vi i en periode har kunnet køre på lavt blus, siger han.

Arbejdsopgaverne i de tre virksomheder minder om hinanden, og muligheden for at bytte folk har været vigtig under coronakrisen.

- I stedet for, at man skal ud at sige folk op, så kan de være lånt ud i en periode, og så kan man beholde dem på den længere bane, siger Ralf Astrup.

Andet arbejde i stedet for fyreseddel

En af dem, der har udlånt nogle af sine medarbejdere i stedet for at give dem en fyreseddel i hånden under coronakrisen er direktør i Gibotech, Henrik Anker.

- Jeg vil rigtig gerne fastholde de gode medarbejdere, vi har, og kan vi så i en periode udlåne dem til andre, så synes jeg, at vi har en forpligtelse til det, siger han.

Gibotech leverer blandt andet robotter til hospitalsbranchen, og da coronakrisen udskød flere af projekterne med fem-seks måneder, skabte det pludselig et overskud af arbejdskraft på 10-15 mand, fortæller Henrik Anker.

- Så er det jo fedt, hvis de så kan tilgå en anden virksomhed og være med til at producere nogle enheder der, indtil vi kan komme tilbage på byggepladserne, siger han og fortsætter:

- Derved undgår vi, at der er nogle medarbejdere, vi er nødt til at opsige på grund af, at vi ikke kan komme ud at skrue de ting sammen, som vi går og laver.

En ordning, som giver trygge medarbejdere

Virksomhedernes fælles ressourcebank har givet en særlig tryghed under coronakrisen, fortæller en af de medarbejdere, der selv har prøvet at være lånt ud.

- Vi får noget med hjem. Nogle gange gør de tingene anderledes, end vi gør, og omvendt. Alle virksomhederne bliver klogere sammen, siger Lars Kolding, der til daglig arbejder som klejnsmed hos Cabinplant.

Tillidsrepræsentant hos Jorgensen Engineering, Johnny Hansen, er enig i, at det hjælper medarbejderne i en svær corona-tid.

- Der er ro i maven på næsten alle medarbejdere, qua vi ved, at vi har rigtig dygtige samarbejdspartnere, som vi kan blive udlånt til, hvis vi får problemer, siger han.

Hos Jorgensen Engenieering i Odense, hvor de producerer pakke-robotter til industrien, har der været ekstra travlt de sidste måneder. Hos Gibotech har de fået udskudt en del opgaver på grund af coronakrisen.

Derfor har Morten Vøhtz, der er montør og tillidsrepræsentant på Gibotech, været udlånt i en periode.

- Delordningen i sig selv betyder jo, at vi har et mere sikkert eksistensgrundlag og dermed ikke behøver gå med en frygt for at blive opsagt, siger han.

Udover, at det giver en ekstra tryghed, ser han også store fordele i at blive udlånt.

- Vi kommer ud og ser, hvordan andre gør. Og det giver jo den værdi, at vi kommer ud og får noget erfaring. Og jo mere erfaring, jo bedre er vi også som medarbejdere.

Vigtigt, ikke at være i konkurrence

En af de afgørende grunde til at samarbejdet mellem de tre robotvirksomheder er så vellykket, er blandt andet, at de har arbejdsopgaver, som ligner hinanden, men som ikke er konkurrerende, fordi de leverer robotløsninger til tre forskellige brancher.

- Vi har lidt en uskreven regel om, at vi ikke stjæler fra hinanden. Medarbejderne kommer tilbage til de virksomheder, hvor de hører til, så det er ånden i samarbejdet, siger fabrikschef hos Jorgensen Engineering, Tim Christiansen.

Derfor er der heller ikke forretningshemmeligheder, som ikke må deles - tværtimod. Samarbejdet giver en særlig sidegevinst til virksomhederne.

- Vi får viden med hjem. Det er jo klart, at en smed eller elektriker herfra, som kommer ud til en anden virksomhed, får ny viden med hjem og siger, 'vi kunne også gøre sådan her', fortæller direktør i Gibotech, Henrik Anker.

Netværk var startskud til samarbejde

Idéen til samarbejdet i mellem de fynske robotvirksomheder er opstået via klyngenetværket Odense Robotics.

- Der er ingen tvivl om, at de her virksomheder kender hinanden fra netværkssamarbejdet, så det har da sikkert hjulpet dem i den rigtige retning, siger Mikkel Christoffersen, der er klyngedirektør i Odense Robotics.

Det er oplagt, at virksomhederne bruger hinanden i stedet for at stå alene i en krise, siger direktør for Odense Robotics, Mikkel Christoffersen.

- Der er god brug og motivation for at orientere sig ud imod de netværksmuligheder, der findes, og indgå i fællesskaber med andre virksomheder, siger han.

I Dansk Erhverv kalder man det et 'godt og kreativt eksempel'. Men arbejdsmarkedschef Peter Halkjær ser samtidig en række udfordringer ved modellen.

- Modellen virker kun i de tilfælde, hvor der er overskud af opgaver på mindst en af de tre virksomheder og samtidig underskud af opgaver på en anden, og det gætter jeg på langt fra altid er tilfældet. Et andet problem kan opstå, hvis den ene af virksomhederne ender med at ansætte nogle af de dygtigste medarbejdere fra en af de andre virksomheder. For kan samarbejdet så fortsætte?

Facebook
Twitter