Allerede 3 måneder efter at den nye lov om egenbetaling for tolkning er trådt i kraft har den skabt frustration og vrede i sundhedssystemet.

Det viser samtaler og materiale med læger fra både hospitaler og hos de praktiserende læger, som DR Fyn har talt med og søgt aktindsigt i.

Lov sætter læger i dilemma

Den 22. august ringer en læge fra en klinik i Odense til Region Syddanmark.

I et telefonnotat fra samtalen fremgår det, at han er ved at blev frustreret over de nye tolkeregler. Lægen oplever, at patienterne ikke vil komme til lægen, nu de selv skal betale for en tolk, som de ikke har råd til. Derfor vil de ikke komme op til ham og få svar på blodprøver, kontroller mv., står der i telefonnotatet.

Videre fremgår det, at han giver udtryk for, at han ikke ved, hvad han skal gøre. At han ikke kan hjælpe personer, som ikke vil snakke med ham, fordi de ikke vil have en regning.

Lægen fortæller, at problemerne med den nye lov rent fagligt bekymrer ham, fordi han skal have ansvaret for nogle mennesker, der ikke vil tage imod hans hjælp.

Det sætter ham i et lægefagligt dilemma, da han ikke mener, at det er forsvarligt at beholde patienter, som han ikke kan samarbejde med, fordi de ikke vil komme til læge.

Henvendelsen førte til, at sagen kom på dagsordenen i samarbejdsudvalget om almen praksis i Region Syddanmark den 26. september 2018.

Patienterne er meget bange

På indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital har lægerne også mærket de nye regler, fortæller professor i indvandrermedicin og globalsundhed Morten Sodemann.

- Vi oplever, at patienterne er meget bange. De er meget bange for – dels hvad det koster her og nu. Men ikke mindst, hvad får det af betydning for dem og deres sygdom på længere sigt, at de skal betale mellem 400 og 1600 kroner afhængigt af, hvor det er henne, når de skal tale med deres læge.

- De har altid pårørende med nu. Det betyder, at der er en pårørende, der skal tage fri fra arbejde og tage med på sygehuset hver gang, de har en aftale hos lægen.Tage fri i sprogskolen. Tage fri fra aktiveringstilbud. Alt muligt kommer til at lamme det. Det kommer til at koste 2 - 3 personer noget tid, i stedet for den ene person der var tale om før. Så samfundsmæssigt virker det helt åndsvagt, siger Morten Sodemann.

Pårørende som tolk er en dårlig idé

Hos Læge Lise Dyhr, som har praksis i Brøndby Strand, har hun og hendes kollega også mærket til problematikken om pårørende som bliver brugt som tolke. Og det er en rigtig dårlig idé, siger hun og giver et eksempel.

- Kirurgen skal jo helst bruge de mest skarpslebne instrumenter. De går jo heller ikke ind i køkkenskuffen og tager noget der. Alt respekt for det som ligger i køkkenskuffen. Det er bare til noget andet brug og pårørende er ikke uddannet til at tolke. Der kan være forskellige relationer man har til patienten, der gør, at der er ting man ikke kan komme ind på. Så det er en rigtig, rigtig dårlig idé.

Hos læge Lise Dyhr har 80 procent af patientgrundlaget ifølge hende en anden etnisk herkomst end dansk.

Tidligere lov blev fjernet efter et år

Loven om egenbetaling er ikke et nyt fænomen. Tilbage i 2010 blev en lignende lov indført men fjernet igen allerede året efter i forlængelse af et regeringsskifte.

I følge professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Kjeld Møller Pedersen har den nye lov ikke meget med sundhedspolitik at gøre.

- Min opfattelse af tolkegebyret er, at det dybest set ikke har noget med økonomi at gøre. Det er en del af en indvandrerpolitisk debat.

I følge Kjeld Møller Pedersen så er det nyt, at et indenrigspolitisk spørgsmål bliver ført på den sundhedspolitiske scene.

- Det nye er, at hele debatten om nydanskere, flygtninge og indvandrer nu føres ned på tolkeniveauet. Det er nok relativt nyt og jeg kan ikke på stående fod komme i tanke om andre eksempler, hvor en indenrigspolitiske diskussion om det her emne, har slået igennem på sundhedsområdet på samme måde, siger Kjeld Møller Pedersen.

Odense læge fik ingen hjælp hos Region Syddanmark

Hos lægen fra klinikken i Odense, som tilbage i august søgte svar på, hvordan han skulle forholde sig over for patienter, som ikke mødte op, var der ikke meget hjælp at hente hos samarbejdsudvalget om almen praksis.

Efter mødet meddelte udvalget lægen, at det er lægen, som tager stilling til, om der er behov for tolkebistand, og at lægen ikke generelt er berettiget til at frasige sig patienter, som har behov for tolkebistand.

Dog vurderer udvalget, at det i konkrete tilfælde, hvor patienten gentagne gange ikke møder op til nødvendige konsultationer, eller hvor patienten ikke vil medvirke til at kunne modtage nødvendig svar på blodprøver epikriser mv. og dermed ikke kan følge lægens anvisninger, vil det kunne være berettiget for lægen at afsige sig patienten.