Ludvig starter på efterskole: 'Håber ikke mor ringer for meget'

Mere end hver tiende efterskoleelever dropper ud. En del af forklaringen er pylrede forældre, mener Efterskoleforeningen.

Ludvig Viby Boas Barlund sidder med sin mor, inden han søndag starter på Tommerup Efterskole. (Foto: Anne Mette Thrane - DR Fyn)

En ordentlig farvelkrammer og et enkelt kindkys burde være nok til at sende sit barn godt på efterskole.

Men for mange forældre er det lokkende lige at sende en sms eller tre. Og ringe og høre, om sønnike mon har hjemve, eller om datterens værelseskammerater er søde.

Nu kommer Efterskoleforeningen med en klar opfordring til, at mor og far lader børnene være, så de kan få en god start.

- Forældrenes omsorgsgen er blevet større. Så vi beder faktisk forældrene at holde sig mere i baggrunden, siger foreningens formand Torben Vind Rasmussen.

Ludvig Viby Barlund forventer, at det mest er morens mad, han kommer til at savne. (Foto: Anne Mette Dam Thrane - DR Fyn)

Han vil ikke kalde det for 'curling,' men det bliver en misforstået omsorg:

- For at tilgodese forældrene behov, så siger børnene, at de har lidt hjemve, siger Torben Vind Rasmussen.

"Du skal lade dit barn være"

På Tommerup Efterskole på Fyn oplever de også, at forældrene kontakter børnene meget, fordi der er flere og lettere måder at kontakte dem på end tidligere.

Forstander Peter Munk Povlsen har oplevet, at han har været nødt til at sige direkte til forældrene: "Hvis det her skal lade sig gøre, så skal du lade være med at svare dit barn de næste 24-48 timer."

- For hvis de skriver hver anden time "Kom du hellere hjem til mig igen," så har vi ingen mulighed for at arbejde med dem.

Ofte er det lige dét, der tipper børnene til at droppe ud, erfarer Torben Vind Rasmussen og forklarer, at 10-15 procent af efterskoleeleverne hvert år stopper før tid.

Det er alt for mange, mener han, for det er en tung sten at slæbe med i rygsækken.

- Det er et nederlag, som følger dem i en lang periode. De skal tilbage og forklare det for deres omgivelser, og de skal droppe ud af det kammeratskab, der opstået på efterskolen, forklarer foreningsformanden.

Ludvig og mor er klar

Ludvig Viby Barlund er en af de 19.000 danske børn, som starter på efterskole i weekenden.

Han skal gå i 10. klasse på Tommerup Efterskole og er i fuld gang med at pakke sin taske. Han finder tøj, kasketter og træningsgrej frem og fortæller, at telefonen selvfølgelig også skal med.

Men han håber ikke, at den skal bruges til at snakke med mor.

- Jeg håber, at hun ikke kommer til at ringe for meget, og at jeg får mit eget lille hjem på efterskolen, siger han.

Marianne Viby Nielsen tror på, at "intet nyt er godt nyt." (Foto: Anne Mette Dam Thrane - DR Fyn)

Ludsvigs mor Marianne Viby Nielsen nikker. Det er tredje gang, at hun skal sende et barn på efterskole. Hun har allerede nu gjort op med sig selv, at hun ikke vil ringe. Slet ikke.

- Det er, fordi jeg synes, det er deres år. Intet nyt er godt nyt. Så hører jeg om det, når Ludvig en sjælden gang kommer hjem på weekend, siger hun.

Erfaringen fra Ludvigs større søskende er, at de kun har har snakket med forældrene, hvis der har været et særligt behov fra børnenes side.

- Der er selvfølgelig også hårde dage lige som i det almindelige liv. Der kan være dage, hvor man ikke orker mere. Men det er dér, hvor de kan komme tæt på deres kammerater og lærere, mener Marianne Viby Nielsen.

Facebook
Twitter