Måltidstænketanken er klar med råd: Lær at lave mad

En måltidstænketank lancerer tre nye måltidsråd. De skal skal forsøge at styrke mad- og måltidskulturen i Danmark, men de gode råd møder kritik.

Nu skal der fokus på rammerne om et måltid, mener Måltidstænketanken. Den kommer i dag med tre måltidsråd, der skal supplere de officielle kostråd. (Arkivfoto) (Foto: Lis Eilsøe © DR)

Lær at lave mad og lær det gerne videre til dit barn. Sådan lyder det ene af tre råd, som Måltidstænketanken i dag lancerer.De tre nye måltidsråd er tænkt som et supplement til de officielle kostråd. I stedet for kun at sætte fokus på, hvad der bliver serveret på tallerkenerne, skal rammerne om måltidet også på agendaen.

Måltidstænketanken blev nedsat i september 2014 af fødevareminister Dan Jørgensen (S).Vi har skabt debatAmbitionen er at styrke mad- og måltidskulturen i Danmark. Undervejs har der været fem folkehøringer med over 600 deltagere.

- Det er dejligt, at så mange har taget del i debatten på de folkehøringer, vi har haft, og på de sociale medier. Det vigtigste ved de nye måltidsråd er, at vi har skabt noget debat, siger Tine Gudrun Petersen, medlem af Måltidstænketanken og medstifter af Odense Fødevarefælleskab.De tre måltidsråd er: 'Lær at lave mad - og lær det fra dig', 'Brug råvarer - og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode' og 'Spis sammen med andre - og nyd samværet og måltidet'.- Fra mit synspunkt er det vigtigste, at man skal lære at bruge råvarer og købe ind med ansvar for mennesker, dyr og klode, siger Tine Gudrun Petersen.Middag ved fjernsynet er ytJeg er lidt skuffet. Man har sat 25 lyse hoveder sammen, og så kommer de med tre måltidsråd, som en 6. klasse vil kunne finde på på en halv timeJohn Kofod, restauratør, OdenseMen hun peger også på en lang række andre grunde til, at måltidsrådene skal tages alvorligt.- Forskning viser, at færre og færre af os kan lave mad. Flere af os spiser foran fjernsynet, og flere af os bliver overvægtige. Det hænger altsammen sammen med, hvordan vores mad- og måltidskultur er skruet sammen, siger hun.Det er 25 madpraktikere, måltidseksperter og meningsdannere, der har været med til at udforme de nye måltidsråd.

Intet nyt under solenSet fra en udforstående eksperts køkkenbord er der ikke meget nyt under solen.- Jeg er lidt skuffet. Man har sat 25 lyse hoveder sammen, og så kommer de med tre måltidsråd, som en 6. klasse vil kunne finde på på en halv time, siger John Kofod, der er restauratør på Sortebro Kro i Odense.John Kofod er dog enig i, at det er godt at sætte gang i debatten om måltidskulturen i Danmark. 

Facebook
Twitter