Mange siger ja i disse dage: Men flere konfirmander vælger et alternativ til Gud

Antallet af humanistiske konfirmationer er steget støt de seneste år.

14-årige Nina Esbjørn Søbye blev for nylig humanistisk konfirmeret. Hun fik overrakt et diplom og en rød rose i Magasinet i Odense, hvor ceremonien foregik. Foto: Anders Krogh/Humanistisk Samfund

Da 14-årige Nina Esbjørn Søbye fra Odense blev konfirmeret forrige weekend, var det uden kirkeklokker, salmer og orgelspil.

Hun er en af 540, der i år lader sig blive humanistisk konfirmeret. For fem år siden var det tal blot 145.

- Jeg er ikke kristen, og jeg er heller ikke blevet døbt, og så havde jeg hørt godt om humanistisk konfirmation, siger hun om sit valg.

Langt de fleste af kammeraterne skulle konfirmeres i kirken, og det gjorde valget lidt svært, indrømmer Nina Esbjørn Søbye.

- Der er mange, der ikke ved, hvad det er, så det har jeg skullet forklare. Det sværeste har nok været, at ens klasse gør noget andet, så man er lidt uden for. Men jeg gjorde det sammen med en af mine veninder, så vi var sammen om det.

Både Ninas fætter og hendes storebror er humanistisk konfirmeret, og hendes mor, Anne Esbjørn, var glad for datterens valg.

- Hun siger, hun ikke er kristen, og det er vi jo heller ikke, så det har været rigtig fint, at der var et alternativ til den kristne konfirmation. Fordi når hele klassen og mange unge i den alder bliver konfirmeret, er det fint at have et alternativ, så der også er en ceremoni og en dag, hvor man kan blive fejret af familien.

Stadig behov for at markere overgang

Det er foreningen Humanistisk Samfund, der står for den alternative konfirmation. Over to weekender bliver konfirmanderne undervist i emner som humanisme, menneskerettigheder, etik, moral, identitet, tolerance og seksualitet.

Ifølge forkvinde for Humanistisk Samfund Lone Ree Milkær skyldes stigningen, at der er et behov hos de unge for at markere overgange i livet.

- Og at det er et almenmenneskeligt behov, som ikke er specifikt religiøst funderet, siger hun.

Spørger man religionssociolog Henrik Reintoft Christensen, har der manglet et alternativ for en række unge mennesker.

- Men jeg tror også, stigningen er et udtryk for, at de unge er blevet mere bevidste om, at der er en langt større mangfoldighed i dag, end der var tidligere, siger lektor Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet.

(Foto: Privatfoto og Anders Krogh (Humanistisk Samfund))
(Foto: Privatfoto og Anders Krogh (Humanistisk Samfund))

Tidligere overvejede de unge ikke, om de skulle konfirmeres, det var bare noget, man gjorde ligesom alle ens klassekammerater, mener han.

- I dag kan man se, at i den samme klasse kan der være nogle, der slet ikke skal konfirmeres, nogle der skal kirkeligt konfirmeres, nogle der skal humanistisk konfirmeres, og så er der nogle, der vælger nogle af de andre alternativer. Så jeg tror, der er en større erkendelse af mangfoldighed og en større accept af, at man kan gøre forskellige ting.

Unge vælger selv i dag

Samtidig er de unge i dag også mere reflekterede omkring de mere eksistentielle valg i livet end tidligere, mener Henrik Reintoft Christensen.

Det er Hanne Bøgild enig i. Hun er teologisk medarbejder på Folkekirkens Konfirmandcenter og oplever, at der er flere konfirmander i dag, der selv træffer deres valg.

- Og det valg, de træffer, bliver respekteret af de voksne, uanset om det er konfirmation eller ej. Og det er også vigtigt for de voksne, at børnene får lov til at træffe deres eget valg. Og når man skal træffe sit eget valg, kalder det jo på en refleksion; så er det ikke noget, man bare automatisk træder ind i.

Humanistisk Samfund forventer, at antallet af konfirmationer i foreningens regi vil stige de kommende år. Foreningen har nemlig stort set ikke gjort reklame for tilbuddet.

- Den måde, vi har fået vores konfirmander på, er mund til mund. Så jeg tror, der er potentiale for at kunne udbrede det til mange flere, der kunne opdage, at det var en mulighed, siger Lone Ree Milkær.

Langt til norske tilstande

Foreningen begyndte at arrangere humanistiske konfirmationer herhjemme i 2010. I Norge har søsterforeningen Human-Etisk Forbund eksisteret siden 1956 og har 100.000 medlemmer, og i år forventer foreningen 13.801 konfirmationer. Det er omkring halvdelen af en årgang.

Der er dog lang vej til norske tilstande herhjemme, mener religionssociolog Henrik Reintoft Christensen.

- Det, tror jeg ikke, kommer til at ske inden for en overskuelig fremtid i Danmark. Vi har haft en lidt anden kirkehistorie i Danmark. I Norge har man haft nogle store debatter om religion allerede for mange årtier siden, som vi ikke på samme måde har haft i Danmark, og der har ikke været den her store etablerede forening, som har fyldt meget, siger han.

En stigning forventer han dog, og spørger man Nina Esbjørn Søbye, kan andre unge roligt vælge den konfirmation, hun fik.

- Jeg kan helt klart anbefale det. Jeg synes bare, man skal gøre det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt det.