Massiv mangel på sosu'er: 522 mio. kr. skal styrke image, løn og rekruttering

Der vil mangle 40.000 sosu'er i 2026, men det vil KL og FOA forhindre med en pulje på 522 millioner kroner.

Sosu-uddannelsen og deres arbejdsopgaver har et dårligt image. Derfor vil der i 2026 mangle 40.000 medarbejdere. Det skal en pulje på 522 mio. kr. lave om på. På billedet ses en række stolte sosuassistenter, der dyster i faglighed ved DM i Skills tidligere i år. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Tre ud af fire kommuner har problemer med at skaffe arbejdskraft til at passe på et stigende antal ældre.

I 2026 vil der ifølge en fremskrivning fra FOA mangle 40.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere på landsplan.

Årsagen er, at antallet af ældre stiger. Det sker samtidig med, at 28 procent af social- og sundhedspersonalet i dag er over 55 år.

Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) sammen med FOA nedsat en rekrutteringspulje på 522 millioner kroner, der skal gøre det mere attraktivt at uddanne sig til social- og sundhedsassistent eller -hjælper.

- Der sættes ind på elevlønningen, som man påtænker at hæve. Vi er ikke enige om beløbsstørrelsen endnu, men det skal være en betragtelig stigning, fortæller Karen Stæhr, sektorformand i FOA.

Det er dog ikke kun på lønningen, at social- og sundhedspersonalet oplever problemer. Selve jobbet har nemlig imageproblemer, og derfor er der mange, der har fordomme om sosu'ernes arbejdsopgaver.

- Rigtig mange siger: 'Nå, så du er den, der tørrer en vis legemsdel på gamle mennesker', forklarer Karen Stæhr.

Men sosu'ernes arbejde spænder meget bredere end det, og det skal puljen være med til at gøre opmærksom på.

- I dag kommer man langt hurtigere ud fra hospitalet, så der er det også deres arbejde at arbejde med kronisk syge, smertebehandle og arbejde i lægepraksisser, siger Karen Stæhr.

Ifølge FOA's sektorformand risikerer man at stå i en situation, hvor personalet slides op, hvis der ikke ændres på de nuværende arbejdsforhold. Og sker det, kommer der til at mangle endnu mere social- og sundhedspersonale.

- Konsekvensen er en yderligere øget nedslidning, større risiko for arbejdsskader og stress, forklarer Karen Stæhr.

Derfor går langt størstedelen af puljen til sosu'erne, mens en endnu uvis del skal anvendes til at løfte sygeplejerskernes løn.

Dårligt ry

Skal man tro nogle af dem, der læser til sosu-assistent, ér der noget galt med fagets omdømme. Faktisk oplever de studerende, at det grundet folks fordomme kan være pinligt at fortælle, at man læser til sosu-assistent eller -hjælper.

Derfor har Line Bryds før i tiden valgt ikke at fortælle til andre, hvad hun studerede. Men ved at gøre andre opmærksomme på, at de ældre kræver pleje døgnet rundt, og ikke kun når familien er på besøg, har hun fået vendt et tabu til stolthed.

- Jeg gør en forskel for din familie hver dag, siger hun.

Derfor handler det ifølge Line Bryds om at få brudt med de fordomme, som folk har om uddannelsen og det arbejde, sosu'erne udfører.

- Man skal bryde med tabuet om, at det eneste vi gør, det er at skifte ble, siger hun og bliver suppleret af hendes medstuderende Sandra Linnea Hansen:

- Det er noget af det, vi gør mindst. Vi gør det så sjældent i forhold til så mange andre ting. Vi har flere samtaler eller gåture med borgeren, end vi har bleskift, siger hun.

Image er lig med popularitet

Når en uddannelse har et dårligt omdømme, vil det kunne ses i populariteten. Det mener jobchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Kristoffer Nothlev.

- Hvis man bare følger lidt med i nyhederne, så er det sjældent et positivt syn, denne faggruppes arbejdsbetingelser får. Og derfor kunne jeg godt forestille mig, at der var mange der tænkte: 'Så vil jeg hellere gå en anden vej', siger han.

Men ifølge Line Bryds er det et arbejde, der både er udfordrende og utroligt givende.

- Jeg har arbejdet rigtig meget med demente, hvor hver dag er en ny dag. Man kan få vendt et trist blik til et sundt og smilende blik. Det er alt værd, siger hun.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på fyn@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.