Med 200 kilo sprængstof jævnede nazisterne Nordeuropas højeste tårn med jorden i Odense

Lørdag er det 75 år siden, at det 177 meter høje Odinstårn som en hævnaktion blev sprængt i luften.

Det havde taget flere dage at planlægge.

Hvordan skulle man ellers kunne sende dét signal?

Man var nødt til at gøre noget, der både kunne vise ens evner og samtidig gøre det klart, at man ikke fandt sig i noget.

Man ville tage hævn, og nu var alt klart.

Midt om natten begyndte de at sætte de 200 kilo sprængstof fast på Nordeuropas højeste tårn. Få timer efter var tårnet fortid.

Dette er historien om, hvordan tyske nazister klokken 06.20 den 14. december 1944 sprængte Odinstårnet i Odense i luften.

Tårn ved et tilfælde

Men inden vi kommer dertil, skal vi lige tilbage til begyndelsen.

For hvorfor stod der et 177 meter højt tårn i Odense?

Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at tårnet overhovedet blev bygget. Det var sådan set aldrig meningen.

Men da man var i gang at bygge Den Gamle Lillebæltsbro, havde man alt for meget materiale til overs.

Dengang var tendensen, at man ville bygge stort, men uden at noget skulle gå til spilde.

Derfor fandt en ingeniør på, at man skulle bruge de 300 tons overskudsjern til at bygge et tårn.

Først var det tanken, at tårnet skulle stå tæt på Lillebælt, men idémanden havde et stort og pengestærkt netværk med bosted i Odense.

De ville have, at tårnet skulle kunne ses, forklarer Andreas Skov, der er arkivar på Stadsarkivet i Odense.

- Da man først havde valgt Odense, valgte man selvfølgelig det højeste punkt i byen, og det er Bolbro Bakke.

Fra ødemark til turistmagnet

Det tog omkring et år at bygge det 177 meter høje tårn.

Men det var ikke kun i dansk, fynsk og odenseansk målestok, at der var tale om et højt tårn, forklarer Andreas Skov.

Andreas Skov er arkivar ved stadsarkivet i Odense og ekspert i besættelsen.

- Da det blev bygget, var det Nordeuropas højeste. Det er kun Eiffeltårnet, der overgår det.

På Kristi himmelfartsdag i 1935 kunne de første gæster komme ind i tårnet. Her blev de mødt af et spektakulært syn.

På det første plateau - 76 meter oppe - åbnede elevatoren døren til en en stjerneformet restaurant med plads til 250 spisende gæster.

Havde man mod på mere, kunne man tage en drink i 'Konkylie-baren', der i 140 meters højde snoede sig som en vindeltrappe mod toppen.

Det odenseanske tårn blev hurtigt en turistmagnet, og folk fra hele landet var hurtige til at tage det til sig.

Det afspejles blandt andet i årlige besøgstal på op mod 250.000 gæster. På den måde fik det prentet sig ind i Odenses dna.

- Odense blev hurtigt forbundet med tårnet, og det var vitterligt byens vartegn, fortæller Andreas Skov.

Det oplagte mål

Men selvom tårnet var højt, blev besøgstallene ikke ved med at rage op i himlen.

Anden Verdenskrig gjorde, at det var noget mere vanskeligt at aflægge det et visit.

Det gjorde dog ikke tyskernes interesse for Odinstårnet mindre. Tværtimod.

De så det som et oplagt mål. Derfor overvejede de først, om det kunne bruges som en lyttepost. Men på grund af højden var der så meget vind, at det larmede for meget.

I slutningen af 1944 fandt de løsningen. De ville gengælde modstandsbevægelsens aktioner.

- Fra tysk hold besluttede man sig for, at der skulle laves en aktion mod enten Odinstårnet eller en glasfabrik inde midt i Odense, og dér valgte man tårnet, forklarer arkivaren.

Derfor satte de den tyske terrorafdeling Petergruppen til at udføre aktionen.

- Det var absolut den mest komplicerede opgave af alle de sprængninger og drab, Petergruppen lavede i Danmark, siger Andreas Skov.

Men det her skulle ikke bare være en sprængning. Den skulle være pæn, så gruppen kunne vise, hvor god den var til sit 'arbejde'.

- Med en pæn sprængning mente man, at det ikke bare skulle sprænges, så det fløj over flere hundrede meter. Nej, det skulle styrte ned på en pæn måde, fortæller Andreas Skov.

Syede sprængstof i stofposer

For at få tårnet til at falde sammen som en harmonika, skulle der bruges sprængstof. Masser af sprængstof.

Over to dage sad Petergruppen og syede 200 kilo plastisk sprængstof ind i stofposer, som skulle placeres rundt omkring på tårnet.

Midt om natten den 14. december gik aktionen i gang.

Tre personer kravlede rundt på tårnet og placerede sprængstoffet, mens et hold stod nede på jorden og sørgede for at få det hejst op i tårnet.

- Efter flere timer blev man færdig og tændte lunten. Den havde en lang tændingstid, så de kunne nå at komme væk, fortæller Andreas Skov.

To kilometer væk på Husmandsskolen i Odense, der under besættelsen fungerede som Gestapos hovedkvarter i Odense, stod lederne og kiggede med. De kunne lide, hvad de så.

Sprængningen gik fuldstændig som planlagt. De 300 tons jern foldede sig sammen, som når man giver slip på en spændt elastik.

- Vi ved fra telefonsamtaler et par timer senere, at der herskede en betydelig stolthed og eufori over, at man havde leveret en så flot sprængning. I tysk sammenhæng var det et sprængnings-mesterværk, forklarer Andreas Skov.

Vil have nyt tårn til Odense

Selvom det nu er 75 år siden, at Odinstårnet blev fjernet fra landkortet, er det bestemt ikke glemt.

I Odense er der nemlig en forening, der kæmper for, at Odinstårnet skal genopstå.

- Vores vedtægter siger, at vi skal holde tanken ved lige. Det vil sige, at vi skal oplyse om Odinstårnet, og så arbejder vi på, at der skal bygges et nyt tårn, siger Leif Rasmussen, der er formand for foreningen Odinstårnet.

Drømmen er helt klar: Der skal komme et nyt Odinstårn til den fynske hovedstad.

Men det er dog ikke tanken, at det skal være en 1:1-kopi af det gamle tårn.

Som formand for Foreningen Odinstårnet kæmper Leif Rasmussen for, at der skal komme et nyt tårn med samme navn til Odense.

- Det skal være noget mere moderne, hvor man kan blande beboelse, forretninger og andet, der kan tiltrække turister. Det kunne eksempelvis være et udkigstårn, fortæller formanden, som ikke er i tvivl om, hvorfor foreningens arbejde er vigtigt.

- Odense skal stadig være på landkortet. Vi er midt i Danmark, og et højt tårn her i byen vil give et spektakulært syn, fordi der er vand hele vejen rundt om øen.

Der er endnu ingen konkrete planer, men kommer den rette mulighed, er foreningen klar til at slå til. Den har nemlig forberedt sig ved at registrere flere navne med tilknytning til Odinstårnet.

- Vi har beskyttet navnet. Men vi har også lavet et nyt navn, 'Odin Tower'. Det er lidt mere moderne, hvis der kommer nogle internationale investorer, siger formanden.